For Steve Jobs udstråler en uhyggelig magnetisme, som tryllebinder enhver. En magnetisme så stærk, at Pixars oprindelige grundlæggere måtte nive hinanden i armen for ikke at blive revet med ved mødet med Mister Think Different. En charme så voldsom, at mænd og kvinder tvinges til at vælge side i hans indre kamp mellem Good Steve vs. Bad Steve. For Jobs er ikke kun det legende menneske, men også det legende barn, som gør fortræd for at nå sine drømme.

Tidsskriftet The New Yorker´s nyeste forside og humoristiske kommentar til Jobs død og ikke mindst hans skyggesider. Gad vide om han kommer ind i himlen og er opført på ipad listen ?

Hero-shit head-rollercoaster

Når Bad Steve viser sit ansigt, er Jobs ond. Meget ond. Han skriger så højt og så længe på medarbejderne, at han begynder at hyperventilere. Han nægter at betale børnepenge til sit første barn, mens ekskonen lever af bistandshjælp, vel at mærke i USA. Han parkerer altid sin sorte Porsche på handicap-parkeringspladserne og overfuser alt og alle. Når han er i det humør, fyres folk for et godt ord. Her lukker han deres e-mail få minutter efter, at de er blevet fyret på hans kontor. Her bliver milliardærstatus brugt til at svine stewardesser og medarbejdere til med de groveste beskyldninger. For intet er godt nok for Steve, og ingen kan leve op til den egomane narcissist. Ondskaben er hans personlighed, men også en del af en meget bevidst ledelsesstil. De hysteriske anfald har nemlig altid en funktion i forhold til firmaets interesser eller mere præcist Steve Jobs personlige interesser.

Bad Steves ledelsesprincip er det i Silicon Valley berygtede hero-shit head-rollercoaster. Princippet er simpelt og anvendes på både medarbejderne og kvinderne i hans liv. Først ansætter Jobs de hurtigste dyr i skoven og roser dem hensynsløst. I et halvt år sættes de op på en piedestal, hvorefter Jobs ud af intet sviner dem til. Nu ydmyges de offentligt og fremstilles som de største idioter i verden; det vil sige fra ”hero” til ”shit head”. Efter ydmygelsen har han dem, og resten af deres liv stræber de nu efter den anerkendelse, som de for evigt har mistet. Bad Steve lader dem aldrig få den tabte anerkendelse igen, men kun mærke den i små glimt. Resultatet er medarbejdere, som bryder alle grænser for at få den tabte kærlighed igen. Nogle flygter fra firmaet, flertallet kæmper, mens enkelte går psykisk ned på mødet med Bad Steve. Som for eksempel den berømte og vanvittigt dygtige designer, som skabte Machintosh. Efter en offentlig ydmygelse foran alle Apples ansatte blev resultatet et psykisk sammenbrud. Kulminerende med et forsøg på at smadre alle vinduerne i Steve Jobs’ hus. En ledelsesstil med omkostninger, men også fundamentet for en virksomhedskultur, hvor intet nogensinde er godt nok.

For som det kynisk beskrives af en hans nærmeste medarbejdere:

”People became entranced by Steve’s approval and acceptance, then when he abruptly withheld it, they would struggle migthtily to regain it, if only for a fleeting time. The charm is all the more valuable if it is withheld, especially with the people who see him every day”. Steve stræber efter det absolutte, og alt andet er shit skabt af Shit Heads.

Som en medarbejder engang kynisk konstaterede: ”When Steve says you’re an idiot, that doesn’t mean he thinks you’re an idiot, it means he disagrees.” Som hans marketingschef i NeXT-firmaet siger om Jobs reaktion på forsinket software: ”Steve can scream at the sun but that’s not going to get the sun set any sooner”. Hans sindssyge temperament lyser igennem hver og en side af den kontroversielle biografi.
 

I bogen beskrives for eksempel levende et møde mellem Jobs og en anden IT-milliardær, Ross Perot, i tiden omkring den forliste NeXT-computer. Ved dette møde overfusede Jobs en ung medarbejder uhæmmet, hvorefter milliardæren Perot belærte den anden maniske multimilliardær:

”I used to be like that when I was his age, but then I learned you catch more flies with honey. Steve, leave him alone and lets get to work”.
 

To forskellige veje til at blive milliardær og to forskellige milliardærer i to forskellige faser af deres liv.

