|
|
Mere spalteplads til dansk forskning
Mere forskning, mindre fake

Forskningspubliceringer skal ud i medierne. Det er et af budskaberne bag 'Danmark - klar til fremtiden', som er titlen på regeringens nye mål for dansk forskning. Foto: Polfoto

Skrevet af
Danske medier agerer på egne præmisser. Det er sjældent den tunge, nørdede forskning, der sælger flest billetter, så skal videnskaben bidrage til folks forståelse af verden, er der behov for nye initiativer.
Som en tidlig julegave til nationen udsendte Søren Pinds ministerium den 5. december regeringens nye mål for dansk forskning og innovation. Danmark – klar til fremtiden, som udgivelsen nok så visionært er blevet tituleret, har et erklæret mål om, at forskningen i højere grad skal ud til befolkningen.
 
Ikke alene skal vi have forskning i verdensklasse – ja, endog på Nobelpristagerniveau, den skal også ud og gøre gavn i samfundet, for det er ”regeringens ambition, at der skal bygges bro mellem befolkningen og videnskaben,” som det hedder i regeringens strategi.
 
Og danskerne er enige. En ny YouGov-undersøgelse fra samme ministerium bandt en sløjfe om julegaven, idet den viste – næsten som bestilt – at danskerne mener, at forskningsresultater skal fylde mere i medierne, end de gør i dag.
Der er heldigvis stor tillid til danske forskere, idet to ud af tre respondenter svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad har tillid til forskere fra universiteterne.
 
Tilliden til forskningsresultaterne bliver dermed en politisk faktor og et grundlag for den demokratiske proces. Som modvægt til f.eks. Trump-administrationen i USA og diverse korrupte mediers lemfældige forhold til sandheden får ægte nyheder og ærlig forskning forøget værdi.
 
Et tweet fra Donald Trump om mediernes brug af ”fake news” den 13. december.
 
Falske nyheder og ”alternative fakta” er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag, siger uddannelses- og forskningsministeren og fortsætter: ”Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten.”
 
Forskning er hot
Så langt så godt. Forskningsnyheder er altså hot stuff … så mere af dét, kunne man sige. Men hvor skal forskningsnyhederne komme fra? Ja, den største og mest oplagte kilde er universiteternes videnskabelige publikationer. Danske forskere er nogle af de mest produktive forfattere i verden og publicerer flittigt i højt rangerende videnskabelige tidsskrifter som Nature, Science m.fl. 
 
Én blandt mange danske publikationer, der har fundet vej til Science.
 
De videnskabelige tidsskrifter og artikeldatabaser rummer derfor tusindvis af artikler med den seneste forskning, og der ligger de godt – og i mange tilfælde godt gemt. Store dele af den forskningsviden, der produceres, kommer nemlig aldrig til offentlighedens kendskab. 
 
Ifølge en opgørelse fra Vestergård og Nielsen udgør nyheder med reference til videnskabelige publikationer ca. 4 procent af den samlede mængde nyheder i de almene medier. Det er muligt, at andelen er øget de senere år, men den er næppe eksploderet. Så man må formode, at der er en efterspørgsel, som ikke bliver imødekommet fra de danske mediers side.
 
Medierne er kolde
Uden at ville fornærme nogen (og dog) er det næppe medier som BT, den danske regering skal sætte sin lid til, hvis man ser på rubrikkerne for nogle af de seneste forskningsnyheder her: ”Dansk forskning: Derfor skal du have kat og IKKE hund i hjemmet” eller ”Her er forklaringen på ’mandeinfluenza’”. Men den slags handler også om mediets omdømme – og til syvende og sidst om forretning, så nok om BT.
 
BT´s brug af forskningsnyheder er tilpasset segmentet.
 
Hvis man i stedet kigger på nogle af de medier, der har fokus på ægte forskningsnyheder og baserer sit virke på samme, så er antallet småt, men indholdet godt.
 
Videnskab.dk blev etableret for snart 10 år siden for at udbrede forskningsbaseret viden til befolkningen – særligt de unge. Med en finanslovsbevilling på 4 millioner årligt og yderligere støtte fra Kulturministeriet er der skabt et succesfuldt medie, som når ud med masser af gode forskningshistorier om alt fra naturvidenskab og teknologi til samfundsvidenskab og humaniora.
 
Mediet går således – og med god grund – hånd i hånd med regeringens ambition om mere forskning til folket.
 
Videnskab.dk er en flittig formidler af videnskabelige publikationer – og så i øjenhøjde.
 
En stor del af videnskab.dk´s artikler er lettere populariserede versioner af videnskabelige publikationer – ofte skrevet i samarbejde med de aktuelle forskere. Den nye dreng i klassen hedder Science Report. Her er det trods navnet forholdsvis få artikler, der beror på forskningspublikationer.
 
Efter den svære start synes mediet at være landet på at have fokus på tendenser og politik mere end på forskningspublikationsnyheder. For Science Report er det frivilligt – om end selvforpligtet – at bringe forskningsnyheder. Der er også opstået et nyt ansvar over for brugerne, idet mediet er blevet et betalings- eller abonnementsmedie.
 
