Bluffers guide til ANT

Skrevet af

Lars Fuglsang

1 artikler

0 indlæg

Bluff dig til sand ekspert i aktør-netværk teori. Brug kun forkortelsen ANT. Læs Callons analyser af fiskeri af kammuslinger i Nordfrankrig! Husk, at Luhmann ikke er med i familien. Øv dig i at oversætte oversættelsesbegrebet. Bolden ruller, kniven skærer, vinden blæser. De er alle sammen aktører og kaldet aktanter i ANT. Husk det og memorer nogle sætninger. Så er du klar til enhver disput takket være Kforums bluffers guide til hotte teorier.
ANT er velegnet til at dissekere sociale strategier i mange forskellige sammenhænge. ANT er et blik, du med fordel kan rette mod dig selv og andre, hvis du på en snedig måde vil analysere fejlslagne virksomhedsstrategier eller problemfyldte politiske fremgangsmåder. Du kan også med fordel bruge ANT, hvis du er i en situation, hvor du vil fremme en bestemt sag. ANT er også et populært sted at starte og slutte et kursus, et foredrag eller en diskussion – særlig hvis emnet er forandringsprocesser.

ANT markedsføres som en kopernikansk vending i samfundsanalysen. Det kan lyde svært. Men mange af de centrale ANT-pointer er i virkeligheden ret lette at følge og kommentere på. Og de giver dig slagstyrke! ANT kan let anvendes i en praktisk sammenhæng, da ANT er en praksis-rettet teori. Her følger så guiden til ANT-light – til dig, der vil brug de skyts, der findes i ANT, uden at have læst teorien – lige så lidt som du har læst Kopernikus.

# 1 – ANT

ANT betyder aktør-netværks teori. Men det er måske bedre, hvis du bare siger ANT. De fleste siger ANT (husk: Udtal bogstaverne hver for sig). Det virker lidt indforstået og også lidt slørende, som om koden ikke er så nem at knække. Hvis du siger ANT, virker det også, som om din viden umiddelbart er på niveau med andre indviedes.

Det er godt for en samtale om ANT, hvis du samtidig ved, hvem der står bag teorien. Du kan let lære dig de tre mest citerede navne: Bruno Latour, Michel Callon og John Law. Husk, at Callon udtales med K. Du kan afvise, at Foucault eller Luhmann skulle være ANT. Du kan sige: Foucault og Luhmann har det med at fokusere på diskurser og selvorganiserende systemer, som er underforstået homogene. ANT beskæftiger sig derimod med heterogene aktør-netværk, dvs. relationer mellem forskellige mennesker, teknologier, ting og dyr.

Kan du ovenstående navne, er det muligt at jonglere lidt med dem sammen med et par begreber, når du befinder dig i et indviet selskab. Du kan for eksempel sige: Var det ikke Callon, der først brugte begrebet ”oversættelse” i starten af 1980’ere? (Oversættelsesbegrebet er, som vi vil se, et helt centralt begreb i ANT – mere herom senere).

Du kan også sige, at vist ikke alle er udelt begejstrede for betegnelsen ANT. Der findes en lille morsomhed, som du måske kan bruge: Bruno Latour har for eksempel sagt, at det ville være bedre at tale om worknet i stedet for network. Hermed mener han, at et netværk ikke er noget, der findes, en given ting. Det er derimod et arbejde, der skal gøres af nogen. Brug dette til at have en ironisk distance til andre mere primitive netværksbegreber. Du kan sige: Dit netværk kan ikke forklare, om det går dig godt eller skidt. Et netværk er til syvende og sidst bare – hårdt arbejde.

Det ene akronym kan være lige så godt som det andet. Brug ANT, når du føler trang til at gøre oprør mod alle gængse samfundsanalyser og sætte en alternativ dagsorden. Det virker udfordrende og æggende.

# 2 – Aktør
Samtalen kan hurtigt bevæge sig hen på følgende spørgsmål: Hvad er en aktør? For det er et springende punkt i teorien. Og det svar, der gives, er lidt mærkeligt. Svaret giver også et pusterum til at slappe af fra indviklede filosofiske diskussioner om, hvad mennesker er, eller hvilken moral der er den bedste.

Her skal du holde dig til to ting: En aktør ses i relation til sit netværk. Her kan du lidt kryptisk sige, at det svarer til den måde, semiotikken definerer et tegn på. Mange af dem, der bruger hele weekenden og den halve arbejdstid på Facebook, vil nikke genkendende til, at man kun er noget i kraft af sit netværk.

Men så foretager du en kopernikansk vending. Du siger: Både mennesker og ting er aktører. Dette er i sig selv et noget overraskende synspunkt. Det tager gassen af Facebook-entusiasterne. De netværker kun med mennesker. Du kan godt fnise lidt i den forbindelse – eller nikke dybsindigt, afhængigt af situationen. Det er derimod uklogt at sige: ”Men her stiger jeg altså af”. For så går du glip af alle de fordele, ANT bringer med sig. Hermed afskærer du dig også fra at få flere ANT-venner – også på Facebook.

