Behind the firewall

Igennem de seneste år har der været en stigende interesse for forretningsmæssig udnyttelse af intranet – eller virksomhedsportaler, som de også kaldes. Altså ikke fokus på teknikken i sig selv, men på de forretningsmæssige muligheder i det nye medie, der i princippet kan sammenkoble alle og gøre alt tilgængeligt for alle på samme tid.


"Behind the Firewall" af Mads Richard Møller udgives på Børsens Forlag og koster 455 kr.

Bestil bogen på Børsens forlag

Indholdet vil efterfølgende blive gjort tilgængelig på www.intra2.dk


Intranet er for de fleste virksomheder lukket land, indtil de etablerer deres eget. Mens internettet ganske åbent stiller funktionaliteter og indhold til skue for kunder og konkurrenter, så er intranet i sagens natur afskærmet for andre, og især for konkurrenter. Den eneste mulighed for inspiration har indtil nu været konferencer, hvor man har kunnet høre den samme håndfuld virksomheder fortælle om best practice. Ofte med fokus på den tekniske best practice og ikke på det forretningsmæssige udbytte. Lidt firkantet formuleret kunne man få det indtryk, at man skulle være en global virksomhed med en IT-afdeling større end en gennemsnitlig dansk virksomhed for at have et velfungerende intranet. I de seneste år har billedet ændret sig meget, de fleste har erkendt, at intranet primært handler om strategi og organisation, og de få glansbilleder har fået selskab af langt flere eksempler på både gode og dårlige erfaringer med intranet, også blandt mindre virksomheder. Men der er stadig meget lidt viden om, hvad der er best practice inden for forretningsmæssig udnyttelse af intranet. Eller måske vigtigere endnu, hvad der er real practice. For med til et velfungerende intranet hører også historier om barrierer og besværligheder, om usikkerhed overfor IT og forandring, om organisatorisk magt og afmagt.

Som en del af mit arbejde har jeg været ordstyrer og facilitator på en lang række konferencer, seminarer og workshops om intranet og virk-somhedsportaler. Disse arrangementer har indeholdt de obligatoriske
foredrag og cases, men vigtigst af alt har de indeholdt et stort element af erfaringsudveksling mellem de deltagende virksomheder. Det har ofte betydet et mentalt løft for deltagerne at se, at de andre intranet ikke var så forkromede, som man troede. Samtidig har det givet konkret inspiration til og argumenter for bedre udnyttelse af intranet i deltagernes virksomheder. De diskussioner har en række virksomheder valgt at fortsætte i Intra2.dk, som er et forum for erfaringsudveksling om intranet.
For mig har det betydet indblik i og diskussion af intranet hos mere end 200 danske virksomheder. Blandt dem en række IT-frontløbere, men først og fremmest 200 ganske almindelige danske virksomheder: private og offentlige, viden- og produktionsvirksomheder, mindre, mellemstore og helt store samt nationale og internationale. Og diskussionerne er taget med ledere, IT-, personale-, kommunikations- og kvalitetsansvarlige samt mange andre faggrupper, som arbejder med intranet og virksomhedsportaler.
Sammen med erfaring fra procesrådgivning for en række offentlige og private virksomheder danner det den faglige ballast, som denne bog bygger på.

Læs et uddrag af bogen her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også