Et kig bag facaden. Tidligt om morgenen længe før åbningstid i Agnes Cupcakes i Torvehallerne står åbne kasser klar med kager. Klar til udsmidning eller salg? Anonyme kilder blandt ansatte hævder nu ifølge dagspressen, at bageriet sælger gamle kager og beder de ansatte om at lyve om friskheden. Dette er næppe sidste udtalelse i ordkrigen om Agnes Cupcakes, hvis direktør indrømmer, at "jeg taler, før jeg tænker". Foto: Asger Liebst
I Politiken tirsdag d. 22. november kunne man læse
historien om Agnes Cupcakes – en lille og voksende entrepreneur-virksomhed i kagebranchen. Virksomheden bliver ofte
godt omtalt og har mange unge ansatte på sine udsalgssteder – i Torvehallerne ved Nørreport, Magasin i Lyngby m.fl. En stor del af de ansatte i butikkerne er under 18.
Politikens historie blev primært båret af det faktum, at ansættelseskontrakten pålægger de ansatte en tavshedspligt, hvorunder et brud kan udløse bod på 250.000 kr. – pr. overtrædelse vel at mærke. Der er så nogle arbejdsmarkedseksperter, der finder, at denne tavshedspligt er ulovlig og derfor ikke kan håndhæves. Jura har jeg ingen forstand på, så det vil jeg lade være op til andre at bedømme.
Boden på 250.000 kr. (der er lige 91 gange hjemmeboende SU) synes dog at være skudt over målet, hvis det kun handler om, om de ansatte fortæller, hvor virksomheden køber sin emballage, som direktør Kristian Vangsgaard beretter i artiklen ”
Chef for Agnes Cupcakes: Vi mishandler ingen” på politiken.dk. Selve indkøbsaftalerne har butikspigerne nok ingen indsigt i, så der skal nok mere til at udløse et egentligt tab hos Agnes Cupcakes.
Eller som
Dennis Ravn siger på Twitter: ”Nå. Er der nogen der ved hvor Agnes Cupcakes køber deres emballage? Det er jo, tilsyneladende, deres USP. En muffin med glasur kan alle lave.”
Cupcake-boss Kristian Vangsgaard (t.h.) holder skarpt øje med to luddovne wannabe reality tv-stars, der i irriterende slow motion løfter et par kager i vejret. En bod på 250.000 kroner synes lige om hjørnet
En direktør, der redder sin egen røv – tror han
Hvis Kristian Vangsgaard har en smule tid til overs i dag, så sidder han nok og spekulerer på, hvad der har ramt ham. Forhåbentlig gør han det. For det var hele møllen, han fik sat i gang med sine indledende håbløse manøvrer. Centralt i den kommunikationsmæssige utilstrækkelighed står denne udtalelse:
”Da vi opstartede, havde vi en del problemer med folk, der meldte sig syge, men som ikke reelt var syge. Så vi rettede kontrakterne, da det ødelægger vores forretning, når folk ikke går på arbejde. En tredjedel eller flere af pigerne er ’wannabe reality tv-stars’, der tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi ’det er simpelthen så smart, og det er uha så fedt så fedt det hele. Flere af dem gider ikke lave noget.”
Her har vi at gøre med en direktør, der uden tøven stikker hele sin stab en kniv i ryggen for at redde sin egen røv.
Begræder han, at han udtalte sig sådan? Ja, det gør han jo. For kort tid efter vendte han tilbage til Politiken-journalisten og sagde følgende: ”Som udgangspunkt bliver alle, der arbejder hos os, behandlet ordentligt. Der er ingen, vi mishandler eller taler grimt til.”
Nå, for pokker. Jamen det var da godt at høre, at de hos Agnes Cupcakes ikke mishandler deres ansatte. Men det formildede hverken journalisten på Politiken eller kommentarstormen på Facebook.
Efterfølgende opdaterede Agnes Cupcakes sin
Facebook-profil: ”Vedr. udtalelse om personalet. Det er ikke vores holdning! Det er en forkert og ubetænksom udtalelse. Vi er ekstremt glade for vores personale, som er en stor del af den succes, vi har fået. God service over for kunderne er en del af vores produkt, og derfor er den omtalte udtalelse meget uheldig. Beklager.et uheldig. Beklager.”
Men det klinger altså en anelse hult, når man indledende siger: ”Flere af dem gider ikke lave noget.” og så – når man er helt lille og helt presset – vender på en tallerken og siger: ”Vi er ekstremt glade for vores personale”.
Sæt advokatsalæret ned og lønnen op
Det er utroværdigt og dårligt håndteret. Og helt ærlig: Når man ansætter piger under 18, så er det for at spare penge. Ikke fordi de er dygtigere, arbejder hurtigere og er mere ’committede’, jo yngre de er. Hvis man ansætter personer under 18, så får man forvirrede gymnasieelever, der primært overvejer den næste fest, derefter den næste fyr, derefter fnidder med venner og veninder – og så måske på fjerdepladsen: arbejdet (i skarp konkurrence med den næste skriftlige opgave og håbløse forældre).
Ud over at denne sag forhåbentlig gør Kristian Vangsgaard klogere på pressehåndtering og krisestyring, er der vel også en lære omkring, at man har de varer på hylderne, man betaler for. Så lad være med at klynke, hvis du vil spare penge. Og måske skulle man i Agnes Cupcakes overveje at sætte advokatsalæret lidt ned og lønnen lidt op. Det kunne være, at det ville give nogle ansatte, der følte et større ansvar i forhold til deres arbejde.
Så er der rigtig gang i væggen. En overvejer at fortælle medierne (de traditionelle, vel) om sin "uheldige" oplevelse hos Agnes. Hvad svarer bageriet?
Ingen betydning på den lange bane
Men spørgsmålet er, om det kommer til at betyde noget for Agnes Cupcakes på den lange bane. Svaret er nej.
For selv om møllen kører – der kommer flere artikler på
Politiken,
Berlingske, og
TV 2 har taget det op, der er oprettet
hadeside på Facebook (med begrænsede 23 likes p.t.), debatten kører på
Twitter og ikke mindst er der jo denne vidtløftige artikel på Kforum – så står der i morgen (eller i hvert fald på mandag) igen 35 håbefulde unge piger i køen til et nyt job hos Agnes Cupcakes, og som ikke har hørt om eller er lige glade med historien. Tilsvarende står der igen 350 kunder – som heller ikke har hørt om eller er ligeglade med historien. Der falder et nyt træ i skoven i morgen og Agnes Cupcakes' brand er stærkt på et marked, hvor der p.t. ikke er meget konkurrence.
Yderligere har Agnes Cupcakes jo den fordel, at de ansatte, som virksomheden henvender sig til, jo reelt er ligeglade. Overenskomst og arbejdsforhold skænker de som udgangspunkt ikke en tanke. Ikke hvis der holdes en god julefrokost, og lønnen kommer ind hver den første. Det skal være skægt og ikke for hårdt at gå på arbejde. I forlængelse heraf vil jeg gætte på, at det er en behjertet forælder – og ikke en ansat – der har set kontrakten og sørget for, at historien blev bragt videre til Politiken.
Så Agnes Cupcakes skal nok overleve. Men lugten i bageriet kommer til at være en anelse stram, indtil tilliden er genoprettet, og kontrakterne er rettet til. Og Kristian Vangsgaard burde holde sig fra pressen. For det dér var eddermame amatøragtigt. Nærmest sådan lidt ’wannabe reality tv-star’.