Er du dataseksuel?

Der er dem, som hævder, at alting i bund og grund handler om sex – og mere evolutionært: om at sprede sine gener. De dataseksuelle spreder data, ikke gener – og de dyrker samtidig deres data som et næsten spirituelt mål i sig selv.
af Anders Høeg Nissen
I dag er vi alle dataseksuelle i en eller anden grad, hvad enten vi vil det (og ved det) eller ej. Man kan ikke eksistere i et moderne samfund uden at efterlade sig dataspor her og der og alle vegne.
 
Men i denne sammenhæng bruger vi begrebet ‘dataseksuelle’ om dem, der er bevidste om – nogle ligefrem stolte af – deres udladninger, og som samler, tracker og tilbeder deres data som en fetich. Uden det målbare klik på Facebook-posten, logningen af løbeturen eller den instagrammede cortado kan det hele være lige meget.
 
Nogle dataseksuelle er som virile alfahanner, der sprøjter deres eliksir ind i og udover enhver sagesløs potentiel DNA-bærer, mens andre dyrker deres højst private – nogle ville sige afvigende – ’hobbyer’ i indelukket ensomhed.
 
Nogle vil endda sige, at de er hoppet af datavognen og har slukket og lukket for strømmen og meldt sig ud. Men husk: Selvafholdenhed er en seksuel orientering.
 
Anders Høeg Nissen – selverklæret dataseksuel – har svært ved at identificere sin egen primære orientering blandt de fire dominerende typer: Netværksfetichisten, Fitnessfreaken, Dimsomanen og Quantified Self’eren. Foto: Diite Valente/ Polfoto
 
Track og del – eller dø
De dataseksuelle skriver, poster, klikker, tracker, logger, indsamler, behandler, analyserer, deler og spreder deres data for alle vinde. Og jo flere data, jo bedre.
 
De dataseksuelle har ovenikøbet en profet ved navn Nicholas Felton – en mand, der ikke bare i flere år har samlet data om alt fra sit kaffeindtag over antallet af arbejdstimer til hvor mange minutter, han har tilbragt med at bowle, men også samlet alle de mange data i ‘årsrapporter’, med lækre infografikker, som de dataseksuelles svar på stentavler.
 
De dataseksuelle er den digitale verdens promiskuøse powerspillere. De spreder – og modtager! – clicks, likes og Insta-hjerter som gengæld for opmærksomhed eller sprøjter mere eller mindre ukritisk om sig med resultater fra deres løbeture, genom eller seneste modediæt.
 
Det kan godt være, det er højeste mode at være net-aktivistisk NSA-hader, gå i analogt fuldskæg og tage en iPhone-detox, men i det skjulte er de dataseksuelle svært tilfredse med, at alle fra Google over Fitbit til Told & Skat har samlet en kolossal mængde af data om dem – uanset hvem der så kan få adgang til dem, og uanset hvad de data så bliver brugt til.
 
Og hvem er de så, de dataseksuelle? Og kan du finde dig selv blandt disse forskellige typer?
 
Nicholas Felton, de dataseksuelles profet, der indsamler alt data om sig selv ned i mindste detalje og udgiver dem i årsrapporter. Foto: Terremoto BCN
 
Netværksfetichisten
Den mest almindelige dataseksuelle er netværksfetichisten. Internetmemer, virale (virile?) videoer, Fjæs-klik, retweets og hjerter på Instagram – hvad som helst, som NF’eren kan dele med sit udvidede netværk.
 
Nogle fetichister har overskud og er ombejlede og omdeler deres digitale DNA som små gaver, der på en og samme tid bidrager til at udvide deres eget netværk og skabe gæld igennem de virtuelle medlidenhedsknald.
 
 Siden 2005 har Nicholas Felton, designer af Facebooks Timeline, udgivet en årlig rapport over sit liv. Ved hjælp af sin iCal og appen Reporter, som hver halvanden time stiller ham spørgsmål, om for eksempel hvor han er, hvem han er sammen, og hvad han spiser, får han et detaljeret overblik, som sættes ind i æstetiske infographics
 
Andre fetichister må slås for hvert enkelt lille Like. Man duller sig op med kække profiler og pusher skamløst sit eget netværk for at blive hooket op med ”ham den lækre/søde/kendte/rige, du er ven med på Facebook”.

