Linda Nielsens smarte spin-stunt
Juraprofessor Linda Nielsen smækkede med døren og forlod Allerfonden med et PR-stunt af dimensioner. Begrundelsen var, at de interne undersøgelser af Se og Hør-sladderskandalen ikke var omfattende og uafhængige nok. Godt stunt fra Lindas side, men beskidt som det Se og Hør, hun vil væk fra.
af Joachim Sperling
I sidste uge udsendte Allerfonden en pressemeddelelse om, at de stillede sig uforstående over for professor Linda Nielsens beslutning om at trække sig fra Allerfondens bestyrelse. Det må de have gjort på baggrund af råd fra PR-bureauet Burson-Marsteller, der også stod for den praktiske udsendelse af pressemeddelelsen. Linda Nielsen valgte at offentliggøre sin beslutning, få minutter efter Allerfonden havde fået besked. Også her må der være brugt spintricks, for det har stor betydning at komme først med sin historie. Linda Nielsen må være særdeles bevidst om spin – måske mere end godt er.
Linda Nielsen. Allerfondens pæne, etiske ansigt indtil for få dage siden. Foto: Polfoto/Peter Hove Olesen
Men var det også Burson-Marsteller, der for ti år siden fandt på, at Linda Nielsen skulle være formand for Allerfonden? Med sin politisk korrekte aura har Linda Nielsen nemlig i den grad pyntet på det skandaleramte bladhus’ omdømme. Ikke alene er hun tidligere rektor for Københavns Universitet, hun er også tidligere formand for Etisk Råd og nuværende formand for det Kriminalpræventive Råd. Hvordan hun i sin tid har kunnet sige ja til at stå i spidsen for Allerfonden, der udgør toppen af kransekagen i en totalt utidssvarende ledelseskonstruktion med et hav af inkompetente overdirektører og underlige tantebestyrelser, kan kun skyldes honoraret, der ligger på cirka 400.000 kroner årligt.
Det er blevet sagt, at Se og Hør-skandalen skulle være værre end sagen om News of the World, der endte med at koste den mere end 150 år gamle avis livet. Det mener jeg ikke. Se og Hør er blevet hårdt kritiseret for at bringe historier, der bygger på skodkendte menneskers ligegyldige dankorttransaktioner, men kan det virkelig være værre, end da BT viderebragte ulovligt indsamlede oplysninger om Helle Thornings skattesag? Nej, vel? Den sag fik jo i høj grad politiske implikationer, men ingen eller lidt fordømmelse.
Det eneste, der sender Se og Hør-sagen så højt op på nyhedsbarometeret er, at den netop handler om kendte mennesker. Dermed overgår den selv den diffuse NSA-aflytningssag i danskernes bevidsthed. Men sandheden, som kun få vil høre, er nok, at alle kan overvåges og hackes i det her samfund – det handler blot om, at kilden til oplysningerne ikke bliver opdaget, for så kan man ikke længere henholde sig til reglerne om kildebeskyttelse. Det glippede for Se og Hør, og derfor er de nu i problemer.
Flere har sammenlignet Se og Hør-skandalen med News of the Worlds aflytninger, der endte med at koste den mere end 150 år gamle avis livet i 2011. Foto: Polfoto/Sang Tan
I England fik sagen om News of the World nærmest karakter af et statskup. Det var en skandale af de helt store dimensioner, hvor avisen indgød forældrene til en savnet pige falske forhåbninger om, at hun fortsat skulle være i live. Det var både dybt kriminelt og moralsk forkasteligt. Se og Hørs handlinger er dog mest blot moralsk forkastelige. De egentlige kriminelle handlinger er foregået hos Nets og hos underleverandøren IBM.
Ugens optur: nej. Ugens spin-stunt: ja
Set i det lys er den omfattende hurlumhej om Se og Hør latterlig. Det er altså uforståeligt, at Linda Nielsen trak sig fra sin post som formand for Allerfonden, og at Berlingskes Birgitte Erhardtsen placerede hende på listen over Ugens Optur sidste søndag – blot fordi hun trak sig. Det er Ugens nedtur. Det vidner om manglende redaktionel styring og sans for sagen. Sagen er jo den, at Linda Nielsen, siden hun tiltrådte i 2004, har vidst, at Allerfonden lever højt på, at Se og Hør skovler penge ind på udkantsjournalistikkens overdrev. Denne sag er blot én blandt mange.
