Øverst er det tirsdag, og nedenunder er det så onsdag og dermed premiere for redesignet af Berlingskes webside. Forskellen er så at sige ens. Brugervenlighed i ægte interaktiv forstand indgår åbenbart ikke i Berlingskes fornyelsesplaner

Det begyndte med en fejlmeddelelse, da www.b.dk sidste uge gik i luften, men det er nærmest reglen, når websteder skal redesignes, så det trækker ikke ned. Problemet blev løst i løbet af aftenen, og frem på skærmen tonede en side, der var mindre og med færre billeder. 7.800 pixel lang mod 9.800 dagen før og 65 billeder mod 95.
 
Men Berlingske ligner sig selv, og det har det faktisk gjort siden 1998. Se blot dette historiske skud fra 2001. Der er stort set intet sket. Siden er med årene blevet tungere i takt med større båndbredde hos brugerne, og der er kommet flere billeder og video, men det er den samme avis, og det er helt bevidst.
 
Læseren er lukket inde i et organisationsdiagram
I en velkomsthilsen benytter online-chefen, Troels B. Jørgensen, den gode konservative vending: "Vi forandrer for at bevare". Forandringer er det småt med, men Berlingske har bestemt forstået at bevare det helt grundlæggende problem: at webstedet er tænkt som en trykt avis.
 
Forsiden er opdelt i sektioner som en avis. Sektionerne afspejler den måde, redaktionen er organiseret på – ikke mine informationsbehov. Jeg er ikke interesseret i "Blogs & debat", jeg er interesseret i debat om visse emner. Jeg er ikke interesseret i "Tech & Viden" og slet ikke i "Kultur & livsstil" eller "Sport". Jeg favner ikke så bredt. Jeg er måske interesseret i iPad, solformørkelser, gangsterfilm og håndbold.
 
Berlingskes forside er et organisationsdiagram, som ikke vedkommer mig. "Inspirationen er The New York Times," siger ansvarshavnede chefredaktør, Lisbeth Knudsen, til Journalisten.dk, hvad der er lidt besynderligt, for nytimes.com har nøjagtig de samme problemer som resten af mediebranchen. Hvorfor ikke finde inspiration hos dem, der har succes? For eksempel Facebook, som er det websted, hvor danskerne bruger det meste af deres online-tid. Ifølge DR’s rapport Medieudviklingen 2010 gik 17,2 procent af vores tidsforbrug på nettet i 2010 til Facebook. Berlingske er end ikke blandt de 20 største websteder, beslaglægger under en procent af vores tidsforbrug og mistede ifølge rapporten fem procent af brugerne i 2010.

Bannerannonce for Irma får i det nye design endnu lettere ved at overdøve det, som brugerne vel primært leder efter på websitet, der er støjende nok i forvejen

Industriproduktet Berlingske er støj uden filter
Der er for meget støj på Berlingske. På Facebook derimod bestemmer jeg, hvordan forsiden på Facebook ser ud, og det gør alle andre brugere også. Her er ikke mærkelige sektioner og irrelevante nyheder, men information fra mine venner, de grupper jeg er medlem af, og sider, jeg har angivet, at jeg kan lide.
 
Med få klik har vi hver vores Facebook. Det giver relevans og meget lidt støj. Men vi har alle den samme Berlingske. Det er et industriprodukt, men vi er ikke industrimennesker, derfor foretrækker vi Facebook.
 
Ubrugelige links til forældede artikler
Bag Berlingskes forside ligger artiklerne. De fleste er – som i avisen – dele af en større historie. Det begynder måske med et telegram, historien udvikler sig, og Berlingske skriver så 5, 10, 20 eller endnu flere artikler. Det fungerer i printavisen: en artikel mandag, en tirsdag, en onsdag. Men på nettet er det klokken 11, klokken 12, klokken 13, og når jeg kommer forbi klokken 14, ser jeg den seneste artikel og en række links til tidligere.
 
Der er ikke et link til et overblik, og alle tidligere artikler er mangelfulde, forældede og forkerte – ellers ville man jo ikke skrive en ny. Sådan har det været siden 1998, og sådan er det stadig. Det fungerer ikke. Når jeg kommer forbi klokken 14, vil jeg have overblik, og jeg vil have en nem mulighed for at følge historien. Det får jeg ikke.
 
