Når Homer Simpson styrer reaktoren

Hjælp! Den smådumme, fummelfingrede Homer Simpson arbejder på sin hjembys atomkraftværk. Tv-serien havde premiere i 1989 og kører stadig. Men i visse lande nu censureret for akraft-vitser

Jordskælvet og tsunamien, der rammer Japan den 11. marts 2011, slår ikke blot alvorlige revner i atomkraftværket Fukushima, men i atomkraftens brand. Brandets krise er fra første øjeblik global, og konsekvenserne betydelige.

Den mest iøjnefaldende konsekvens er i første runde den politiske omvæltning i Tyskland ved delstatsvalget i Baden-Württemberg, hvor fem millionere vælgere afgør, at det borgerlige CDU skal miste den ministerpræsidentpost, som partiet ellers har haft i årtier. Posten går i stedet til de svorne atomkraftmodstandere Die Grünen. For første gang nogensinde. Valget finder sted to uger efter katastrofen i Japan – rystelserne er nået om til den anden side af kloden.

	BRANDING	KRISE	REBRANDING	KRISE
	*Fase 1* 1956-1973	*Fase 2* 1973-2000	*Fase 3* 2000-2011	*Fase 4* 2011-
Tekniske hændelser	– Første kommercielle el-produktion begynder 1956 på britisk a-kraftværk – Forsøgsanlæg Risø åbner 1958	– Tremile-øen 1979 – Tjernobyl 1986 – Barsebäck 1 lukker 1999	– oliekilder ramt i Irak-krigen 2003 – olie-forurening af den Mexicanske Gulf 2010	– Fukushima 2011
Kulturelle-politiske hændelser	– Politisk pres for fredelig udnyttelse af "atom-bombens kræfter"	– Organisationen til Oplysning om Atomkraft 1974 – Filmen ’Kina-syndromet’ 1979 – Tv-serien ’The Simpsons’ premiere 1989	– OOA lukker 2000 – Gaia-tese om atomkraft 2004 – Liberal Alliance går ind for a-kraft	– første demonstration mod a-kraft i Japan 2011 – Die Grünen vinder for første gang minister-præsidentposten i en tysk delstat 2011
Helt	Ingeniøren i sin hvide kittel	Jane Fonda som afslørende journalist	Miljø-forkæmperen og atomkraft-tilhængeren (!) James Lovelock	Ingeniører og redningsarbejdere der knokler inden for 20 km-zonen for at rydde op efter Fukushima-katastrofen
Brand-omdømme	Moderne og farligt, men under tryg kontrol	Farligt	Redning fra fossile brændstoffer	Farligt
Lessons learned	Nyd opturen, den varer ikke evigt	Under-bevidstheden har brug for skurke – desværre for atom-kraften skulle det blive dens rolle	Hjælp kommer ofte fra uventet kant. Vær åben over for usædvanlige alliancer	Prisen på kernekraft kan være et større problem for brandet end sikkerheden

Kernekraft-brandets hidtidige fire faser. Spørgsmålet er, om der kommer en fase 5: re-rebranding

Lokalt udslip – global reaktion

At den lokale radioaktive krise får globale konsekvenser skyldes brandets blakkede forhistorie. Atomkraftens foregående store krise, der toppede sidst i 1980'erne, husker mange stadig tydeligt, og brandet forbindes fortsat med irrationel angst af nærmest mytologisk styrke. Angsten er gennem historien blevet underbygget af en dæmoniserende fremstilling af brandet i kulturen.

Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at danske apoteker kort efter jordskælvet den 11. marts i år bliver overrendt af bekymrede, der ville købe jodtabletter, og alverdens net-udbydere af geigertællere må hurtigt melde alt udsolgt. Indkøb af jodtabletter og geigertællere uden for de berørte dele af Japan tjener dog udelukkende et rituelt formål. En slags beroligelse af den kollektive bevidsthed om det ustyrligt farlige, der smyger sig som usynlige dødspartikler rundt om hushjørnerne og gennemstråler uskyldige spædbørn med væmmelig radioaktivitet.

Atomkraft-brandet i de teknologiglade 1950'ere

Atomkraften som babybrand – i 1958 udkom på det socialdemokratiske forlag Fremad den populærvidenskabelige, amerikanske bog ’Vor ven atomet’ af Heinz Haber og illustreret af kunstnere fra Walt Disney. Bogen spiller på det magiske og kontrollerede. Bogen beroliger ved tegningen af en reaktor: "Ved denne indretning i reaktoren har vi atomånden under sikker kontrol. Han kommer kun frem, når vi kalder"

Fase 1: Det begyndte som et strålende brand

Kernekraften er oprindelig et brand forbundet med magi og fremtidstro. Teknisk er a-kraften ganske vist beslægtet med atombomben, men det farlige ved kraftkilden er – forstår man i 1950'erne – under tryg kontrol af hvidkitlede guder, ingeniørerne i atomkraftværkernes tyste kontrolrum.

