Generiske ansøgninger er spam. Den gode ansøgning bygger derfor på research af modtageren. Før du skriver løs, må du kende noget til virksomheden, du søger hos. Hvad står den specielt for?
På vores kommunikationsbureau modtager vi hver uge en del uopfordrede ansøgninger – især fra relativt nyuddannede kandidater. Vi læser dem alle og bruger dem i vores søgen efter gode hoveder. Vi har stor respekt for de kræfter, folk bruger på at søge job hos os, og bruger derfor også tid på så vidt muligt at give hver enkelt ansøger et kvalificeret svar. Til gengæld vil vi også gerne se, at vedkommende har gjort sig umage. Det er der heldigvis mange, der har. Men en lige så stor gruppe sender ansøgninger, der bærer præg af at være noget ugennemtænkte, generiske og fejlbefængte.
Lug ud i fejl, overdrivelser og klicheer
Her er listen over de mest udbredte fejl, især blandt dem, der for første gang skriver ansøgninger:
-
Stavefejl. ”Engelsk på universitets niveau, både i skrift og i tale, og er ligeledes god til at skrive korrekt dansk og til at spotte kommefejl”. Det burde være en goes-without-saying, men er det desværre ikke: Læs korrektur på din tekst eller få nogen til at gøre det for dig.
-
Copy-paste-fejl. Vi bilder os ikke ind, at vi er det eneste bureau, du har søgt job hos. Men lad os dog blive lidt i troen og få så lavet en søg-og-erstat på ”Jeg synes, at lige netop Mannov virker som et interessant sted at arbejde”, når du efterfølgende også sender din ansøgning til Holm Kommunikation.
-
Superlativer, prædikater og klicheer. Rigtig mange ansøgere ”brænder for PR”, ”har en skarp pen” eller ”er vant til at jonglere med mange bolde i luften”. Men klicheer som disse og for mange prædikater som ”positiv", ”resultatorienteret” og ”energisk” giver et overfladisk indtryk frem for det modsatte: At vise virksomheden, hvem du egentlig er.
-
Tema-lingo. I et forsøg på at undgå kliché-fælden går nogle i stedet i tema-lingo-fælden, hvor hele ansøgningen udarbejdes kreativt inden for rammerne af et særligt billedsprog, fx cirkus. Eller som her jagt: ”Jeg har skudt jagten i gang på et halvt års praktik … og jeg har kanonen ladt med stærke analytiske og metodiske kompetencer … Jeg har taget sigte efter et praktikforløb ved Holm Kommunikation og ser frem til at høre fra jer.” Indrømmet, det er en smagssag, men temaer kan let virke lidt anstrengte. Godt sprog behøver ikke nødvendigvis være spækket med sjove vendinger.
-
Overdrivelser. Især som nyuddannet er man oppe imod et ubarmhjertigt felt af folk med masser af erfaring. Man gribes dermed let af fristelsen til at booste beskrivelsen i sit cv. Problemet er bare, at det som regel bliver gennemskuet, at man ikke er ”specialist i krisekommunikation” eller ”ekspert i public affairs”, når man lige er udklækket fra CBS, ligesom man formodentlig heller ikke var den centrale aktør i udarbejdelsen af en stor banks kommunikationsstrategi under sit praktikophold. Men det gør heller ikke noget! Fortæl ærligt, hvad du har lavet, hvad du lærte, og hvad du gerne vil arbejde videre med.
-
Referencer. Kender man nogen, der kender nogen i den virksomhed, man søger hos, vælger de fleste at nævne det. Det kan være udmærket, men skal bruges meget varsomt. Indledninger som ”Jeg er blevet henvist af XX” eller ”På opfordring af min far, XX, sender jeg her en ansøgning…” giver ikke indtryk af en person, der aktivt og ud fra god gedigen interesse for virksomheden har valgt at søge job netop her. Hvis du nævner referencer, så gør det sekundært – fortæl eventuelt at vedkommende har fortalt meget godt om virksomheden, men vær opmærksom på også at redegøre for, hvordan og hvorfor du har fattet interesse for dem.
-
Sniksnak. ”Kommunikation er meget vigtigt for danske virksomheder. For uden den rigtige, interne og eksterne kommunikation kan virksomheden ikke trænge igennem med sine budskaber.” Det er som regel spildte kræfter at belære et kommunikationsbureau om vigtigheden af kommunikation. Brug din taletid på andre emner.
Gode ansøgninger skal målrettes og skrives fra bunden
Det er en særlig disciplin at søge uopfordret. Med en opslået stilling har du en ramme – eller en tjekliste – for din ansøgning, som du hele tiden kan holde op imod stillingsbeskrivelsen.
Søger du uopfordret, er gamet et helt andet. Virksomheden har ikke ’bedt’ om din ansøgning og har ingen viden om, hvad du vil søge eller hvorfor. Der ligger således en endnu større match making-opgave i en uopfordret ansøgning, men ofte har netop disse tendens til at virke ret generiske. Forståeligt nok, for det kan være trættende at skrive hver eneste ansøgning til en stilling, der ikke findes, fra bunden – og de fleste PR-bureauer ligner vel hinanden? Hmm nej, ikke helt, og der er desværre kun én rigtig vej: Gode ansøgninger skal målrettes og skrives fra bunden.
