What doesn't kill you makes you stronger.
 

Taleb fortæller indledningsvis historien om kalkunen, som lever på en kalkunfarm. For hver dag, der går, bliver kalkunen mere og mere overbevist om, at kalkunopdrætteren og kalkunen er de bedste venner. Kalkunen bliver fodret hver dag, og bliver altid behandlet godt. Der er intet i verden, der tyder på, at kalkunopdrætteren har onde hensigter i forhold til kalkunen. Selv de klogeste kalkuner kan kun finde beviser for, at kalkunopdrættere er tillidsvækkende mennesker, som man bør holde sig gode venner med. Denne sikre – nærmest regelbundne – overbevisning blandt kalkunerne får dog et blodigt endeligt i slutningen af november måned, hvor alle kalkunerne bliver slagtet til Thanksgiving. Moralen: Kalkuner er skrøbelige, fordi de har bildt sig selv ind, at stabilitet og mangel på forandring er et udtryk for mangel på fare. Faren er der hele tiden, den er bare ikke synlig, før det er for sent!

 

God mad, gode venner og flinke landmænd i trygge omgivelser med mange

faste rutiner. Fremtiden tegner godt og trygt. Her er ingen fare.

I Talebs optik har de moderne samfund gjort (næsten) os alle til kalkuner. Vi luller os selv ind i en overtroisk overbevisning om, at vi med økonomiske teorier, hjerneforskning, psykiatri og lægevidenskab kan kontrollere og forudsige vores verden. Jo mere data og jo mere forskning, vi omgiver os med, desto mere forblinder vi os i troen på, at kriserne forsvinder, men det er netop denne kalkunagtige overbevisning, som betyder, at vores kriser og katastrofer bare kommer til at blive større og mere alvorlige i fremtiden.
 

Taberne er de skrøbelige

Mod slutningen af bogen samles de mange tråde, og i bogens konkluderende kapitel beskriver Taleb den centrale pointe i en enkelt sætning:
 

“Everything gains or loses from volatility. Fragility is what loses from volatility and uncertainty.”
 

Lige meget om vi taler om økonomi, politik, aktiehandel eller lægevidenskab, så skaber volatilitet (udsving) vindere og tabere. Taberne er de skrøbelige ting, individer eller systemer, som ikke er bygget til at kunne modstå volatilitet. En porcelænskop er f.eks. skrøbelig, fordi den ikke bryder sig om jordskælv eller legende børn, som skaber et usikkert og volatilt miljø for koppen. Alle ting, som kan gå i stykker, når verden forandrer sig, defineres af Taleb som skrøbelige.
 

Men volatilitet kan også have vindere. Der findes masser af eksempler på systemer, som ikke alene er robuste over for udsving, men som faktisk bliver stærkere, når verden forandrer sig. Menneskekroppen er et fantastisk eksempel på et antiskrøbeligt system, fordi kroppen jo netop bliver stærkere, hvis den udsættes for løbende udfordringer. I det hele taget er de fleste naturlige systemer antiskrøbelige, fordi de er baseret på evolution, som netop er et princip, som trives med og udvikler sig med volatilitet i form af mutationer og ydre udfordringer.

 

Tre typer. To modsætninger og den radikale tredje mulighed.
 

Skrøbelig, robust, antiskrøbelig

På grundlag af denne analyse deler Taleb verden op i tre typer af systemer: De skrøbelige, de robuste og de antiskrøbelige.
 

De skrøbelige systemer bryder sammen, når de rammes af store doser volatilitet – eller det, som Taleb kalder sorte svaner, altså begivenheder, som vi ikke kan forudse, men som uundgåeligt vil ramme os på et eller andet tidspunkt. De skrøbelige systemer er typisk bygget af mennesker og på en filosofi om, at man kan forudse og modstå sorte svaner, men netop af denne årsag bliver systemerne endnu mere skrøbelige, fordi de i deres negligeren af de sorte svaner gør sig selv svage over for kriser, når de rammer.
 

De robuste systemer er modstandsdygtige over for volatilitet, fordi de er vant til at leve i en verden med usikkerhed. Taxichauffører, prostituerede og andre typer af selvstændigt erhvervsdrivende er robuste over for kriser, fordi de i forvejen lever i et miljø, hvor de dagligt udsættes for opture og nedture. En lønmodtager, der bliver fyret på grund af finanskrisen er ekstremt skrøbelig, fordi hun mister det hele på én gang. En taxachauffør lever dagligt med udsving i indtjeningen og er derfor langt mere modstandsdygtig, når han bliver ramt af store udsving.

