Avis for de rige

Indtil nu er det kun de kristne og de intellektuelle, der har haft deres egen avis. Om ikke så længe får også de unge, rige og smukke deres eget medie. Peter Linck er på banen med en avisopfølger til sit gennembrudsprodukt Euroman. Euroman har under Egmonts beskyttende vinger været ude i lidt af en rutschetur den sidste tid, og spørgsmålet er, om der er et publikum til en hybrid mellem livsstils- og pengestof som Lincks oplæg lyder til at bevæge sig i retning af.

En kræsen flok
Peter Linck udtalte til det seneste nummer af Børsens Nyhedsmagasin at de ”satser på en målgruppe, der er meget attraktiv for annoncørerne, og går på alle planer går efter højkvalitetsmarkedet.”
Den daglige udgivelse skal altså ramme et segment, der ikke kan nøjes med livsstilsmagasiner, ikke kan undvære Børsen, føler sig for eksklusive til at læse Berlingske og som aldrig ville røre formiddagsbladene med en ildtang. Det er med andre ord toppen af det materialistiske blå segment avisen vil operere med som sin eksplicitte målgruppe. Det er en yderst interessant målgruppe som vil betale en høj pris for en kvalitetsavis, og som annoncørerne vil give deres højre arm for at få fat i.
Det spændende bliver, om det rent faktisk bliver denne målgruppe, der kommer til at læse avisen eller om den bliver en drømmenes holdeplads for de opadstræbende – som Euroman til dels er.
Euroman læses i meget høj grad af folk, der ikke har råd til Maseratier, Davidoff-cigarer, Kenzo jakkesæt, Pomerol-vine, og alle de andre produkter magasinet varmt anbefaler. Folk der rent faktisk køber den slags er som regel ikke interesserede i at læse om deres eksklusive lyster, for så forsvinder netop eksklusivitetens gyldne skær.

Undermarkedsføring
Vejen til ikke at lide en sådan skæbne er undermarkedsføring. For mange læsere kan blive avisens død. Eksklusive nichemedier lever af, at det kun er målgruppen, der kender produktet. Netop heri kan forklaringen på Euromans dalende succes ligge. De startede med at være for eliten og er med tiden blevet indhentet af de evigt jagtende wanna-bees. Eliten bevæger sig videre og stræberne følger efter.
Eliten er kvantitativt lille, men kommercielt set meget interessant. Det er derimod ikke interessant med et medie, der hårdnakket holder fast på, at de kun vil sælge annonceplads til superbrands som Audi og Gucci, men læses af nogen, der ikke har råd til produkterne. På den anden side kan de ikke stoppe med at lade som om, at de er for eliten, for så bliver læserne revet ud af den drøm, der motiverer til at købe bladet.

Holdningsløs kvalitetsjournalistik
Avisen bliver forhåbentlig ikke en daglig udgivelse af Euroman, men redaktionen skal udføre samme balanceakt som Euroman. Avisen, der får ex-colamanden Kresten Schultz Jørgensen som chefredaktør, bliver nok nærmere en slags holdningsløs kvalitetsjournalistik (det er faktisk ikke en modsætning), der taler til de forjagede mellem 25 og 45, der ikke gider morgenavisernes ideologiindsovsede og abstrakte formidling. Trenden er den nære journalistik med fokus på personer og ikke på bestemte holdninger. Personstoffet krydres med nyhedsstof i telegramformat og uddybende stof om økonomi og livsstil. Det hele selvfølgelig pakket rigtigt lækkert ind, og styrket af de helt rigtige reklamer, så personstoffet ikke kommer til at virke som en pæn udgave af Ekstra Bladet.

Mikrosegmentering
Initiativet er udtryk for en trend i retning af mere mikrosegmenterede medier. Annoncørerne er ikke interesserede i den brede annoncering, der rammer revl og krat. De vil ramme kernesegmentet i første hug, og forbrugerne er ikke længere tilfredse med at læse det, alle de andre læser. Følelsen og illusionen af at være noget specielt er afgørende for forbruget af alt fra mad til medier.
Derfor ser vi en underskov af nichemagasiner, som kan få samme pris for deres annoncer som de store ugeblade og dermed kan overleve med relativt små oplag. Det er denne tendens, der nu bevæger sig over i dagbladsbranchen, og det er nok kun begyndelsen, vi er vidner til – som det også var, da Linck sidst var på banen. Har han bevaret sin næse for at finde nye guldårer, kan Linck endnu en gang komme til at markere et skift i det danske mediebillede.
Der er alene tale om en værdimæssig og ikke tematisk segmentering. Kresten Schultz Jørgensen udtrykker over for Børsens Nyhedsmagasin, at det bliver en avis med fuld dækning på alle centrale områder, der går efter de meget krævende læsere, der ikke kan undvære en avis.
Det afgørende succesparameter bliver om denne målgruppe ikke allerede er flygtet fra alt, der lugter af Danmark. Målgruppen er internationalt orienteret og læser hellere Wallpaper end Euroman og hellere Financial Times end Børsen, men lur mig om ikke Linck og Co. allerede er klar over dette og i virkeligheden har de opadstræbende med et voksende forbrug på sin skjulte dagsorden gemt bag den glittede overflade.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job