Se og Hør har igennem flere år betalt kilder for at fremkomme med deres modbydelige historier. Det har Linda Nielsen udmærket været klar over, og hun har altså nået at tjene godt og vel fire millioner kroner gennem sine ti år som formand. Det er dobbeltmoral af værste skuffe.
Selv siger Linda Nielsen i en pressemeddelelse:
Se og Hør har igennem flere år betalt kilder for at fremkomme med deres modbydelige historier. Det har Linda Nielsen udmærket været klar over, og hun har altså nået at tjene godt og vel fire millioner kroner gennem sine ti år som formand. Det er dobbeltmoral af værste skuffe.
Selv siger Linda Nielsen i en pressemeddelelse:
"Henset til den omfattende kritik af forholdene på Se og Hør, der er blevet fremsat, har jeg den holdning, at en fyldestgørende undersøgelse heraf bør omfatte væsentligt flere forhold, end der på nuværende tidspunkt er lagt op til."
Linda Nielsen har ikke konkret redegjort for, hvad hun savner i den undersøgelse, som advokat Henrik Stagetorn og revisor Mikkel Sthyr fra PwC er hyret til at lede og gennemføre. Men dermed beklikker hun også den højt profilerede Henrik Stagetorns professionelle integritet. Det slipper hun dog utroligt dårligt fra, for professor Lars Bo Langsted har nemlig læst kommissoriet og mener, at det er fuldt dækkende i forhold til at få de væsentligste kritikpunkter frem i lyset. Linda Nielsen har selv haft svært ved at finde håret i suppen og vælger at overdøve det faktum ved at smække ekstra hårdt med døren hos Aller Media.
Det er let at forstå Linda Nielsens motiv for at rende af pladsen. Hun har nemlig ledt efter en undskyldning for at komme ud af Allerfonden så hurtigt som muligt, så hun kunne bevare sin egen personlige troværdighed og sine offentlige tillidsposter. Det er klart, at Linda Nielsen ikke har haft noget driftsmæssigt ansvar for sagen, da Allerfonden udelukkende står for uddelinger. Men netop derfor kunne hun have tilbudt at sætte sig selv i spidsen for en undersøgelse om forholdene hos Aller Media. Det manglede da bare, når man gennem årene har modtaget fire millioner kroner for at varetage en loppetjans. I stedet vælger hun at opføre sig som et fornærmet pigebarn med sans for spin.
Linda Nielsen har ikke konkret redegjort for, hvad hun savner i den undersøgelse, som advokat Henrik Stagetorn og revisor Mikkel Sthyr fra PwC er hyret til at lede og gennemføre. Men dermed beklikker hun også den højt profilerede Henrik Stagetorns professionelle integritet. Det slipper hun dog utroligt dårligt fra, for professor Lars Bo Langsted har nemlig læst kommissoriet og mener, at det er fuldt dækkende i forhold til at få de væsentligste kritikpunkter frem i lyset. Linda Nielsen har selv haft svært ved at finde håret i suppen og vælger at overdøve det faktum ved at smække ekstra hårdt med døren hos Aller Media.
Det er let at forstå Linda Nielsens motiv for at rende af pladsen. Hun har nemlig ledt efter en undskyldning for at komme ud af Allerfonden så hurtigt som muligt, så hun kunne bevare sin egen personlige troværdighed og sine offentlige tillidsposter. Det er klart, at Linda Nielsen ikke har haft noget driftsmæssigt ansvar for sagen, da Allerfonden udelukkende står for uddelinger. Men netop derfor kunne hun have tilbudt at sætte sig selv i spidsen for en undersøgelse om forholdene hos Aller Media. Det manglede da bare, når man gennem årene har modtaget fire millioner kroner for at varetage en loppetjans. I stedet vælger hun at opføre sig som et fornærmet pigebarn med sans for spin.
