Anne-Mette du er anti-spin

Er det ikke på tid at Kommunikations Forum holder op med at brug retorik som "Pias skræmmende styrke i udkants Danmark".

Man kan argumentere for at "skræmmende" kunne være et positivtladet ord - men jeg tror ikke det var ment sådan. Er Pias styrke virkelig så skræmmende? Eller er det bare alt det skidt der er blevet kastet på hende det er skræmmende? Findes der virkelig et "udkants Danmark" - nu hvor man tydelig kan se at det er hver 6. dansker der stemmer på Dansk Folkeparti og hvor analyser viser at deres medlemmer kommer fra alle samfundslag, alle ældre og uddannelsesniveauer?
mvh

Hvorfor altid så nedladende?
Er det virkelig nødvendigt altid at komme med nedladende bemærkninger om Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti og derved også 13,2 procent af befolkningen, når selvbevidste personer forsøger at komme til orde?
Det er jo alt for nemt bare at kaste om sig med nedladende klicheer og anden form for mudderkastning. Folk burde i stedet komme med fornuftige politiske argumenter for eller imod PK. Det vil skabe en god tone, som gør det mere seriøst at debattere forskellige politiske emner!

Er det virkelig "essensen af valgkampagens bedste spin", at Danmarks statsminister vender sig mod sin hustru Anne-Mette, der smiler i en regn af journalisternes blitz, og siger: "Du er i hvert fald så anti-spin"?

Nok har billedet af Anders og Anne-Mette også brændt sig fast på min nethinde, men det ikke, fordi det var valgkampens ultimative spin. Det er, fordi med de ord afslørede Anders Fogh Rasmussen i mine øjne sig selv for åben skærm. Det var sejrherren som illusionsnummer.

Der kan også komme for store huller i spindets masker.

Kære Jesper Højberg
Det er en hurtig, frisk og glat analyse af valgaftenen - og især af Socialdemokraternes snart tidligere formand - du får præsenteret.
Men den er også for nem. Nem, fordi den ikke går ind på situationens præmisser.
Mogens Lykketoft leverede en unik tale, måske den bedste enkeltpræstation i hans karriere.

Det var en meget følelsesladet tale, fordi situationen kaldte på de store følelser. Og han formår netop at gribe situationen: han har de socialdemokratiske tropper samlet og han har hele tv-Danmark som publikum i 20 minutters uafbrudt primetime (hvornår har en politiker sidst oplevet det). Her får han fortalt sin og Socialdemokraternes historie, som bliver én fælles fortælling. Her får han fortalt hvorfor han er socialdemokrat og husket resten af forsamling på hvad det egentlig handler om: "Men vi er ikke alle sammen kynikere. Faktisk er vi utroligt mange, der har taget det på os fordi vi brænder for en sag og vil forbedre livsvilkår for mennesker, der har brug for en varm hånd og et stærkt samfund."

På dette tidspunkt i talen er Mogens Lykketoft alle Socialdemokrater. Derfor kan han fremhæve alle de resultater han har opnået, fordi det er Socialdemokraternes resultater. Derfor lykkes det ham også at fremstille sig selv, IKKE som en antihelt, men tværtimod som en ægte helt i klassisk forstand: I 2002 tager han en opgaven som formand på sig, fordi han bliver opfordret, ikke fordi han vil magten. Han tager den på sig, ikke fordi han regner med at stå som sejrherre ved det førstkommende valg, men fordi ansvaret hviler på ham: .."måske var det bedre, at en af veteranerne bar nederlaget, end at en ny leder skulle løbe ind i et nederlag fra starten".

Det er da en klokkeklar beskrivelse af en helt - godt nok en tragisk helt. En tragedie er jo defineret ved en skæbnebestemt uafvendelighed. Helt fra starten ved vi at det skal ende galt og at der er ikke noget vi kan gøre for lave om på det. Alligevel tager den ægte helt gerningen på sig.
En antihelt kan vi finde i fx Halfdan Rasmussens digt/vise "verdens mindste heltekvad", hvor hovedpersonen hellere slå sin plæne end at slå løs på pæne folk, og i det hele taget blande sig udenom. Mogens Lykketoft har gjort alt andet end at blande sig udenom.

Den virkelige anstrengelse på at levere antispin på valgaftenen, er altså ikke når Anders Fogh Rasmussen hiver sin stumme pædagogmedhjælperhustru op på podiet - det er jo bare et postulat: "se her er min kone, hun er antispin" - men derimod Lykketofts tale der forsøger at gå bag om formen og tale følelser, motivation og indhold for ham som politiker og Socialdemokrat.

"Det her er lavpunkt, men det er også et vendepunkt. Det ved alle vi der har mødt de unge vælgere under 30 og ved hvordan de har stemt", siger Lykketoft i starten. En formand takker af, men har skabt en fællesskabsfølelse i salen blandt Socialdemokraterne, han har mindet resten af landet om hvorfor der er et Socialdemokrati og vækket et håb om fremtiden for partiet.

Til journalister, mediefolk og andre professionelle kommunikationsfolk, der nogle gange har travlt med at fokusere på spin og motivforske politikere, stik en finger i jorden! Vurderingen af en tales effekt ligger hos modtagerne.
Jeg har haft lejlighed til at undersøge talens effekt på 20 personer mellem 19-22 år samt 10 mellem 35-45 år af forskellig politisk observans. Vurderingen er entydig positiv, både mht. troværdigheden og det følelsesladede indhold.

