Er gårsdagens nyheder værd at betale for og bruge tid på for unge avislæsere? Umiddelbart kan det måske virke usandsynligt. Men hvis det ikke er så simpelt, hvad har dette papirmedie så at tilbyde yngre, internet- og teknologivante læsere?

I dette speciale bliver nuancer i det traditionelle landsdækkende dagblads potentiale belyst gennem en mediesociologisk undersøgelse af yngre læseres opfattelse af tekstlige appelelementer i avisjournalistik, hvor Politiken fungerer som case. Formålet er at udforske, om og hvordan tendenserne i livsstil og mediekultur afspejler sig i læsergruppens møde med forskellige journalistiske stilformer som nyhedstrekantsjournalistik og narrativ journalistik.

Fremgangsmåden kombinerer socialkonstruktivisme og fænomenologi, hvor teorier om sociologisk og mediekulturel kontekst, statistik om avismediets situation samt journalistisk tekstteori analyseres i forhold til kvalitative fokusgruppedata. Gennem fokusgruppeundersøgelsen testes brugsværdien og appelelementerne hos målgruppen - mere snævert defineret gennem MOSAIC-segmentet Studenterbolig - både overordnet i forhold til Politiken som papiravis og mere specifikt i forhold til eksempler på de journalistiske former.

Resultaterne peger på, at det ikke længere er nyheder i traditionel, bogstavelig forstand, der motiverer yngre Politikenlæsere til at få fingre i avisen. I stedet holder de sig især gennem internet, men til dels også radio og tv opdaterede omkring strømmen af overfladiske, overskriftsbaserede nyheder. Alt tyder på, at de unge i høj grad læser en morgenavis som Politiken som en slags aftenavis for dagen derpå at få perspektiver på og forankring af nyheds- og informationsfragmenterne. Derfor tiltrækkes de gennem avislæsningen især af genre- og stilmæssige varianter af baggrundsorienteret journalistik med uddybning, indsigt, analyser og ikke mindst oplevelser i fokus.

 Læs specialet her