Nogle bliver endda så desperate, at de ‘endorser’ folk på LinkedIn, vel det nærmeste man kommer på at lukke øjnene og slæbe en tilfældig forbipasserende med hjem fra natværtshuset kvart i otte morgenen efter.
 
For netværksfetischisten er six degrees of separation fem for mange, og anseelse går hånd i hånd med Klout-score. Illustration: Artechulate
 
Den sociale dataseksuelle er den eneste type i verden, der fæster lid til Klout-scoren, som han/hun til gengæld har som prominent feature i sin Twitter-bio, og man følger religiøst sammenhængen mellem sine seneste kontakter, likes og Klout-scorens udvikling.
 
Der er altid en rigere, lækrere – mere connected! – netværks-node derude, der kan give tallet et ekstra boost.
 
Netværksfetichisten har en sortsynet, digitalafhængig undertype, nemlig den paranoidt skizofrene dataspreder, der hele tiden kvetcher over de frygtelige kommercielle data-trackere, men stadig føler en ubændig trang til at skrive, dele, poste, snappe, gramme og tjekke.

Gadget: iPhonen forlader ALDRIG hånden og kan ALTID ses ud af øjenkrogen
Nøglemedie: Det er lige meget, bare det er socialt, hipt og giver points i Klout
Not spot: Alle steder uden wifi og store vinduer
Hot spot: Newsfeedet på Fjæsen
Hero: Malcolm Gladwell – fordi han skrev om ‘influencers’ i The Tipping Point
Slogan: Six degrees er fem for mange
 
Fitnessfreaken
Fitnessfreaken poster alle sine løbeture fra Runkeeper (Endomondoer for mainstream-danskere) på Facebook og tjekker stædigt ind på Foursquare, når han er i sit lokale Fitness.dk. Er også gået all-in på Strava, cykelappen, der presser folk til at køre dødskørsel (i mindst ét tilfælde helt bogstaveligt) for at slå andres rekorder. Og husk – hvis du ikke delte din tur og din rekord med netværket, så skete det ikke!
 
Fitnessfreaken vil holde alle konkurrenterne opdaterede om alle sine sportslige præstationer hele tiden, som om løbeturen slet ikke fandt sted, hvis ikke både puls, hastighed og rute er dokumenteret og delt med alle. Illustration: Bjørn Rune Lie/Polfoto
 
Freaken undskylder dataspam med, at “det sker jo helt automatisk fra appen”, men narrer ingen. Visheden om, at alle konkurrenterne (ja, ‘konkurrenterne’ – det er jo ikke bare ‘tweeps’ eller ‘venner’ på Facebook, vel?) ser, at freaken har været ude at løbe nytårstur den 1. januar klokken ti, er mindst lige så erotisk som kortet over turen, og selvfølgelig pulsmålingen, maks.-hastigheden og den stadigt faldende kilometertid.
 
Pudesnakken er afløst af den automatiserede, let androide stemme, der hvisker “four kilometers, last kilometer in three minutes, fourtyfive seconds”.
 
Gadget: FitBit-trackeren kunne lige så godt være indopereret under huden
Nøglemedie: Webfeedet fra konkurrenternes løbeapps
Not spot: Lige dét sted på løbeturen, hvor der ikke er forbindelse til GPS
Hot spot: Stravas Heatmap, der viser de mest ombejlede rekordruter
Hero: Ultraløberen Casper Wakefield
Slogan: Min sved i dit fjæs!
 
Dimsomanen
Dimsomanen er den let skizofrene dataseksuelle, der finder lige så stor erotisk kvalitet i Jawbone-armbåndets riflede gummioverflade eller pulsmålerens strammende bånd om overkroppen som i de data, der kommer ud af anstrengelserne.
 
Dimsomanen må hele tiden have det nyeste grej og de seneste apps og efterlader sig en lind strøm af dataseksuelle one night stands – profiler på Tictrac, Nike +, Basis, Beeminder, Lift, Foursquare, Withings og dusinvis af andre tjenester, som aldrig bliver opdateret eller tjekket, endsige vedligeholdt.
 