Hvorfor ikke #håndbold?
Jeg kan ikke abonnere på en historie, et emne, en person, en virksomhed, et land. Jeg kan abonnere på kultur eller business eller sport og få en masse støj. Jeg er ikke interesseret i sport, jeg er interesseret i håndbold. På Twitter kan jeg finde alt om håndbold ved at søge #håndbold. 

Jeg kan også søge “håndbold” på Berlingske, men resultatet er ynkeligt og nyeste artikel en uge gammel. Håndbold hører nemlig til på sporten.dk, selvom sport ifølge online-chefens velkomstmeddelelse hører blandt “vores stærkeste stofområder”.
 
Der er meget generelle abonnementer, og de er gemt bedre end nogensinde. Man skal helt ned i bunden af siden, hvor man kan få et nyhedsbrev eller et rss-feed for en afdeling i organisationsdiagrammet – ikke det, man interesserer sig for.
 
Debat er ikke idioternes tumleplads
Man kan heller ikke deltage. Det nye Berlingske har ikke kommentarer, og erfaringerne med kommentarer har da heller ikke været for gode. Der er temmelig mange idiotiske kommentarer på mediernes websteder, og journalister er over en bred kam enige om, at det er idioternes skyld, at de er idioter.
 
Idioterne er uskyldige. Medierne er selv skyld i, at de får idiotiske kommentarer. De betragter kommentarer som læserbreve, og de svarer stort set aldrig på læserbreve i avisen. De siger, at det ikke vil være fair, for de kan jo altid få sidste ord. Derfor lader de læserbreve stå uimodsagte. Den holdning fra avisen har man overført til nettet, men her fungerer det anderledes, og når der aldrig kommer svar, holder folk op med at stille spørgsmål eller gå i dialog.
 
Hvorfor svarer journalisterne kun på Facebook?
Berlingske havde stor succes på Facebook med artikelserien I lægens hænder. Journalisterne sagde efterfølgende noget om, at de fik fat i en del af befolkningen, der ikke læser Berlingske, og det skal nok passe, men det er ikke hele forklaringen. Facebook kan noget, Berlingske ikke kan. Vi opfatter Facebook som vores. På Facebook taler vi med hinanden. På Berlingske taler vi om - og ikke altid om det, der står i artiklen. Vi taler ikke med Berlingske, for Berlingske svarer ikke. Vi taler ikke med journalisten, for journalisten svarer ikke. Vi taler om dem, og vi har intet forhold til Berlingske. Det har vi til Facebook.
 
På Berlingske selv er debatten så væk. Det synes de måske er en lettelse, men jeg ville være alvorligt bekymret. Nu fører Berlingske og stort set alle andre medier debatten på Facebook, hvor journalisterne er flinke til at svare.
 
B for brugerne?
Det værste er nok, at Berlingske ikke gør det mindste forsøg på at række ud til mig, skabe en relation, knytte os tættere sammen. Jeg har besøgt Berlingske siden 1998, og ikke en eneste gang har mediet forsøgt at finde ud af, hvem jeg er, hvad jeg interesserer mig for, og hvad de kan gøre for mig. Hver gang jeg kommer, viser de mig organisationsdiagrammet. I den nye version er der et link i øverste højre hjørne med teksten "Opret konto". Når jeg klikker på det, får jeg at vide, at "på berlingske.dk kan du i første omgang bruge dette login til at købe produkter i Berlingske Infoshop".
 
Tænk, hvis de takkede mig for interessen og tilbød mig noget, jeg ikke kunne modstå – for eksempel mulighed for at abonnere på “håndbold” (det kan jeg end ikke på sporten.dk). Måske ville jeg betale for det. Men nej, jeg kan købe noget i infoshoppen, men de siger ikke hvad og giver mig end ikke et godt tilbud for at lokke mig ind.
 
Ikke bestået
Berlingskes nye websted er ikke bestået. Der er for meget støj, for lidt signal og slet ingen kontakt til mig. Berlingske er dumpet, men det skal de ikke være kede af, for det gælder mange andre traditionelle medier. Og de vil alle dumpe, så længe de lytter til hinanden i stedet for at lytte til dem, der har forstået internettet.