Bad Steve for fuld udblæsning. Steve Jobs kørte rundt i en Mercedes AMG uden nummerplade. Ifølge ham selv fordi pladerne altid bliver stjålet. En ganske original think different-approach til den personlige nummerplade, men det er jo også Steve. Bemærk, at bilen holder på handicappladsen foran Apples HQ på Infinite Loop. Jobs' forklaring er, at det er for at undgå mere hærværk fra utilfredse medarbejdere. Lead different - park different.

Good Steve

Mens Bad Steve er hadet af alle i Silicon Valley, er Good Steve en charmerende ildsjæl. Mediernes kæledægge og den eneste IT-direktør med status som en rockstjerne. En mand så opslugt af sin mission, at han ifølge sin søster har for travlt til at huske at trække ud i toilettet. Hvad der dog ikke afholder ham fra at være en kompromisløs æstet på alle andre områder. Drevet af en kompromisløs personlig stil, inspireret af den klassiske modernisme, shaker-design, back-to-the-land etos og minimalisme. En mand så dedikeret til kvalitet, at han lever uden møbler og sover på en madras i mange år. Problemet er derfor, at han ikke kan finde den ultimative kvalitet og derfor foretrækker intet frem for det næstbedste.

Til sidst flytter kæresten, fordi hun ikke kan holde ud at bo i et hus uden møbler med en multimillionær, som aldrig er hjemme. Good Steve er en hyggelig hippievegetar, som er dybt inspireret af zenbuddhisme. Indbegrebet af den amerikanske counter culture, som er vild med indisk mystik og LSD. En forelsket Bob Dylan fan, som er så stor en fan, at han er ved at gifte sig med Bob Dylans ekskæreste. Et forhold som dog stopper, fordi hun er for gammel til at få børn med ham.

Her ser vi en karismatisk arbejdshest på evig jagt efter den ultimative kvalitet i design. En kvalitetssans, som driver alle omkring ham til at yde deres bedste eller til vanvid. Men også en målrettethed, som har skabt nogle af verdens smukkeste produkter. Uden Steve Jobs, ingen G5, ingen iPod og ingen af de andre uendeligt mange smukke Apple-produkter. Vi elsker jo Apple, fordi vi netop kan mærke Jobs’ brændende energi og kompromisløshed. På den måde er han en Platon på jagt efter ideen om den perfekte computer. Han er ubetinget forelsket i skønheden, og derfor er vi forelskede i ham og hans produkter. Good Steve er en mand, som ønskede, at de første Apple-computere skulle sælges i smukke trækasser lavet af det fornemme koa wood.

En mand, som manisk bruger årevis på at vælge det rigtige norditalienske marmor til de mange Apple-butikker. Hvor Bad Steve aldrig deler sine penge, giver Good Steve her 200.000 dollars for, at den verdensberømte designer Rand kan designe logoet til det senere forliste NeXT computerfirma. En mand, der græder som pisket første gang, han ser den senere så berømte Think Different-kampagne. Her ser vi en mand, som arbejder døgnet rundt på at skabe verdens smukkeste designercomputere, mens millionerne fosser ud af hans pengekasse.

Steve Jobs vs. Bill Gates

Historien om Steve Jobs er også historien om en lang rivalisering med Bill Gates. Vi elsker Steve Jobs, fordi vi hader Bill Gates. En væsentlig del af vores ubetingede kærlighed til Apple skyldes, at alternativet er så ufatteligt trist og grimt. Bill Gates er kedelig, mens Jobs er indbegrebet af den alternative Feel hippie good counter-culture. Vi elsker derfor, når Jobs siger, at Gates er kedelig, fordi han ikke har været i Indien eller taget stoffer. Som det sjovt udtrykkes af Jobs om Bill Gates i et berømt interview: ”I wish him the best, I really do. I just think he and Microsoft are a bit narrow. He'd be a broader guy if he had dropped acid once or gone off to an ashram when he was younger".