Husk: Et PR-bureau er ikke bare et PR-bureau
At skabe et match handler desuden om at vise, at du har sat dig ind i virksomhedens identitet og passer godt ind i den. Men er der så stor forskel fx kommunikationsbureauerne imellem, at det giver mening at segmentere sin ansøgning? Det vil jeg mene.
Der er forskel på et lille PA-specialiseret bureau og et større full service-bureau. Og der er forskel på kundeporteføljer, kompetenceområder og ikke mindst kæpheste. Derfor kan det være en god idé at gribe knoglen og ringe til de steder, man har tænkt sig at søge job og spørge lidt ind til, fx hvordan de forholder sig til nyuddannede. Ansætter man gerne folk frisk fra fad, hvilke typer stillinger er der som regel tale om, og hvilke kompetencer lægger bureauet vægt på hos en nyuddannet? Man kan også forsøge at afdække, om bureauet har en særlig type kunder eller har forventning om vækst på specifikke områder, hvor der måske bliver brug for flere kræfter. Ikke alle vil have tid til at tale med dig, og det må man selvfølgelig respektere, men i nogle tilfælde vil du kunne få gode fingerpeg og guidelines til din ansøgning.
Du skal også gå på hjemmesiden, google, finde medarbejderne på Facebook, spørge alle i dit netværk, om de kender virksomheden. Og bruge den baggrundsviden til at målrette din ansøgning med. Noget kan du bruge aktivt – noget er bare til baggrund. En af de mere udbredte fejlslutninger er, at man skal bruge sin viden meget direkte, fx ved at matche sig selv med statements fra virksomhedens hjemmeside: ”Jeg har også en stærk forretningsmæssig forståelse og lægger også vægt på at blive oplevet som idérig, energisk og løsningsorienteret. Derfor mener jeg, at lige netop Holm Kommunikation er det rette sted for mig.” – dur ikke. Vi vil hellere se eksempler på, hvordan vedkommende har ageret idérigt, energisk og løsningsorienteret.
Den svære indledning – to gode eksempler
Små finesser i den svære indledning kan gøre stor forskel. Her først en ansøgning fra den erfarne:
”De senere år har jeg holdt øje med Holm Kommunikation, konkurreret om new bizz-emner mod jer og hørt positive tilkendegivelser om jer i mit netværk. I er derfor mit oplagte valg til en uopfordret ansøgning.”
Hvorfor er det en god indledning? Vi tager den igen:
”De senere år har jeg holdt øje med Holm Kommunikation [du er opmærksom på os og har aktivt fulgt os – det kan vi godt lide at høre], konkurreret om new bizz-emner mod jer [vi er nysgerrige – hvilke og hvilken rolle spillede du?] og hørt positive tilkendegivelser om jer i mit netværk [lidt smiger – we like]. I er derfor mit oplagte valg til en uopfordret ansøgning [ja, selvfølgelig].”
Med denne indledning vises der initiativ, en form for målrettethed, og frem for alt bliver der skabt en nysgerrighed hos modtageren. Men hvor ansøgeren i dette tilfælde har en naturlig banefordel ved allerede at befinde sig i bureauverdenen, hvordan kan man så gribe det an, hvis man er nyuddannet uden særlig meget joberfaring? Se her:
”Lad mig slå fast med det samme: Jeg er ung og sulten efter at begynde min karriere et sted, hvor min faglighed bliver udfordret og stimuleret, og hvor ambitionsniveauet er højt. Jeg mener, at Holm Kommunikation er sådan et sted.”
For så vidt en generisk indledning, som vil være gangbar i en ansøgning til de fleste bureauer. Men den har en forfriskende energi og ærlighed, og giver indtrykket af en ung person med drive og mod på at lære og blive dygtig, i stedet for – som flertallet af nyuddannede – at forsøge at konkurrere med de mere erfarne. På den måde skiller den sig positivt ud.
Også nyuddannede har en chance i dag
Vælg at gøre en dyd ud af at være nyuddannet. Italesæt, at du gerne vil lære faget fra bunden og ikke udelukkende går efter et særligt fagområde – med andre ord at du kan formes. For det kan sagtens være en fordel for en virksomhed at ansætte uerfarne folk og lade dem få organisationens værdier og arbejdsmetoder ind med modermælken. Hvis du samtidig med at stille dig positiv over for alle fagets udfordringer kan vise en faglig motivation og interesse for bestemte issues, vil du også kunne vise drive over for din potentielle arbejdsgiver.
Finanskrisen og et tomt cv kan tage modet fra mange nye ansøgere. Men husk på, at bureauerne faktisk ansætter nye folk fra tid til anden, og at omhu kan gøre en forskel. Hvis du tror på de to ting, er du godt på vej.