PS Mette Frederiksen græder da ikke indigneret (forarget/forbitret), hun er bare rørt, som man kan blive det ved begravelser, fødsler, store sejre, nederlag og andre af livets store situationer.

Kommentarerne til Jesper Højbergs artikel går på tonen i artiklen og på forsvar mod artiklens synspunkter. De handler ikke om artiklens emne – spin.
En central formulering i artiklen er: ” Valgets stærkeste lære for kommunikationsrådgivere bliver ’spin iscenesat som anti-spin’. Det vil sige spin maskeret som klare og konsekvente politisk-moralske holdninger fra Jelved og Conni Hedegaard til Rosenkranz-Theil.” Hvis altså jeg udtrykker min klare politisk-moralske holdning, kan du herefter betegne det som spin iscenesat som antispin. Det er ren Catch 22. Hvis jeg tilrettelægger min måde at sige tingene på for at overbevise mine tilhørere, siger du at det er spin. Hvis jeg siger tingene så åbent og ærligt, det står i min magt, siger du, at det også er spin – formentlig en særlig ondartet form for spin, for den kunne jo let forveksles med den ægte vare. Men det betyder så, at man kun kan undgå at blive anklaget for spin, hvis man ikke prøver at overbevise nogen om noget. Det betyder, at alle politikere laver spin, og de har gjort det til alle tider. I oldtidens og den tidlige middelalders Grækenland havde man ligefrem skoler for spindoktorer – de blev bare kaldt for retorikere eller talere eller sofister. Og netop i disse dage går ”Købmanden i Venedig” biograferne, hvor vi kan høre Portia’s spin slå købmanden ud.
Spin har der altid været og fortsætte med at være. Forskellen fra før synes minimal. Før var politikerne og deres venner deres egne spindoktorer – nu ansætter man dem. Vi mangler blot at se et stillingsopslag om en ”antispin spindoktor”.
Jesper, er det helt forkert, hvis jeg fornemmer, at der underliggende i din artikel er en antagelse eller en drøm om, at man godt gennem sine udsagn kan påvirke andre mennesker uden at anvende spin – ellers var der vel ingen grund til at skrive artiklen. Hvis min fornemmelse er rigtig, skylder du dine læsere et par ord herom. Og så har du så ret i at ordene ”Anne-Mette du er antispin” er spin i Anders Fogh Rasmussens mund selv om udsagnet formentlig er sandt og endda kan være ærligt ment.

"Men sandheden er jo at ingen af os nogensinde fandt ud af hvilke genialiteter det var, der stod i det ”Made in Denmark” hæfte manden stod og viftede med."

Hvis skribenter i landets ledende kommunikationsfaglige forum (og firma) ikke kan finde ud af at klikke ind på S's netsted og finde bemeldte plan, står det sgu sølle til. Men her er linket, hvor der både er et kort resumé (læse-let-udgaven) og den samlede plan til download i pdf-format:
http://www.socialdemokratiet.dk/default.aspx?func=article.view&id=65546

Al omtale af S samt det meste af valgkampen i artiklen - og flere andre - vidner om den stadig mere udbredte åndelige dovenskab. Medierne forfladigede ganske enkelt valgkampen i hidtil uset grad. Bevares, de fik hjælp af Thors lækkerier rundt om i byens gade af "regnedrengenes facit på S-planen" - og en komplet besættelse af og om spin. At ingen - journalister, kommunikationsfolk, eksperter eller gågar vælgere - stillede de kritiske spørgsmål, der kunne have bragt blot lidt klarhed over, hvem der havde hvad at hev noget i, gør ikke sagen bedre - for nogen. Nu er det jo 'kun' 17%, der forlade skolen som funktionelle analfabeter,
men der synes stadig fremgang for den nærmest ubetalelige bemærkning: "Politikerne har ikke forklaret det ordentligt!"

Den bemærkning hørtes f.eks. ved nej'et til Maastricht-traktaten som argument for netop at stemme nej. Et demokrati indbefatter altså en vis indsats fra vælgerne også, venner! Og da især, hvis man selv mener, man er godt uddannet.

Jeg forstår godt, at man kan komme til at savne støttepædagogen, der altid gav en ret, priste hver sandklat som den rene kunst og omhyggeligt forklarede, hvordan man skulle binde sine sko. Men måske var det tid for visse til at komme videre ...?

I øvrigt er "Made in Denmark" sammen med det nye principprogram for S fra 2004 to meget betydelige fremskridt i fornyelsen af S. Principprogrammet nydefinerer kerneværdierne "frihed, lighed og broderskab" i lyset af et globaliseret, individualiseret og vidensorienteret samfund. "Made in Denmark" forbinder akut jobskabelse med investering i netop viden og en samlet strategi for Danmarks kommende arbejdsmarked og satsning i den globale vidensøkonomi ved at sætte spot på grøn teknologi for godt uddannede vidensjobbere og servicearbejde på anstændige vilkår for folk med mindre uddannelse - og strategier for mange derindimellem.

Se i øvrigt http://flix.dk, hvor der blev gjort forsøg på at være kritisk og analytisk.

Tak at der stadig findes fornuftige unge mennesker i lille Danmark--tak for dit indlæg Søren.