Ifølge bogen er forskellen på Microsoft og Apple dog ikke kun et spørgsmål om design eller om hvem, der har taget LSD hvornår. Konflikten handler om den grundlæggende konflikt mellem pragmatisme og idealisme, som har præget den europæiske åndshistorie. Microsoft er det pragmatiske firma, som stopper, så snart noget bare virker okay. Hvis det kan sælges, er det godt nok for dem. Mens Apple går efter den ultimative løsning - hver gang. Ud fra devisen: Kun hvis vi elsker det, vil forbrugerne elske det. Dilemmaet og forskellen beskrives på følgende måde:

”Bill was the ultimative pragmatist. He put out bad software, buggy and flawed, but he got it out to the market, and then he fixed some of the problems in the next version, and then the next and the next. He persisted and he struggled and eventually he wound up with a good piece of software. He was poor Sisyphus pushing the rock up the hill, but he kept pushing. It was a messy process, it was infuriating incremental, it was full of angst, but it worked. He had a bias for action. He took pride in the fact his company shipped products. Steve, in contrast, was the ultimate perfectionist. When he came out with a new computer, it had to be insanely great. He wanted a huge leap forward, not an incremental push. He wanted something that people would love, not tolerate grudgingly because they had no other viable alternatives”.

Mere præcist kan det ikke beskrives. Forskellen er spørgsmålet om livsindstillinger. Derfor er det aldrig en konflikt, som kan løses. De to firmaer og de to grundlæggere er som sol og måne. Ying og yang. Jobs og Gates.

Historien om Next

”The Second Comming of Steve Jobs” beskriver tiden fra Jobs traumatiske brud med Apple. Hvor han går fra at være en ung mand til at blive far, og hvor adoptivbarnet Jobs finder frem til sin rigtige familie. Herunder møder sin søster, der senere skriver nøgleromanen ”A Regular Guy” med Steve Jobs i den letskjulte hovedrolle. En stor del af biografien handler efterfølgende om Jobs hævngerrige forsøg på at slå Apple. Bestyrelsen for Apple havde, efter en masse ballade, smidt ham på porten, og nu kæmper han indædt mod Apple med sin nye opfindelse NeXT.

En computer som kuldsejlede og nær havde kostet Steve Jobs alle hans millioner. Historien om NeXT viser Bad Steve for fuld udblæsning. Her beskrives, hvordan NeXT som firma langsomt bryder sammen, fordi de ikke sælger en eneste computer, kulminerende med det klassiske konkursbo-loppemarked og Steves depressive flugt til Europa. Her går det galt og meget galt for Bad Steve, men også for Steve Jobs. Det går så galt, at Jobs seriøst overvejer at tage til Rusland for at sælge computere for Michail Gorbatjov eller blive astronaut i NASA. Bogen slutter dog ikke med katastrofen, men løber frem til den efterfølgende succes med Pixar og hans triumftog tilbage til Apple. Et triumftog, som forsætter og forsætter den dag i dag med iPod’ens succes og de nye minicomputere.

Tegneserieholdet fra Pixar

Bogen er specielt fascinerende i sin beskrivelse af Pixar. Et firma, som i årevis giver underskud og Jobs altid betragter som et betydningsløst og dyrt hobbyprojekt. Historien om Pixars kamp mod Jobs, ærkekonkurrenten Disney og deres smukke nørdkultur, er ubeskrivelig. Her får man indblik i en fantastisk virksomhedskultur, hvor et fagligt fællesskab blandt ph.d.’er i matematisk visualisering revolutionerer Hollywood for altid. Det mest fantastiske er, hvor lidt indflydelse Jobs egentlig har på Pixars succes. Det virker næsten som om, Pixar bliver en succes på trods af Steve Jobs. Igen ifølge bogen er Jobs’ rolle primært, at han tilfældigt og meget heldigt køber Pixar på det rigtige tidspunkt af George Lucas, men ellers ikke har stor indflydelse. For eksempel besøger han kun virksomheden få gange i de første svære år, og han er i evig konflikt med firmaets virkelige ledere, som ikke ønsker at være i et herre-slave forhold til Bad Steve. Pixarianerne kæmper modigt mod Jobs og vinder deres frihed takket være deres første Oscar. Plus det faktum, deres hovedkvarter lå to timer væk fra Jobs’ kontor. En rejsetid, som sikrede, at de kunne skabe deres egen succes væk fra den karismatiske egoman og hans evige indblanding. Pixars succes skyldes nemlig grundlæggende, at de havde ansat verdens fem bedste animatorer. Et faktum, som dog ikke afholder Jobs fra helt alene at tage æren og score alle milliarder, da Pixar omsider går på børsen.

De 11 grunde til Steve Jobs' karisma

Det bedste ved Alan Deutschmans biografi er uden tvivl slutningen, hvor han opstiller 10 forskellige forklaringer på, hvorfor vi alle er besat af Steve Jobs. 10 gode forklaringer, som bygger på de over 100 interviews, han har lavet med venner og fjender gennem tiden. Forklaringerne er følgende:

1. Jobs skifter pludseligt mellem at være charmerende og at være forfærdelig som et barn. Han er infantil og får dig til elske og hade ham på en og samme tid. Det er karismaen.
 

