Også sprogligt er der fokus på de unge, og formuleringer som blandt andet ”Fif og facts om filosofi” og ”Viden to go” samt muligheden for at få filosofi ind med et ”Quick-fix” matcher ønsket om at trænge igennem ungdommens hæsblæsende tempo. Titlen er engelsk og udråbet NOW er sat i kraftige versaler, efterfulgt af et udråbstegn, så ingen kan være i tvivl om dets berettigelse. Men hvorfor engelsk? Hvorfor et udråb? Hvorfor så anmassende? Det bliver da ikke mere frækt, farligt eller for den sags skyld rigtigt af at blive råbt. Man kan få den ide, at denne sproglige, typografiske markering har været en nødvendighed for at overdøve en mindre skarp billedside. Måske den typografiske tilgang havde været værd at satse på i netop dette tema, som har ordet i sin magt?
Som tags og håndtegn fra undergrunden kaster årets visuelle identitet rundt med en broget palet af komplicerede sort/hvide collage-illustrationer, der blandt andet er fordelt på de fem overordnede temaer og bruges flittigt i programmet og på hjemmesiden.
De fem overordnede temaer præsenteret med hver deres collage-illustration
Disse illustrationer er frygtelig irriterende og fungerer blot som støjende baggrundsmuzak til kampagnens primære fotostil, som bruges på plakater og på forsiden af programmet. Deres fotos er udført i forenklet reklameæstetik og viser forskellige drikkevare-emballager påført filosoffernes navne eller genkendelige filosofiske begreber. Det visuelle udtryk matcher fint kampagne-teaserne og er parafraser over klassiske cigaret- og kattemadsannoncer. Denne fotoide formidler tydeligt filosofien som mangfoldig – at filosofi nu er blevet lettilgængeligt, og at filosofi er livsnødvendigt, ligesom væske er det. Desværre giver de to meget forskellige stilretninger i billedmaterialet et kompliceret og fragmenteret billede af festivalen.
Filosofitemaet er gjort lettilgængeligt som drikkevarer fra supermarkedet. Eller formidler billedserien, at filosofi ligesom væske er livsnødvendigt?
I august kunne disse to teasere skabe undren med link mellem filosofi og forbrug
Mon det er trangen til at være ung med de unge eller forsøget på at nå ud til alle, der er skurken bag dette billedkaos? Billedsidens elementer har fine kvaliteter hver for sig, men der skal ikke den store psykoanalyse til for at indse, at de tilsammen skaber et sandt mareridt. Billederne lever ikke værdigt sammen og kan aldrig få et godt liv i fællesskab, som Sokrates ønskede det. Billedsiden vil alt, alt for meget, de forskellige genrer udligner blot hinanden og skaber kaos.
At vove er at tabe fodfæste …
At genbruge den skarpe, gennemsyrende gule farve blev introduceret nogle år tilbage og er blevet en fast og markant bestanddel af Golden Days-festivalens visuelle identitet. Den sikrer genkendelighed fra år til år og stiller ”det gyldne” på spidsen i forholdet historie kontra nutid ... for er det gyldne mon rigdom i form af guld eller discount fra Netto? Den gule farve står for lærdom og stimulation og repræsenterer både positivitet, lys og håb. Men den vækker samtidig negative følelser som for eksempel misundelse og fejhed. Den er derfor spændende at bruge og giver rigtig god mening i Golden Days-sammenhæng.
Sat sammen med en rød logofarve og den sortsværtede typografi fremstår den skarpe, gule farve dog en kende angstprovokerende. Måske bliver den brugt for meget, måske er det fordi, den ikke har fået en rolle, der er aktiv nok, eller måske er det den forvirrende billedside, der blander sig og smitter af på helheden?
Som Kierkegaard siger det: ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”. Derfor stor tak til Golden Days for at vise mod og forsøge at bryde visuelle grænser år efter år. Men husk nu også konsekvens, kom ind til kernen, stol på den første ide, og stop, mens legen er god.