Norske pixels

Pixels og bølger har i den forløbne uge skabt sensation på alverdens designsites. Årsagen er Norges nye pengesedler med bagsidedesign af de verdensberømte design-nordmænd fra Snøhetta. Vi kigger – misundeligt og kritisk – på norges nye nationalvaluta.
 
At snyde snyderne
Selvom helt almindelige papirpenge i stigende grad virker som en anakronisme, når vi swiper, vifter og køber på nettet og med paypal, plastickort og andet – i nogle tilfælde måske med bitcoins – så er de gammeldags sedler og mønter stadig ikke til at komme uden om.
 
I Norge skal de derfor som i så mange andre lande snart have nye pengesedler. Sedlerne er et lands visitkort, et frigørelsesmiddel, som det hedder, hvis emotionelle og kunstneriske indhold rækker langt ud over den simple byttetransaktion, pengene først og fremmest repræsenterer.
 
En god pengeseddel er et lille stykke originalgrafisk kunst i din lomme, og i takt med at falskmøntneri bliver lettere og lettere på grund af kopimaskinernes og printernes stigende kvalitet, bliver pengesedlerne stadig mere komplekse, sammenskruede og udstyret med hemmelige tryktekniske tricks som usynligt blæk, hologrammer, kopisikre farver og meget mere.
 
Det er dette kapløb, der driver opdateringen og fornyelsen af pengesedlerne i alle andre lande end kapitalismens selverklærede højborg, USA, hvor man fastholder det grønne grunddesign med præsidenter tværs gennem udviklingens og falskmøntneriets udfordringer
 
Nej, det er ikke vinderen.
 
Sikkerhedsgrafik og mønstre
I Danmark har vi længe haft en fornem tradition for det, man kalder sikkerhedsgrafik – frimærker, checks og pengesedler. I seddelproduktionens barndom brugte man guillochemaskiner til at frembringe komplekse gentagne mønstre som borter eller rosetter.
 
Almindelige mennesker havde nemlig ikke mulighed for at efterligne det fine filigranmønster, og derfor var mønstringen en slags signatur og grafisk udgangspunkt for al design af pengesedler. Vi lever for tiden med den lidt søvnige seddelserie med broerne, men dog i bevidstheden om, at vi i designnationen Danmark kan noget helt specielt med design af penge. Det vil derfor være lidt af en forskrækkelse, hvis vi nu skal til at kigge nordpå efter inspiration og grafisk mod. Men frygten er reel: I denne uge afslørede Norges Bank vinderne af konkurrencen om nye norske pengesedler, der skal indføres fra engang omkring 2017 – og i hvert fald halvdelen af resultatet er virkelig et brud med traditionel pengeformgivning.
 
Havet omkring Norge
Konkurrencen er blevet afholdt blandt otte prækvalificerede designbureauer (ingen danske). Norges Bank havde forinden valgt et tema – det måske ikke sindssygt kreative: Havet omkring Norge. Desuden havde banken på forhånd bestemt, hvordan udviklingen af havtemaet skulle spille hen over de forskellige sedler – OG designfirmaerne var blevet udstyret med en skabelon med placering af tallene. Et meget grundigt forberedelsesarbejde, der kunne give det bedste grundlag for en konkurrence, hvor ide og anslag kunne blive det bestemmende for afgørelsen.
 
Enzo Fingers vinderforslag.

Vinderen af konkurrencen blev den schweizisk/norske grafiker Enzo Finger (det hedder han) med et smukt, drevent udført stykke værdipapirsgrafik, der i sin detaljering rummer en række fine elementer, som giver forslaget en langtidsholdbar kvalitet. Forslaget hedder “Ringvirkninger” og adskiller sig fra traditionelle pengesedler ved at arbejde med motiver i højformat. Centralt på hver seddel er et mønster af koncentriske cirkler – som ringe i vandet – der både fokuserer billedelementerne og kan dublere som avancerede sikkerhedsmæssige forholdsregler.
 
 
Bermudadollar fra 2009 med samme
højformat, fugl og cirkel.
 
 
 
Er det ikke en norsk fætter til fuglen fra Bermuda?
 
I sådan et mønster af tynde streger kan man indbygge alle de tricks, nationalbankerne kan, for at snyde snyderne.
(At både højformat, fugle og ringvirkninger i øvrigt er set før, kan man overbevise sig om ved at studere International Bank Note Societys præmieringer, der for eksempel i 2009 gik til Bermudas todollarseddel)
 
 
Andenpladsen: 'Det Norske Livsrommet'.
 
Konkurrencens andenplads gik til det mere traditionelle forslag 'Det Norske Livsrommet' (her anbefales det at afholde sig fra oversættelse til tysk) med skibe, fyrtårne og hav i lange baner. Smukt udførte tegninger, men alt i alt et forslag, der umiskendeligt ligner noget, man har set hundrede gange før.
 
Vinderen vinder ikke
Det var dommerkomiteens valg. Men efterfølgende ser man så noget så sjældent som beslutsomhed og kreativt mod hos en statslig institution. Norges Bank havde fra starten signaleret, at ambitionsniveauet for konkurrencen – fra bankens side – var højt, så man valgte at se bort fra vinderforslaget og i stedet arbejde videre med en hybrid – en kombination af andenpladsens traditionsbundne tegningsbaserede forsider og så bagsiderne fra Snøhettas i øvrigt upræmierede forslag 'Grensenes Skjønhet'.
 
