Når man har klikket på knappen ’udgiv’ i et CMS, venter man utålmodigt. For år tilbage ventede man kun på besøgende. I dag har en lille – oftest blå og hvid – knap sat sig fast i vores bevidsthed. Vi håber, at folk vil klikke på den virtuelle tommelfinger fra Facebook. Men oftest venter vi forgæves, for brugerne klikker sjældent. Det dokumenterer data fra undersøgelsen ’I Like’ fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.
Den kvarte million historier er samlet blevet anbefalet 1,7 mio. gange, delt 1,3 mio. gange og kommenteret 2 mio. gange. Det giver et gennemsnit pr. historie på:
Kun 37.115 af de 258.693 historier ligger over det samlede gennemsnit. Og hele 146.685 historier er hverken blevet anbefalet, delt eller kommenteret.
Det vil sige, at hovedparten af historierne udgivet på de undersøgte danske netmedier aldrig eller kun sparsomt er blevet delt, anbefalet eller kommenteret. Tallene afslører en klar tendens om brugerne, selv om projektet ikke har spurgt dem: Brugerne anbefaler, deler og kommenterer ikke historier pr. automatik. Kun udvalgte historier vinder brugernes gunst.
Nu kunne man så frygte, at det kun var de sensationelle og underholdende historier, som brugerne valgte til. Men det vil være for simpelt at drage den konklusion, for brugernes tilvalg er en blanding af underholdende og samfundsrelevante historier. Lidt tættere kommer vi, hvis definitionen er simple historier, som forarger, overrasker eller underholder. Sådan ser overskrifterne ud på top-30-listen over de mest delte artikler:
Undersøgelsens absolutte topscorer
Vi kommer endnu tættere en definition, hvis vi betragter medierne separat. For eksempel deler brugerne på jp.dk de historier, der er interessante borgerlige danskere, mens brugerne på politiken.dk deler historier, der er interessante for den modsatte fløj.
Projektet ’I Like’ fokuserer kun på, hvilke historier brugerne anbefaler, deler og kommenterer indhold fra danske netmedier via Facebook og Twitter. Projektet undersøger ikke, hvordan brugerne deler historier via for eksempel e-mail, LinkedIn og Google+, da projektet er begrænset af det datamateriale, som er tilgængeligt via offentlige API’er. Derfor kan projektet ikke belyse, om der er forskel på den måde, vi deler via andre kommunikationskanaler.
Men det kan
The New York Times Customer Insight Group, der har spurgt 2.500 personer i New York, Chicago og San Francisco, hvorfor og hvordan de deler indhold via internettet. Resultatet er blevet offentliggjort i rapporten
The Psychology of Sharing, som alle kan hente
gratis, men her får du lige det hurtigt overblik:
Fire pointer om delingens psykologi
1. Det er ikke nyt, at vi deler indhold. Det er en væsentlig del af den menneskelige natur. Det er nyt, at det er så nemt at dele.
2. Vi deler indhold for at
-
skabe værdi og glæde i andres liv
-
definere os selv
-
udvikle og pleje vores venskaber
-
sprede kendskabet til sager eller særlige mærker.
3. De, som deler indhold, kan beskrives med udgangspunkt seks personligheder (og et menneske kan rumme flere personligheder):
- Altruisten som deler via e-mail for at opnå modtagerens taknemmelighed. Eksempel: Jeg sender en artikel til dig om, hvordan man spiser sundt. Du svarer med et tak.
- Karrieremennesket som deler via LinkedIn for styrke egen karriere eller egne produkter. Eksempel: Jeg deler en artikel på LinkedIn om journalistik for at styrke mit personlige brand.
- Netværksmennesket som deler via e-mail og Facebook for pleje og udbygge netværk. Eksempel: Jeg får et godt et tilbud på et hotel i Prag og deler det med andre for på den måde at skabe forbindelse.
- Hipsteren som deler via flere platforme undtagen e-mail 'for at leve'. Eksempel: Det er naturligt for hipsteren at dele alt om livet. Intet er for småt og intet for stort. Her life streams på twitter og FB.
- Den unge voksne som deler via Facebook og Twitter for at få en reaktion. Eksempel: Jeg deler en provokerende artikel af Sørine Gotfredsen for at få en reaktion fra mine kontakter.
- Den selektive som deler med udvalgte få via e-mail. Eksempel: Jeg finder en historie, som er relevant for min chef Peter Bro, og jeg sender derfor direkte til ham. Jeg deler den ikke til øvrige.
4. Selvom vi i stigende grad benytter sociale medier til at dele indhold, er e-mail fortsat den platform, som brugerne foretrækker, når de skal dele indhold.
Undersøgelsen fra ’The New York Times Customer Insight Group’ kan nuancere vores viden om, hvorfor brugerne deler indhold. Men undersøgelsen er alligevel begrænset, da kun folk, der deler flittigt, er blevet spurgt.
Samme undersøgelse viser med al tydelighed, at Facebook og Twitter langtfra er nok, når vi snakker sociale medier. Vores fascination af den virtuelle tommelfinger skal tøjles og nuanceres. Vi bliver nødt til at spille på alle de tangenter, som vi kan.
---
Filip Wallberg er journalistisk lektor, Center for Journalistik (Syddansk Universitet), som pt. arbejder på en analyse, der skal beskrive, hvilke historier brugerne vælger at anbefale, dele og kommentere. Analysen forventes klar forår 2012. Hvis du har konstruktive forslag til analysen, er du velkommen til at skrive til filip@sdu.dk.