For at uddybe det med, at ting kan være aktører, skal du vide, at ANT kalder en aktør for en aktant. Aktant kommer fra semiotikken – ligesom så meget andet i ANT. Som John Law siger: ”Actor network theory is a ruthless application of semiotics”. Hvorom alting er, så betyder det, at en aktør defineres ved en handling. Derfor kan en aktør godt være en ting. Du kan sige: For en ting kan jo godt defineres ved en handling. Bolden ruller, kniven skærer, vinden blæser.

Aktør-begrebet er rigtig godt, hvis du vil vende rundt på de sædvanlige individualistiske forestillinger om mennesket som et uafhængigt, frit tænkende subjekt. Mennesker skal forstås ud fra de fællesskaber, de indgår i. Her er et godt sted at starte, hvis du vil provokere folks moralske og andre forestillinger om, hvad der er styrende for vores handlinger.

# 3 – Netværk
Mange af de mennesker, du møder, snakker sikkert om deres netværk. Netværk er blevet et begreb, alle har på læberne. Se bare på, hvordan vi udbygger vores netværk på mange forskellige hjemmesider – som sagt også Facebook. Hvis du her skal indsparke en ANT-pointe, kunne du som sagt sige, at et netværk ikke er en given ting, men et arbejde, et worknet. Det passer jo godt med, hvad folk oplever, når de tilbringer den halve lørdag og adskillige overspringshandlinger med at kommentere sig selv og andre på Facebook. Et netværk er noget, der hele tiden skal udfoldes og genudfoldes.

Du kan også sige, at et netværk er heterogent (lær dig dette ord). I et netværk indgår nemlig ikke bare betydningsfulde og ensartede personer. Et netværk består af alle mulige elementer, inklusive hus, bil og hund.

Når du reparerer dit hus, plejer du et netværk. Du siger: Jeg skal rekruttere murværk, dørkarme og tapeter til mit hus-projekt. Det kunne for eksempel være, at huset skal skærme mod vind og vejr. Måske kan du ikke få murstenen med på det? Hvis den ikke vil sidde fast.

At ting er aktører i netværk, kan virke anstødeligt, særlig blandt humanister. Så det bør du fremføre forsigtigt, måske lidt ironisk, hvis du vil holde dig gode venner med folk. Hvis du føler dig sikker i din sag, kan du imidlertid sige med Latour, at tingene bør repræsenteres i et parlament – i et, ikke Folketing, men ”Tingting”. Det lyder lidt mærkeligt, men det betyder bare, at der skal findes talsmænd for tingene og dyrene. Hvis tingene ikke bliver ordentligt repræsenteret eller hørt, vender de frygteligt tilbage – når huset for eksempel står og forfalder.  Du kan sige: Vi skal have en mursten repræsenteret rigtigt, så vi ved, om den forvitrer eller ej.

Netværksbegrebet kan du bruge til at forstå, hvad der holder sammen på din hverdag: Hvorfor står du op om morgenen og går på arbejde? Ifølge ANT er det ikke, fordi du holdes fast af samfundet. Det er derimod fordi du, ved at skabe netværk og fællesskaber, holder fast på samfundet. Brug den slags modstillinger! ANT åbner din verden for mange muligheder – men forpligtelserne bliver også til at få øje på. Brug ANT til slå dem (let) i hovedet, der opgiver at holde sammen på tingene.


# 4 – Oversættelse
Oversættelse er nok det ANT-begreb, der bruges hyppigst i de videste kredse – også blandt politikere og embedsmænd. Regeringens planer skal ”oversættes” sådan, at de kan implementeres i forvaltningen. Forvaltningen skal kunne se en mening med galskaben.

Man kan snakke om mangt og meget under dette punkt – om, hvordan det gik gruelig galt med forskellige nye tiltag, fordi de ikke blev ordentligt ”oversat” – lige fra sygehuse til indvandrerpolitik, strukturreform og politireform. Start her, hvis du vil kritisere ledelsen for dårlig ledelse.

Her er det godt at have lidt baggrundsviden om Callons analyse af fiskeri af kammuslinger i Nordfrankrig! Det var på et tidspunkt, hvor bestanden af kammuslinger i Nordfrankrig var kraftigt faldende. I parentes bemærket kan dette give anledning til en længere snak om havbiologiske forhold og bestanden af muslinger i vores farvande.

Callon fortæller om nogle biologer, som havde viden fra Japan om, hvordan bestanden af kammuslinger kunne bringes op. Deres idéer slog an! (modsat mange andre reformtiltag) Hvordan kunne de det? Ifølge Callon var der ikke en lige linje fra idé til realisering af idé. Faktisk medgik der et hårdt arbejde til at overbevise de forskellige aktører om, at der var noget at komme efter. Så her er noget, du kan bruge, hvis du har en sag, hvor du mener, der er noget at komme efter.