 
 
Snøhettas upræmierede forslag 'Grensenes Skjønhet' med de noget utraditionelle temabilleder på forsiderne.
 
Snøhetta er Norges mest berømte arkitektvirksomhed – et internationalt brand med kontorer i Oslo og New York. Tegnestuen har nærmest status af nationalhelte i Norge på grund af Oslooperaen, der er et uimodsigeligt mesterværk, men Snøhetta er meget mere end det. Tidligt i virksomhedens liv vandt de konkurrencen om det nye bibliotek i Alexandria, og lige siden har de stået alene på verdensscenen som repræsentanter for norsk arkitektur. Snøhetta har også en designafdeling, og deres forslag bestod af nogle lidt sjovt beskårne fotos på forsiden og så på bagsiden – la piece de resistance – et mønster af pixels og bølger, der skal repræsentere havets bevægelser og dets møde med kysten på en dekorativ og abstrakt måde.
 

 La piece de resistance. Pixelbagsiderne bløder over i hinanden.
 
Forsiden til Snøhettas forslag har ingen sikkerhedsgrafikmæssige kvaliteter og kan ikke anvendes til pengesedler uden en heftig bearbejdning, så det er forståeligt, at seddelserien ikke blev præmieret. Men bagsiden har noget – det horisontalt ekspanderende pixelmønster virker både nyt og velkendt, dekorativt og meningsfyldt, og samtidig passer det helt uproblematisk som bagsider til andenpræmievinderens lidt traditionelle tegninger. Så vupti – en amagermad er skabt. Ved at klaske side ét fra det ene forslag på side to fra det andet har man pludselig et design og nogle pengesedler, der virker som en ægte fornyelse af genren.
 
 
Den sammensatte vinder. Det bedste fra to verdener.
 
Opmærksomhedens junglelov
At det så er Snøhetta, der løber med hele opmærksomheden, er et resultat af mediernes almindelige junglelov, hvor de store dyr altid bare bliver større. I virkeligheden er det ikke Snøhetta, der har designet de nye norske sedler. Serien er et resultat af et kunstnerisk 'mash-up' foretaget af de overraskende begavede mennesker i Norges Bank – og det samlede resultat er originalt. Snøhettas egne forsider havde som sagt ikke fungeret, men i kombinationen af klassisk forside og pixelbagside opstår noget nyt. Så thumbs up til Norges Bank fra denne anmelder.
 
 
 
 
 
 
 
Pixeleringens banalitet
Pixelmønstret er ovenikøbet designet som en sammenhængende frise, hvor farver og bevægelser fra en seddel bløder over i den næste, farverne er kølige og skandinaviske, og det indlagte bølgemønster har rigeligt med associationer til traditionel pengeseddelgrafik. Alt er godt med andre ord – næsten.
 
Der er én ting, der nager en smule: Effekten med at pixelere et foto og bruge det som grafik i kæmpepixels er en af de mest banale effekter, man kan køre i fotobearbejdningsprogrammet Photoshop. Det er noget, enhver grafiker har prøvet, og det er en effekt, man kan bruge, når man skal lave korsstingsmønstre, perlepladedesigns og overraskende supergrafik, og det har alle grafikere gjort – mere end en gang. Effekten er for en designer lige så banal som en kunstig skygge under et objekt, og hvis man skal være lidt kritisk – og det skal man jo – så er det en effekt med en meget kort udløbstid. Manglen på egentligt indhold ud over den sjove aha-effekt gør, at man hurtigt bliver træt af at se på mønstret. Desuden er det min umiddelbare fornemmelse, at det flade repetitive mønster er for simpelt til at fungere som sikkerhedsgrafik. Snøhetta er stadig mere arkitekter end grafikere, og derfor er de ikke opmærksomme på pixeleringens banalitet og dens problemer i forhold til pengeseddeldesign. Mit håb er derfor, at Norges Bank også i den videre bearbejdning vil vise sig modig og kompetent og lykkes med at indbygge dybde, kompleksitet og sikkerhedsgrafiske features i de nye sedler, der forventes klar til cirkulation i 2017.
 
 
Snøhetta: 3,9 meter i sekundet, stiv kuling.
 
Ros og misundelse
Indtil da kan man i Norge, hvor man som bekendt aldrig kan få nok af udlandets ros, glæde sig over, at sedlerne nu kører rundt på internettet som den største opfindelse siden brød i skiver og derfor giver grundlag for overskrifter i den lokale presse som her fra Aftenposten.no:
 
Tillykke Norge. Måske med de nye sedler, men mest af alt for at have fundet et nyt objekt, der kan være genstand for udlandets ros og misundelse – dét er vigtigere end penge.
 
Her andre gode forslag ud fra temaet: Havet omkring Norge.
 
 
Fra fiskeri til containerfragt. Christian Messel og Pati Passero.
 
Fra skib til færge. May Elin Eikaas Bjerck.
 
 
Dyr og liv. Ellen Karin Mæhlum.
 
 
Det blæser op. Blæstdesign ved Terese Moe Leiner.
 
 
Fra fisk til fisk. Aslak Gurholt Rønsen.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job