 

De antiskrøbelige systemer vinder ved volatilitet. I denne kategori finder vi entreprenører, venture-kapitalister og optionshandlere, som alle er den type mennesker, som leder efter de store brudflader og de paradigmatiske skift, hvor kriser og volatilitet skaber nye muligheder og optioner. Antiskrøbelige individer er mennesker, som sætter sig i en position, hvor de i modsætning til de fleste andre faktisk bliver stærkere eller rigere, når verden forandrer sig pludseligt. Hvad netop kendetegner det danske samfund og danskerne ifølge vores statsminister.

 

	FRAGILE	ROBUST	ANTIFRAGILE
Black Swan	Exposed to negative Black Swans		Exposed to positive Black Swans
Business	New York Banking system		Silicon Valley: “Fail fast,” “Be foolish”
Errors	Hates mistakes	Mistakes are just information	Loves mistakes (since they are small)
Science/technology	Directed research	Opportunistic research	Stochastic tinkering
Dichotomy event-exposure	Studying events, measuring their risks, statistical properties of events	Studying exposure to events, statistical properties of exposures	Modifying exposure to events
Science	Theory	Phenomenology	Heuristics, practical tricks
Ways of thinking	Modernity	Medieval Europe	Ancient Mediterranean
Ethics	System without skin in the game	System with skin in the game	System with soul in the game
Regulation	Rules	Principles	Virtue
Systems	Concentrated sources of randomness		Distributed sources of randomness
Financial dependence	Corporate employment	Dentist, dermatologist, niche worker, minimum-wage earner	Taxi driver, artisan, prostitute, fuck you money
Thinkers	Plato, Aristotle, Averroes	Early stoics, Menodotus of Nicomedia, Popper, Burke, Wittgenstein, John Gray	Roman Stoics, Nietzsche, perhaps Hegel, Jaspers

 

Man kan ikke undgå de sorte svaner

Den helt centrale pointe i hele Talebs forfatterskab, som ud over Antifragility omfatter de to bøger The Black Swan og Fooled by Randomness, er, at vi ikke kan undgå de såkaldte sorte svaner af pludselig udsving. Modernitetens tænkere har igennem hundredevis af år forsøgt at bilde os ind, at vi kunne tæmme kriser og volatilitet, men faktum er, at menneskets drøm om kontrol over vores egne samfundsskabte systemer er en illusion. Og faktisk er selve drømmen om orden og kontrol med til at forværre situationen, for i vores bestræbelse på at skabe systemer, forudsigelser, kontrol og orden skaber vi faktisk bare endnu mere skrøbelighed, som kollapser med et endnu større brag, når vi endelig bliver ramt af de sorte svaner.
 

In fluctu vita

Løsningen på økonomiske og politiske kriser ligger ikke i at fjerne volatilitet. Tværtimod skal vi lade volatiliteten råde, og til gengæld skabe systemer, som er robuste og antiskrøbelige – altså systemer, som er vant til at agere i en verden med chok og stress og måske endda systemer, som bliver endnu stærkere, når de bliver udsat for volatilitet.

Så hvordan skaber man denne slags systemer? Ved at blande sig udenom! Denne slags systemer kan ikke skabes oppefra og ned, men er netop nødt til at opstå nedefra – kaotisk og fraktalt.

 

Taleb er derfor en udpræget non-interventionist. Hans bog er et langt forsvarsskrift for, at økonomer, eksperter, læger og andre overaktivistiske aktører bør blande sig udenom, fordi de simpelthen – og med klar dokumentation – gør mere skade end gavn.
 

Hvordan man slipper af med sin fjende: Lær af Michael Jacksons læge

Særligt lægevidenskaben står gentagne gange for skud i Antifragility. Hvis du virkelig har en fjende, som du ønsker fjernet, foreslår Taleb den eneste lovlige løsning på problemet: Nemlig at forære din fjende en personlig livlæge. Læger er per definition overinterventionistiske, fordi deres raison d’etre jo netop er at intervenere. Og personlige livlæger er de værste af slagsen, fordi de jo kun har én patient og derfor har en tendens til i helt ekstrem grad at overmedicinere deres arme patienter. Tænk bare på Michael Jackson og hans læge!
 

Ligesom læger overmedicinerer deres patienter, har økonomer, politikere og virksomhedsledere også en iboende trang til at overintervenere. Ifølge Taleb fungerer vores samfund i store træk ganske fint uden politikernes og økonomernes indgriben. Det er først, når vi forsøger at intervenere, at de virkelig store problemer opstår.
 

Det store tyveri af antiskrøbelighed

Umiddelbart kunne man altså få den tanke, at Taleb ville være en populær gæst på Liberal Alliances næste årsmøde. Men Taleb er på ingen måder storkapitalens forsvarer – tværtimod! Der ligger nemlig en etisk dimension i Antifragility, som handler om det store tyveri af antiskrøbelighed.
 

