Snowdens store flugt
Tv-dokumentaren ‘Snowdens store flugt’ fortæller i højt tempo om Edward Snowdens flugt fra Hongkong til Moskva. Flankeret af både venner og fjender sidder en mand, som jeg takket være en anden dokumentarfilm helhjertet hepper på fra start til slut.
I går aftes havde DR1 premiere på den dansk-tyskproducerede dokumentarfilm, ‘Snowdens store flugt’. Filmen fortæller, hvordan det lykkedes NSA-whistlebloweren Edward Snowden at flygte fra Hongkong til Moskva. Og hvordan det mislykkedes for ham at komme videre.
'Snowdens store flugt' udbygger den viden, vi fik om Snowden i filmen Citizenfour, der stadig går i udvalgte biografer i Danmark. Foto: CPH:DOX.
Mit kendskab til og min sympati for Edward Snowden kan jeg takke den amerikanske filminstruktør Laura Poitras for. Derfor først et par ord om hendes mesterlige dokumentarfilm ‘Citizenfour’.
Tiden efter Citizenfour
Forud for visningen i går havde jeg tilbragt 42 timer i selskab med Snowden på et hotelværelse i Hongkong. 42 timer svarer til 21 visninger af Laura Poitras’ ‘Citizenfour’, som CPH:DOX 2014 viste og distribuerede. Og den massive interesse for introduktioner til filmen og efterfølgende debatter gjorde det muligt for os at planlægge en række særvisninger. Deraf mine 42 timer i selskab med Snowden – som jeg ikke er blevet træt af endnu.
Før ‘Citizenfour’ vidste jeg ikke meget om den blege whistleblower, der boede på Hawaii. Jeg kendte overfladisk til hans læk af dokumenter og forstod, at det ikke står godt til med amerikanernes privatliv. Men Snowden selv kunne jeg ikke knytte meget mere til end de billeder, der fra Hongkong akkompagnerede offentliggørelsen af hans navn i juni 2013.
Det kom derfor ærlig talt bag på mig, hvilket menneske der gemte sig bag det berømte og lige så berygtede Snowden-navn. Den dengang 29-årige systemadministrator viste sig at være et ikke blot begavet og velformuleret, men også idealistisk og dybt sympatisk menneske. At være vidne til de ti historieskabende dage på hotelværelset i Hongkong manifesterede derfor for mig et tillidsforhold til og en stor beundring af manden bag NSA-lækket.
Frygt og lede i en russisk lufthavn
Ikke mindst derfor var det spændende i går at kunne fortsætte historien, hvor Laura Poitras slap. Hun måtte selv forlade Hongkong kort før Snowden, da hun blev skygget og risikerede at miste sine videooptagelser. Heldigvis har holdet bag ‘Snowdens store flugt’ fået et enestående indblik i det videre forløb gennem interviews med Snowden selv og en række af de mennesker, han kan takke for at være nået hele vejen til Moskva.
‘Snowdens store flugt’ er reflekterende, og det er interessant i bagklogskabens lys at se eksempelvis journalisten Ewen MacAskill overveje, om ikke han kunne have gjort mere for Snowden efter dagene i Hongkong. Og at høre Snowdens far fortælle, hvordan han i total uvidenhed op til lækket blot kædede sønnens tydelige kvaler sammen med kærestesorger.
Snowden blev af de amerikanske myndigheder anklaget for spionage, og hans overraskende endestation i Moskva har derfor givet anledning til mange spørgsmål, ikke mindst om hvorfor han endte i netop Putins Rusland? Her bidrager tv-dokumentaren for mig at se med især tre vigtige brikker til Snowden-puslespillet, der unægteligt ellers er svært at lægge:
Snowdens flugt fra Hongkong var dramatisk og endte i Rusland. Foto: DR.DK
Først og fremmest får vi fra Sarah Harrison, der hjalp Snowden med at flygte og var ved hans side fire måneder i Rusland, et klart og tydeligt nej til spørgsmålet om, hvorvidt Snowden udleverede oplysninger til russerne. Dernæst er historien om tvangslandingen af det bolivianske præsidentfly i Wien et glimrende eksempel på, at når USA siger “hop”, så spørger Europa rent faktisk “hvor højt?”. Med Assanges egne ord var det som at se tidevandet skylle bort og blotlægge Europas egentlige forhold til USA.
Og endelig er interviewet med den tidligere NSA-direktør Michael Hayden med til at understrege, præcis hvor hyklerisk NSA-ledelsen til stadighed fremstår. Hayden forklarer, hvordan det vil krænke de mere end 100.000 ansatte i efterretningstjenesterne, hvis Snowden slipper straffri fra lækket. Fordi de andre nu så pænt har holdt på hemmelighederne? Det kunne jo også ende med konsekvenser for Hayden selv, hvis ikke Snowden snart bliver spærret inde. Men ikke et ord om det i interviewet.
“My name is Edward, I go by Ed”
Det er en imponerende række udsagn, der præger ‘Snowdens store flugt’, og det er også dokumentarens største styrke. For det føles samtidig lidt forlorent med en rekonstruktion af eksempelvis øjeblikket, da brandalarmen går på Snowdens hotelværelse, når nu det øjeblik faktisk og helt ekseptionelt er fanget på film i ‘Citizenfour’ – og her for alvor får hårene til at rejse sig.
Filmens styrke er, at den lægger vigtig information frem.
Derfor må jeg også erkende, at det ikke alene er Snowden selv, jeg kan takke for min erklærede sympati med både ham og hans projekt. Det er i høj grad også Laura Poitras, der dels stod bag kameraet, da historien i Hongkong udspillede sig for øjnene af hende, og dels med ‘Citizenfour’ lod en uprøvet og ukendt Edward Snowden komme til orde, før hverken vi eller The Guardian-journalisterne omkring ham overhovedet kendte hans navn.
Som Snowden også selv flere gange har understreget, er lækagen af NSA-dokumenterne vigtig helt uafhængigt af manden bag lækket. Men den mand sidder nu en gang i Rusland uden at vide, hvor længe han kan holde de amerikanske myndigheder på afstand.
Takket være ‘Snowdens store flugt’ er jeg lidt klogere på, hvordan han kom så langt. Og takket være Laura Poitras håber jeg inderligt, det lykkes ham at opretholde sin nuværende og kun nogenlunde stabile sikkerhed.