Elproduktion ved hjælp af atomkraft finder første gang eksperimentelt sted i USA i 1951, og kommerciel elproduktion begynder i Storbritannien fem år senere. Også i Danmark tages indledende skridt til at indføre a-kraft ved at bygge forsøgscentret Risø. Indvielsen sker i 1958. Man forbereder sig på at gøre gode tider bedre. Efterkrigstiden store højkonjunktur står for døren, hjemmene bliver fyldt med elektriske redskaber, og enhver kan vel forstå, at der snart er brug for masser af smart energi. Det ligger i luften.

Det verdensberømte mærke for for OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Den glade sol tegnes af to århusianere i 1975

Fase 2: Den første store krise

I Danmark er det paradoksalt nok oliekrisen i 1973, der fører til kernekraft-brandets første store krise. En række politikere er bekymrede over Danmarks afhængighed af olie fra det urolige Mellemøsten og presser på for at indføre a-kraft. Det får man ikke held med. Derimod pustes liv i en modstandsbevægelse – OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, som grundlægges i 1974.

Atomkraft-brandet Kina-syndromet med Jane Fonda

Den venstreorienterede skuespiller Jane Fonda spiller i 1979 rollen som journalisten, der afslører sjusk med sikkerheden på et atomkraftværk. Kort tid efter premieren på ’Kina-syndromet’ indtræffer det alvorlige atomuheld, som kaldes Harrisburg- eller Three Mile Island-ulykken

Modstanden mod atomkraft i andre lande tager fart, da et alvorligt reaktor-uheld indtræffer på Three Mile Island, USA i 1979. Det bliver ikke bedre af, at en populær film, Kinasyndromet, kort forinden har haft premiere. Filmen handler om alvorligt sløseri på et atomkraftværk, som afsløres af en journalist spillet af Jane Fonda. Med til at styrke hendes rolle er hendes personlige omdømme. Hun er kendt i offentligheden som aktivist, der blandt andet har protesteret mod Vietnam-krigen. Jane Fonda er medvirkende til at sprede forargelsen over atomkraften fra biografsalene til virkeligheden. Brand-krisen er en realitet.

Pc-spil fra 2007 med Tjernobyl-tema. Den afbildede herres hudskader stammer selvfølgelig fra strålingen fra 1986-ulykken på det sovjetrussiske atomkraftværk, der skimtes i baggrunden

Krisen topper i 1986, da det usikkert konstruerede, sovjetrussiske atomkraftværk i Tjernobyl den 26. april nedsmelter med omfattende radioaktiv forurening til følge. Denne gang spredes de radioaktive stoffer langt ud over oprindelseslandets grænser, og renerne i Lapland bliver for eksempel forgiftet. Den ultimative katastrofe synes at være en realitet, og 25-året for den mindes i netop denne tid med dommedagsfeatures i pressen.

Atomkraft-brandet Ekstra Bladet forside 1979 Barsebäck

Ekstra Bladet kører i 1979 kampagne mod Barsebäck-værket. Den skeleterede havfrue under atomskyen er ikke ment som en vits. Hun bliver taget dødsens alvorligt, og værket lukkes

Modstanden mod brandet har oprindelig sine rødder på venstrefløjen, men i Danmark ses hurtigt en politisk spredning af modstanden. I 1985 har den danske regering strøget atomkraften endeligt fra alle energiplaner, og presset vokser for at få Sverige til at lukke Barsebäck atomkraftværk (igangsat i 1975), der ligger blot 20 kilometer fra København. Presset lykkes. Den første reaktor slukkes i 1999, den sidste i 2005. I mellemtiden har OOA lukket og slukket for sin virksomhed. Der er tilsyneladende ikke mere modstandsarbejde at udføre i Danmark.

Atomkraft-brandet Homer Simpson paddehat-ånde

Homer kommer hjem fra arbejde med dårlig ånde. Meget dårlig

Tre år efter Tjernobyl kan den amerikanske populærkultur gøre grin med atomkraftværker. Det sker i tegneserieshowet The Simpsons, som har premiere i 1989. Hovedpersonen Homer Simpson, der ikke er blandt de kvikkeste, arbejder på sin hjembys atomkraftværk. Og det går undertiden helt galt. Den tvetydige fremstilling af brandet er i den grad blevet mainstream.