Den dimsomatiske dataseksuelle har hele tiden de nyeste gadgets og har afprøvet alle sociale dataplatforme, men spredehagl-tilgangen forhindrer dimsomanen i at blive ægte eliteudøver i det dataseksuelle univers. Illustration: Jose Cobá
 
Dimsomanen aspirerer til at blive en af de dataseksuelles elitespillere i Quantified Self-ligaen, men mangler stamina og disciplinen til for alvor at kunne markere sig.
 
Hvis de ægte datanørder er påfuglene i det digitale sexivers, så er dimsomanerne gæs, der har været forbi souvenirshoppen i Tivoli med en bøtte lim og nu valser omkring og gør sig til, i håbet om at de lånte fjer er nok.
 
Gadget: All of them, baby
Nøglemedie: Kickstarter – find de nye gadgets, FØR de overhovedet er på hylderne
Not spot: ElGiganten – so last year’s dimser
Hot spot: Apple-butikken
Hero: Jony Ive
Slogan: Brug for alle, plads til alle
 
Quantified Self’eren
QS’erne er de dataseksuelles celebrities, A-listen, creme de la creme de la data. QS står for Quantified Self – det målbare selv – og de selvbetitlede QS’ere betragter snarere sig selv som legemliggjorte dataskyer end som mennesker af kød og blod.
 
De samler tonsvis af data om sig selv, og intet er for personligt, for mærkeligt eller for hverdagsligt, for den sags skyld. Det hele skal med – og gerne deles, om end det sociale aspekt kan vælges til eller fra. Det vigtige er data, og jo Bigger, jo Bedre, ikke nødvendigvis om humørappens auto-tweet bliver sendt videre i netværket.
 
QS’eren tracker alt fra afføring over hovedpinepilleindtag til sin 3D-printers elforbrug, gerne i diverse apps, men de mest sexede samler alting i regneark (Open Office på Linux, naturligvis!) og ser CSV-filerne som hellige kar.
 
Quantified Breakup er en Tumblr, hvor en nyskilt kvinde forsøger at komme gennem sorgen ved hjælp af dataregistrering. Blandt andet telefonsamtaler, e-mails, bankudskrifter og løbeture indgår i registreringen
 
Mottoet lyder “self knowledge through numbers” – og måske er det ‘kendskab’ i bibelsk forstand? Går man tæt nok på en QS’er, kan han måske hårdt presset, hviskende indrømme, at han er i tvivl om, hvad det hele skal bruges til – udover at datasamlingen er et ongoing projekt, der indeholder sin egen tunge inerti. Det kan altid tweakes, og der kan altid tilføjes mere, og man kan altid lige prøve at sammenligne tweet-frekvensen med mood-scoren på jobbet og mængden af D-vitamin i den Myfitnesspal-trackede specialkost. Men måske sidder der inde i QS’eren en lille, bleg, fed nørd midt i et dunkelt rum og får hovedpine af at stirre på skærme og pille ved sit digitale selv?

Gadget: Hjemmebygget Arduino-board som måler lydniveauet i hjemmelaboratoriet
Nøglemedie: QuantifiedSelf.com, sæføli
Not spot: Apple-butikken 
Hot spot: Den årlige QS-konference i San Francisco
Hero: Larry Smarr, måske den ultimative QS'er, der bl.a. får analyseret sin afførings bakterieindhold flere gange om året
Slogan: Data! Data! Data!
 
Anders Høeg Nissen selv iført sit selvmålerudstyr, der hjælper ham med at indsamle data om sin krop, så han bedre kan vågne rigtigt, løbe rigtigt, spise rigtigt osv. Foto: DitteValente/Polfoto
 
PS. Jeg ved ikke, hvilken kategori jeg skal placere mig selv i, men jeg indrømmer gerne, blankt og offentligt, at være dataseksuel og er i øvrigt flere gange blevet afsløret i at tage endeløse strømme af billeder af min mad, smykke mig med flere forskellige bevægelsessensorer og skridttællere og i at fifle med grafer, Excel, Wolfram Alpha og andre af den virtuelle verdens versioner af Viagra.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også