Antiskrøbelighed opstår som nævnt i naturlige og fraktale systemer, der er opstået spontant. Men antiskrøbelighed kan også stjæles, hvis man har magten på sin side. De store banker og finansielle institutioner har f.eks. formået at gøre sig selv antiskrøbelige ved hjælp af en uhellig alliance med statsmagten. Er man direktør i en bank, kan det godt være, at man i offentligheden begræder den finansielle krise, men i virkeligheden har krisen jo været ganske fantastisk for (de fleste) bankdirektører. Da markedet gik opad scorede de kassen, og da krisen så ramte blev de ikke straffet, men tværtimod understøttet af staten. Bankdirektørerne har med andre ord gjort sig selv antiskrøbelige, fordi volatilitet (opgang og nedgang) i sidste ende kun er til deres fordel. Men de har gjort det på deres kunders og samfundets bekostning, fordi kunderne og samfundet er dem, der taber – nogle gange stort – på volatiliteten. Bankerne har med andre ord formået at pille deres egen risiko ud af systemet og overføre antiskrøbelighed fra samfundet til sig selv.
 

Hvem har stjålet din skrøbelighed?

Bankerne er dog ikke de eneste antiskrøbelighedstyve. Økonomiske eksperter, journalister, fremtidsforskere er andre eksempler på mennesker, der har formået at gøre sig selv immune over for kriser. Mogensen og Kristiansen lever af politiske kriser og bliver jo bare mere og mere populære og interessante desto mere krise og konflikt, der opstår i det politiske system. At de så sjældent er i stand til at forudsige fremtiden, er så i øvrigt ligegyldigt, fordi der jo aldrig er nogen, der interesserer sig for politiske eksperters forudsigelser post faktum. 
 

Skin in the game

Fælles for bankfolk, journalister, konsulenter, eksperter og fremtidsforskere er, at de ifølge Taleb mangler det, han kalder ”skin in the game”. I Romerriget blev brobyggere tvunget til at opholde sig i et tidsrum under den bro, de selv havde bygget, og i England har man i tidligere tider haft tradition for, at ikke bare brobyggeren, men hele hans familie skulle bo under broen i en periode efter konstruktionen. I mange førmoderne samfund var det utænkeligt at adskille den tænkende og den handlende. Hærføreren red forrest i felten og arkitekter blev korporligt afstraffet, hvis deres huse faldt sammen. Der var med andre ord en direkte sammenhæng mellem forudsigelser og personlige konsekvenser, hvis ens forudsigelser ikke holdt stik. Denne sammenhæng er gået i opløsning i moderniteten, og i dag har vi en elite af risikofrie, skrøbelighedsskabende eksperter, som ganske uden konsekvenser for deres eget liv og levned kan slynge om sig med alverdens forudsigelser.
 

NO SKIN IN THE GAME	SKIN IN THE GAME	SKIN IN THE GAME FOR THE SAKE OF OTHERS, OR SOUL IN THE GAME
(Keeps upside, transfers downside to others, long  a hidden option at someone else’s expense)	(Keeps his own downside, takes his own risk)	(Takes the downside on behalf of others, or universal values)
Bureaucrats	Citizens	Saints, Knights, Warriors, Soldiers, Saints
Consultants, sophists	Merchants, Businessmen	Prophets, Philosophers (in the pre-modern sense)
Businesses	Artisans	Artists
Corporate Executives (with suit)	Entrepreneurs	Innovators
Theoreticians, data miners, observational studies	Laboratory and field experimenters	Mavericks
Centralized government	Government of city states	Municipal government
Editors	Writers	Great writers
Journalists	Speculators Those journalists who expose frauds (powerful regimes, corporations)	Rebels
Politicians	Activists	Dissidents, Revolutionaries
Bankers	Traders (own funds)	(They would not engage in vulgar commerce)
Risk Vendors		Taxpayers (not quite voluntarily soul in the game, but they are victims)

Antifragility er ikke en bog, der kommer med lette svar på noget som helst. Hvis den gjorde, ville Taleb jo gøre sig skyldig i selv at være en skrøbelighedsskabende og risikofri ekspert. Talebs ærinde er en tilbagevenden til en tid, hvor tænkning hang sammen med handling, og hvor samfundets virkelige helte ikke er dem, der stjæler antiskrøbelighed fra samfundet (bankfolkene, konsulenterne og eksperterne), men tværtimod dem, der handler, skaber og påtager sig risiko på egen krop – til gavn for os alle.