Tre typer af aktører var på spil i sagen: biologerne, fiskerne og kammuslingerne. Ja, kammuslingerne er jo også aktører! Biologerne spiller nu et spil, hvor de gør sig uundværlige for de andre: De stiller problemstillingen op sådan, at alle relaterer sig til den. Denne ”problematisering” betyder, at biologerne opfinder et ”obligatorisk passagepunkt”, som alle skal igennem. Tænk over det, når du skal fremføre en sag! Du kan fx sige: Vi har jo alle sammen det problem … osv.

Herefter ”fastlåser” biologerne folk (og muslinger) i forskellige ”roller”, der er beskrevet i biologernes projekt. Denne proces kalder Callon ”interessement”. Disse roller skal herefter defineres og forbindes med hinanden, såkaldt ”enrollment”. Desuden skal aktørerne være ”spokespersons” for kollektive grupper, som skal ”mobiliseres” for sagen. Ja, her har du en hel masse begreber (dem i gåseøjne), som er klassisk ANT!

De giver samtidig en fin opskrift på, hvordan man fremmer en sag. Der er rigtig meget at snakke om her, når man skal forholde sig til nye innovative tiltag i sygehusvæsenet eller strukturreformerne i kommunerne. Du kan sige: Regeringens politik skal oversættes til lægernes og sygeplejerskernes sprog.

Du skal vide, at Callon er blevet kritiseret for sin såkaldte krigsmetafor – som om havbiologerne ville mobilisere en hær. Måske er vejen frem ikke altid strategierne problematisering, interessement, enrollment og mobilisation. I servicesamfundet kan man tænke sig, at andre strategier og teknikker også bliver meget relevante, mere bløde og motiverende strategier måske. Det er i hver fald en diskussion værd.

Men under alle omstændigheder: Vejen fra idé til realisering er tornet og kræver ”oversættelse”. Brug oversættelse, hvis du vil fremme eller blokere en sag!

#5 – Vi har aldrig været moderne
Latour siger, at vi har aldrig været moderne, og vi skal holde op med at være det.  

Hvad mener han med det? Hvad kan du bruge det til? Det giver jo en rigtig god diskussion i venners lag. Den kan erfaringsmæssigt vare en hel aften – til fortrydelse for nogle. Mere praktisk handler det også om ”the centrality of the mediator”. Hvad er nu det?

Latour kan ikke lide modernister. Han mener, de gør skade ved at skelne mellem subjekt og objekt, kultur og natur, moral og sandhed osv. Modernisterne forestiller sig desuden personer, der ”intermedierer” dette forhold, som for eksempel videnskabsmanden. Videnskabsmanden skal forbinde kultur og natur, subjekt og objekt. Alt dette mener Latour, er noget sludder. Ikke desto mindre har vi  levet med det sludder  i århundreder. Men nu skal det være slut!

Latour varsler en kopernikansk vending: Udgangspunktet skal ikke længere være, at der findes en forskel mellem subjekt og objekt. Derimod skal udgangspunktet være, at nogen sætter en forskel mellem subjekt og objekt. Mediatoren (til forskel fra intermediatoren) er den figur, der producerer denne forskel. En mediator kan sætte mange andre forskelle mellem ”kvasi-subjekter” og ”kvasi-objekter”. Lær dig disse ord! Du kan sige om naturen (der bliver mere og mere forurenet), at den er et kvasi-objekt.

Brug mediator-tricket, hver gang du vil sætte skub i noget. Det er mediatoren, der er omdrejningspunktet. Mediatoren sætter forskelle mellem fortid og fremtid, tradition og fornyelse, kultur og natur og skaber herigennem en dynamik. Forskellene eksisterer ikke uden dem, der sætter dem.

Hvis du vil læse videre om ANT, så findes her et par bøger og artikler, du kan kigge på:

Har du en ledig søndag, så læs Callons artikel om kammuslinger, som du kan finde, hvis du bruger Google Scholar:

Callon, M. 1986. “Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of Saint Brieuc Bay”. In Power, Action and Belief: a new Sociology of Knowledge? Sociological Review Monograph, edited by J. Law. London: Routledge and Kegan Paul:196-233.

Du kan også læse forskellige underholdende artikler af Latour oversat til svensk i:

Latour, B. 1998. Artefaktens återkomst. Ett möte mellan organisationsteori och tingenes sociologi. Göteborg: Nerenius & Santérus.

Hvis du virkelig vil i dybden med, hvordan ANT forholder sig ”kopernikansk” til sociologisk teori, så læs:

Latour, B. 2005. Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory, Clarendon Lectures in Management Studies. Oxford: Oxford University Press.

Relaterede artikler

iBluff iMac - Du har lige købt den nyeste MacBook Pro. Du vil gerne virke mere ihip, end du er. Du vil gerne virke virkelig Pro. Frygt...
Blufferens guide til VM bold - Du vil gerne være med, når frokostbordet snakker bold, men aner ikke, hvad der er op og ned i international fodbold. Tør...
Bluffers guide til SMWCPH - Nørdernes modeuge. Bureauernes pitch-runde-festival. Folkemøde uden mediedækning. Social-branchen i Danmark er lille. Ko...

Giv din stemme

44 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 6. november kl. 12.00

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00

Studentermedhjælper

Frist: 25. oktober kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.