Fase 3: Overraskende rebranding

OOA lukker i 2000, men kampen mod atomkraften er ikke vundet, i hvert fald ikke i udlandet. De stigende problemer med de fossile brændstoffers forurening og forsyningssikkerheden kommer op gennem nullerne i fokus. Oliekilder sættes i brand under Irak-krigen, og i 2010 flyder klæbrig olie i månedsvis fra BP's borehul i den Mexicanske Gulf. Oliens udsigter er dystre, og kernekraften fremstår i det dunkle lys heraf snart næsten lige så løfterig som i de teknologiglade halvtredsere.

Miljøforkæmperen og videnskabsmanden James Lovelock konkluderer i 2004: "Kernekraft er den eneste grønne løsning. Vi har ikke tid til at eksperimentere med visionære energikilder; vor civilisation er i overhængende fare". Atomkraften har fået et grønt godkendelsesstempel, og comeback'et synes muligt

Det helt store gennembrud kommer dog fra uventet kant, miljøforkæmperen James Lovelock, der tilbage i 1965 formulerede det såkaldte Gaia-princip, ifølge hvilket kloden er ét sammenhængende klimasystem, hvor den menneskelige aktivitet kan få temperaturen til at stige faretruende. Lovelock blev alle hippiernes kloge fader. Så meget større er chokket, da James Lovelock i 2004 overraskende erklærer sig som – nødtvungen – tilhænger af atomkraft.

Reel Energi Oplysning (REO) har siden 1976 arbejdet for indførelse af atomkraft i Danmark. Foreningen føler i denne fase 3 af brandets historie en begyndende medvind

Herhjemme vover Liberal Alliance som det første parti i en halv menneskealder at tale højt om atomkraft i Danmark. Villum Christensen, miljø- og energiordfører for Liberal Alliance, siger i 2009: "Folk med faglig indsigt ved godt, at det er det eneste realiserbare alternativ til kul, olie og gas. Når sagkundskaben gør det, bør politikerne vel også kunne uden at være bundet af en 25 år gammel folketingsbeslutning."

Liberal Alliance behøver kun at kigge til Kina for at underbygge deres argument. I Kina, hvor væksten synes lige så heftig og uforfærdet, som væksten fremstår i Liberal Alliances politiske program, er 77 reaktorer projekteret eller ved at blive opført.

Det er ganske vist, nuclear power is back.

Atomkraft-brandet march mod Tepco i Tokyo

Ill. til venstre: Fukushima kan vælte en CDU-ministerpræsident i Tyskland. Die Grünen sejrer med deres forskrækkede sol. Plakat for tysk demonstration i marts 2011. Ill. til højre: demonstranter med stråle-advarselsmærker i Tokyo, april 2011

Fase 4: Den anden store krise - er re-rebranding nu mulig?

Netop som brandet er ved at komme sig, rammes det af et alvorligt slag. Fukushima, der rimer ubehageligt på Hiroshima, bliver det nye symbol på brandets indbyggede problemer.

Noget så usædvanligt for Japan som demonstrationer mod kernekraft finder i denne tid sted i blandt andet Tokyo. Den 24. april for eksempel marcherer 2.000 i protest mod firmaet bag Fukushima-værket, Tepco.

I Danmark overgår Liberal Alliance straks til lav cigarføring, hvad atomkraft angår, det samme gør utallige andre politikere verden over. Og herhjemme viser en ny Megafonmåling, at 40 procent af befolkningen nu er klippefaste modstandere af kernekraft. Kort før FN's klimatopmøde i 2009 var tallet 31 procent.

Kan grønne argumenter redde brandet på ny? Ill.: Diverse brand-positive tegninger fra nettet

Atomkraftindustrien, der står for 14 procent af klodens elektricitetsproduktion, bereder sig på et øget omkostningsniveau, når sikkerheden – berettiget eller uberettiget – nu skal skærpes på alverdens værker. Atomkraft-produceret strøm er i forvejen dyr, nu bliver den endnu dyrere. Det ser atter sort ud for den strålende kraftform.

I Michael Madsens dokumentarfilm ’Into Eternity’ problematiseres opførelsen af et langtidsdepot for radioaktive stoffer i Finland. Filmen kan gå hen at blive den filmiske bibel ("Kina-syndromet 2") for den nye modstand i fase 4. Alene traileren til filmen har hypnotiserende magt over beskueren, blandt andet ved hjælp af sin farvefattige fotostil, der understreger skrøbeligheden

"A-kraftens renæssance er forbi," siger klima- og energiminister Lykke Friis til Politiken. Og det er let at finde kommunikationsfaglige bloggere, for eksempel denne, der dømmer atomkraften ude for evigt.

Spørgsmålet er, om disse tilkendegivelser ikke er så knyttede til øjeblikkets krise i Japan, at modstanden blot har vundet midlertidig styrke. Læren fra den forrige, langvarige krise i fase 2 er, at hjælpen til brandets rehabilitering kan komme pludseligt og fra uventet hold.

Det er for tidligt at slukke geigertællerne.

---

Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.