Både hjerte og hjerne i virksomheden

Skrevet af

Gitte Rosholm
Direktør
core:workers

7 artikler

2 indlæg

Der skal være plads til mere hjerte og ikke bare hjerne i erhvervslivet. Vi skal have plads til at forstå hinandens op- og nedture, for på den måde kan vi samarbejde mere kreativt og konstruktivt. Og så skal virksomhedens medarbejdere sørge for at finde en mening med livet uden for jobbet. Arbejdet må ikke være hele livet. Sådan lød nogle af pointerne på konferencen ”Agora 2003” som Learning Lab Denmark var vært for på BaseCamp 4. december 2003.

Agora betyder markedsplads, og konferencen bestod af workshops og demonstrationer af Learning Labs projekter.
Jeg havde efter det indledende oplæg valgt at deltage i workshoppen: ’Virksomhedens mission og medarbejderens livsmening’ for at få og videregive inspiration til, hvordan organisationer skal forholde sig til og kommunikere i dette spændingsfelt.

Børn som forbillede
Philip Mirvis var den celebre udlænding, som indledte og satte scenen og stemningen for konferencen. Han er organisationspsykolog og forfatter til bogen ’To the desert and back’, som handler om den dramatiske transformation i et af Nestlés datterselskaber i 1990erne.
Mirvis tog udgangspunkt i sine egne læringsredskaber, som er: Rejser, det at tale og lytte og at lege. Med et billede af sine egne tre børn viste Mirvis os roden til alt klogt. Budskabet var bl.a. at business skulle tage og være lidt mere som børn, som jo er kærlige, spontane og generøse. En af hans slides sagde f.eks. med et citat af Picasso at: ’Every child is an artist. The problem is how to remain an artist after you grow up’. Det er selvfølgelig noget velmenende, romantisk sludder. Børn er både beregnende og umiddelbare, generøse og nærige, kærlige og ondskabsfulde. Men okay, organisationer kan lære af nogle af børns adfærdsformer, om end ikke af dem alle.

Hjerne og hjerte
Mirvis’ pointe var da også, at der skal være plads til mere hjerte og ikke bare hjerne i erhvervslivet. Og hans eksempel til efterfølgelse er en virksomhed, som hvert år tager på læringskonferencer, hvor de ansatte f.eks. tegner livslinjer over deres egne følelsesmæssige op- og nedture og deler dem med hinanden. Ved at forstå det følelsesmæssige setup bag intellektet forstår vi os selv og hinanden bedre og kan bedre samarbejde kreativt og konstruktivt.

Holismens bagside
Mirvis’ afsluttende spørgsmål ’Hvilken arv ønsker du at efterlade dig?’ lagde op til, at vi skal forstå os selv mere holistisk og benytte os af vores indre kilde af drømme, kreativitet og inspiration til at blive bedre (og klogere) mennesker og medarbejdere. Og det tror jeg er rigtigt, selvom jeg ikke er helt enig med Mirvis i, at vi skal dele livslinjer med – alle - vores kolleger. Myten om det hele liv og menneske lægger op til nogle urealistiske forestillinger om arbejdslivet og får os til at slæbe hele personligheden med på arbejdet og hele arbejdet med hjem. Og myten ser ærlig talt ud til at have alt for negative samfundsmæssige konsekvenser i form af stress, udbrændthed og depressioner blandt hårdtarbejdende karrieremennesker.

Værktøjer til dialog
Netop denne problematik udforsker et Learning Lab Denmark projekt for tiden. Det drejer sig om at undersøge om den spænding, som der nødvendigvis må være mellem organisationers missioner og videnarbejderes individuelle ’livsmeninger’, kan gøres produktiv. Eller generativ, kreativ, konstruktiv, om man vil. Projektets hypotese er, at det kan den gennem dialog. Og projektet vil derfor udvikle værktøjer til en sådan dialog.

Mening er større end mission
Workshopdeltagerne hældede mest til at livsmeningen nok skal findes og fastholdes uden for arbejdet. For som en af de yngste deltagere fortalte: ’Når jeg snakker med jævnaldrende om deres job, så fortæller de mig altid, at det er ih og åh så fedt og spændende og alt muligt. Men når jeg så spørger dem igen, hvordan det rigtig er, så får jeg en helt anden historie, der meget mere handler om skuffelse og meningsløshed’. Så arbejdet kan ikke rumme hele meningen med livet. Og så er det jo heller ikke smart, at det er hele livet, man bliver fyret fra, hvis man mister sit job. En anden deltager i workshoppen mente desuden, at medarbejderen skal vogte sig med at være for åben om sine ønsker og drømme i dialogen med arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal måske netop hellere værne om sine medarbejderes øvrige liv end forsøge at kolonisere det. Og opgaven må være at finde en måde at kommunikere på, der gør det muligt for organisationer at vise interesse og respekt for medarbejderes livsdrømme uden nødvendigvis at kunne og skulle indfri dem. Ligesom medarbejdere må kunne interessere sig for og respektere deres arbejdspladsers missioner – uden nødvendigvis at ville arbejde sig ihjel for dem.
Det skal blive spændende at følge projektet fremover.


Du kan læse mere om Learning Lab Denmark og om konferencen på www.lld.dk

Relaterede artikler

Hans Siggaard Jensen er Ugens Profil - "Moderne virksomheder skal konkurrere på viden for at overleve. Og det gælder uanset hvad de laver,"...
Demo or Die - erfaringerne fra MIT Media lab - Publicer eller forsvind, publish or perish. Dette har længe været det akademiske mantra. Med dette mantra forsvinder al ...
Den ultimative overlevelsesguide for varmluftbranchens projektmagere - Med lidt opmærksomhed på marked, argumenter og netværk kan du selv blive projektmager. Her er et par tips fra bogen ”På ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Tekstforfatter

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 27. november

Digital projektleder

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.