2. Han har en fantastisk evne til at skifte holdninger og ideer. Han er computerindustriens bedste spindoktor. Han er som håndsæbe.
 

3. Han er en stor mand, som skaber sine egne regler. Derfor kan man hverken måle eller kritisere ham ud fra normalitetens kedsommelige skalaer. Ud fra devisen: Hvis du vil ændre verden, sker det ikke uden råben og skrigen. Det er hans mission, like it or not.
 

4. Hans vedholdenhed er grunden til hans karisma og succes. Han er gang på gang blevet slået ned, og hver gang er han kommet igen. Det er hemmeligheden.
 

5. Han er følelsesmæssigt usikker. Det kan vi identificere os med.
 

6. Steve Jobs er en rockstjerne, som ligesom Madonna forstår at spejle tidsånden så præcist som en laserstråle, og derfor kan han tjene milliarder på det. Hans op- og nedture er den klassiske fortælling om helten i evig kamp mod ondskaben for at redde skønheden i verden.
 

7. Han ofrer alt for den ultimative kvalitet. Steve Jobs er villig til at gå langt. Han er villig til at gå meget langt for at nå sine mål. Han vil ofre millioner, mennesker og venskaber for at skabe computere for guder. Det er fascinerende og taler til vores indre perfektionist.
 

8. Han kan kun arbejde med unge mennesker, som kan følge trop. At arbejde sammen med Steve Jobs er sindssygt. Det kræver et uendeligt engagement døgnet rundt og evnen til at komme igen, selv når man er blevet svinet til. Det kræver sin alder og viljen til at blive trukket rundt af en mand, som er større end livet selv. Vi elsker smagen af ungdom og vild idealisme.
 

9. Han er en gåde. Et sammensat menneske, som ingen nogensinde bliver klog på.
 

10. Steve Jobs er Silicon Valley. Historien om Silicon Valley er historien om en gruppe hippier, som blev hovedpersonerne i det postmoderne vidensamfund i løbet af 20 år.
 

Lad mig tilføje en sidste forklaring på Steve Jobs’ karisma. På trods af hans sammensatte natur er han jo et menneske, vi kan identificere os med. Vi er alle både Bad Steve og Good Steve på en og samme tid. Han er spejlet for os alle. Han giver os et unikt billede af os selv som det legende menneske, som skaber skønhed. Derfor burde Steve Jobs og Apples berømte slogan ikke være Think Different. For Jobs' forskel er, at han kæmper for en forskel, som gør en forskel. Forskellen mellem grimt og smukt.

---
 

Think Beautiful. Steve Jobs

Born: February 24 1955, Wisconsin Education: Homestead high school, California; Reed College, Oregon Family: Married with four children Career: Co-founder and CEO, Apple Computer 1976-85, 1997- ; founder and president, NextStep 1985-96; co-founder and CEO Pixar, 1986- Jobs on money: "I was worth over $1m when I was 23, and over $10m when I was 24, and over $100m when I was 25, and, it wasn't that important, because I never did it for the money" From Triumph of the Nerds, 1996 TV documentary Jobs on Bill Gates:
 

"I wish him the best, I really do. I just think he and Microsoft are a bit narrow. He'd be a broader guy if he had dropped acid once or gone off to an ashram when he was younger"
 

Forfatterens hjemmeside www.alandeutschman.com/Reviews_Jobs.htm Apple- Corporate snapshot

host.businessweek.com/businessweek/Corporate_Snapshot.html?Symbol=AAPL

Guardians udmærkede profil af jobs kort før ipod succesent www.guardian.co.uk/arts/features/story/0,11710,1241745,00.html

En ældre men fremragende artikel om Steve Jobs www.xent.com/FoRK-archive/august97/0001.html

Amazons side om novellen om Steve Jobs skrevet af hans halvsøster

Mona Simpson www.amazon.com/exec/obidos/ISBN%3D0679772715/002-0089778-2088841

Q&A Steve Jobs - Our DNA Hasn't Changed www.fortune.com/fortune/technology/articles/0,15114,1025098,00.html 1984.

Apples berømte reklamespot: www.uriah.com/apple-qt/1984.html

Think Different Poster Collection missingbite.com/postersTD.html