Nyhederne ligger således i stort omfang bag en betalingsmur med en forretningsmodel, det bliver interessant at følge.
 
Et eksempel på Science Reports formidling af en artikel i Nature. 
 
Herefter tynder det kraftigt ud i medielandskabet, når man ser på mængden af videnskabelige nyheder på bagrund af forskningspublikationer. Så vidt jeg ved, har hverken Politiken, Berlingske, JP eller EB særlige tillæg i avisen eller menupunkter på nettet, der sætter fokus på forskning og videnskab, mens Weekendavisen har holdt fast. Tillægget Ideer giver videnskaben spalteplads.
 
Weekendavisen er et af de få medier, der frivilligt kaster sig ud i en dobbeltside på baggrund af en forskningspublikation
 
Ifølge LBK nr. 652 af 24/06/2012 (bedre kendt som Universitetsloven) er universiteterne forpligtet til at formidle forskning og videnskab ud over det, der foregår som undervisningsaktiviteter. ”Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund” hedder det i § 2 Stk. 3. Det gør universiteterne så i egne og eksterne medier. Nogle mere ihærdigt end andre.
 
Ser man alene på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg kommer fra, publicerede universitetet sidste år (2016) 3.114 artikler i Web of Science-tidsskrifter. Alle artikler fra de mest betydningsfulde tidsskrifter (med høj impact factor) formidles i DTU Nyheder (web), i DTUavisen eller afsættes til eksterne medier – herunder videnskab.dk og Science Report.
 
En af de største aftagere af forskningsnyt er Ingeniøren, hvor DTU som det mest omtalte universitet i 3. kvartal havde 120 omtaler.
 
DTU har ligesom Forsknings- og Uddannelsesministeriet et ønske om, at forskningen kommer ud og gør gavn for samfundet.
 
Der er p.t. ingen opgørelser over, hvor mange af nyhederne – hverken i Ingeniøren eller i DTU Nyheder – der er baseret på videnskabelige publikationer. Men måske er det heller ikke så meget antallet, der er afgørende.
 
Mod lunere tider
Det er ikke altid, der er behov for mere for at opfylde en målsætning, der kan ofte være behov for noget andet. For at få forskningen ud og skabe viden og forståelse i den brede befolkning kan det være en god idé at se på måden, det bliver gjort på i dag – og om en anden måde kan erstatte eller supplere den form, som indholdet serveres på. Kan det f.eks. omsættes til andre formater: video, infografik, podcast, spil, konkurrence eller reality show? Det handler nok mest om vilje og kreativitet.
 
Heldigvis er der allerede taget initiativer i den retning fra forskellige medier og institutioner. I forbindelse med Videnskabens år i 2018 er DR Viden f.eks. i gang med at etablere nye tv-formater til formålet. Videnskab.dk har netop kørt en konkurrence om Årets Danske Forskningsresultat.
 
På Radio24syv har bl.a. videnskabsjournalisten Lone Frank skabt et spændende radioformat til forskningsnyheder. Film og video er oplagte formater, da forskning kan være svært at formidle med ord. I 2018 sætter CPH:DOX fokus på science og beder universiteterne byde ind med dokumentarer og forskere.
 
På DTU har kvantefysikere indgået en aftale med Anders Morgenthaler om at producere en tegneserie om kvantefysik. Seneste udspil er en børnebog om samme emne.
 
Jan Egesborg har skrevet Finn Foton og kvantefysikken, så selv børn kan forstå det.
 
Danske medier agerer på egne præmisser og efter profiterende forretningsmodeller. Det er sjældent den tunge, nørdede forskning, der sælger flest billetter, så hvis videnskaben skal bidrage til folks forståelse af verden, er der behov for nye initiativer – ikke bare et pålæg fra Søren Pind.
 

Relaterede artikler

Mediedirektøren: Vi skal fra views til news - DR skal fortsat kunne samle både nationen og familien, selvom det er sværere i en tid med skiftende medievaner og mange ...
Kampen mod clickbait - Hvorfor bliver vi ved med at klikke på clickbait-overskrifter? Og hvorfor forsøger flere og flere seriøse medier sig med...
Lad os begrave fake news-begrebet - Fake news-begrebet er efterhånden så udvandet, at det bør lægges i graven. I en tid, hvor nye, skarpvinklende medier udf...
”Fake news” i Danmark – kampen om sandheden - Fake news-begrebet er efterhånden så udvandet, at det bør lægges i graven. I en tid, hvor nye, skarpvinklende medier udf...
Medierne som nationalegoistiske aktører - Danske medier - og PR-folk - synes at mene, at danskere kun gider at læse om udlandet, når der er en dansk vinkel, perso...
Falske videoer og folkeforførelse - AI baner vejen for, at aktører med beskidte politiske motiver kan manipulere virkeligheden i en sådan grad, at vi ender ...
Løgne rejser hurtigere end sandheden - En sand nyhed tager seks gange så lang tid om at nå 1500 mennesker end en løgn. Sådan er internettet indrettet, for såda...

Giv din stemme

12 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.