De vilde, visionære og virkelig pirrende… Årsrapporter!
Flere og flere virksomheder og organisationer skærer ned på årsberetningen. Nogle er helt nede på en word-fil renset for layout. Måske er det et tegn på, at årsberetningerne, som vi kender dem, er ved at uddø. Dette er en skam. Den skal overleve. Årsrapporter er nemlig en vigtig mulighed for virksomhederne, da de kan formidle ellers tørre tal på en lækker måde – og frem for alt fortælle historien om dem selv.
af Cæcilie Skovmand
I dag har virksomhederne – i højere grad end nogensinde før – chancen for at formidle til rigtig, rigtig mange mennesker. Dette frem for kun at gøre det til dem, der fulgte med i forvejen. En veludført årsrapport, der både fungerer online og offline, glæder nemlig både eksisterende kunder, og lokker nye kunder til.
Derfor er tanken om, at årsrapporten skulle være et forældet fænomen, kun nærliggende, hvis man har glemt, at en årsrapport kan se ud på mange forskellige måder. I bedste fald fungerer den både på nettet og på print, samt er flot og vedkommende. Her er nogle eksempler på beretninger og årsrapporter, der på forskellig vis fungerer:
Den vilde, webbaserede: Danish Crown
Den hæderkronede fødevarevirksomhed, Danish Crown, har forstået, at årsrapporten med fordel kan være interaktiv. Deres rapport er indbydende, har humor og er rig på fortællinger. Rapporten er delt op i hhv. tal og narrativ, hvilket fremmer forståelsen, og gør det let at fra- eller tilvælge den information, man er interesseret i. Til gengæld er rapporten ret svær at navigere rundt i, og er knap så intuitiv. Det er et klart minus.
.png)
Danish Crowns interaktive rapport er ret enestående herhjemme. Langt de fleste større danske virksomheders årsrapporter og beretninger har form som et gammeldags magasin og begrænser sig online til en pdf, man kan scrolle eller bladre i. Her er nogle af de gode:
Den med patos: Danner
Danner er en privat humanitærorganisation, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn.Danners årsrapport giver kant til magasinformen med korte statements, der rammer, hvor de skal – i hjertet og i hjernen.
Fakta og fortælling spiller fint sammen, og er understøttet visuelt med en stilfuld version af et teenageværelses opslagstavle med en fin vekslen mellem det seriøse og det humoristiske plus lidt kendis-effekt. Danner har lavet en årsrapport med kant, der formår at formidle hardcore stof på let og indbydende vis, og den begrænsede tekstmængde giver læseren mulighed for at lære Danner at kende på kort tid. Og det er et kæmpe plus!
.png)
Danners årsrapport 2011 har en fin balance mellem følelser og fakta, mellem hygge og hårde historier
Den vedkommende: Journalistforbundet
Journalistforbundets årsrapport udkommer hvert andet år som et magasin. Årsrapporten fortæller i ét kapitel forbundets historie med tal og fakta, og skaber samtidig relevans med personlige beretninger om det at miste jobbet samt det svære ved næsten at være færdiguddannet, når arbejdsmarkedet ikke har brug for en. Der gives også et indblik i, hvordan kommunikationsarbejdet gør en forskel i kommuner. Og sidst, men ikke mindst, bruger Journalistforbundet rapporten til at præsentere medlemsfordele og resultater, hvilket alt i alt gør rapporten både dækkende og vedkommende – mest for medlemmer, men også for udenforstående. Indhold vejer klart tungere end layout.
.png)
Journalistforbundets årsrapport supplerer resultaterne med ret velskrevne magasinartikler, der udviser stor situationsfornemmelse og forståelse for målgruppen
Den lækre: Danish FashionInstitute
Man er nødt til at se ud, som om man har tjek på sit udtryk, når man hedder Fashion til mellemnavn. Og det har brancheorganisationen Danish FashionInstitute(DAFI) forstået.
Man er nødt til at se ud, som om man har tjek på sit udtryk, når man hedder Fashion til mellemnavn. Og det har brancheorganisationen Danish FashionInstitute(DAFI) forstået.
Deres årsberetning er bygget op som et traditionelt modemagasin og har, ud over de formidlende artikler, interviews med f.eks. politikere, hvis ressortområder i et eller andet omfang indbefatter modebranchen. Mixet med lækre mennesker, flot tøj og politik fungerer, og som læser lulles jeg ind i det eksklusive univers og overbevises om, at mode da hører hjemme i den politiske agenda. Et minus er, at tekst og layout af og til støder sammen, så det er svært at læse på skærmen.
.png)
Danish FashionInstitute’s årsrapport ligner til forveksling et modemagasin, og krydrer beretningerne om egen virksomhed med bl.a. interviews med designere, politikere og kendisser
Den klassiske: Arkitektforeningen
Arkitekternes standsforening – Arkitektforeningen – har lavet en stram og klassisk årsrapport, som jeg selv har været medredaktør på. Her er de fleste nøgletal renset ud, og formålet med rapporten er lige så meget at se fremad, som det er at skue tilbage på året, der gik. Der er fokus på debatskabende stof, og udenforstående personer som Dansk Industris Lars Goldschmidt og professor Steen Hildebrandt giver deres syn på sagen om, hvordan arkitekturen kan komme på den politiske agenda og bidrage til vækst.
Arkitekternes standsforening – Arkitektforeningen – har lavet en stram og klassisk årsrapport, som jeg selv har været medredaktør på. Her er de fleste nøgletal renset ud, og formålet med rapporten er lige så meget at se fremad, som det er at skue tilbage på året, der gik. Der er fokus på debatskabende stof, og udenforstående personer som Dansk Industris Lars Goldschmidt og professor Steen Hildebrandt giver deres syn på sagen om, hvordan arkitekturen kan komme på den politiske agenda og bidrage til vækst.
Arkitektforeningens egen font, Genius Beta, der præger rapportens overskrifter, er udviklet af designvirksomheden PLEKS og er med til at tegne det klassiske udtryk. Men rapporten gør sig klart bedst på print, både hvad billedsiden og det ret omfattende tekstindhold angår.
.png)
Arkitektforeningens årsrapport er ikke ligefrem et eksempel på en visuel revolution, men til gengæld er den indholdsrig og behagelig at læse i, hele vejen igennem
Den pirrende: Amnesty
Amnestys seneste årsberetningviser en organisation, der stadig prioriterer papirformen og det visuelle udtryk højt. Eksemplet er fra Amnestys afdeling i Hong Kong, og som web-læser sidder jeg tilbage med en kriblen i fingrene for at få lov til at pille rundt i rapporten, åbne foldere og nærstudere. Den mulighed findes kun, hvis jeg rekvirerer rapporten pr. post, og når pakken er fremme om 14 dage, har jeg givetvis glemt, hvorfor jeg bestilte den. Det er et stort minus, at der ikke findes et godt online alternativ.
.png)
Amnesty Hong Kongs årsrapport har et markant udtryk, der stemmer fint overens med organisationens image og virke. Til gengæld kommer den komplicerede foldeform slet ikke til sin ret på nettet
Magasinformen skal ikke stå alene
I stedet for at lade årsrapporten lide en langsom (og kedelig) død, er det på tide at give den et kærligt puf ind i nutiden. Hvorfor begrænse sig til en pdf beregnet til print, når man kan forstørre vinduet mod verden markant med andre interaktive formater?
Hermed ikke sagt, at den trykte årsrapport i magasinform bør skrinlægges, for en lækker publikation på godt papir med fyldigt indhold har bestemt værdi. Men man snyder sin virksomhed for en pokkers masse læsere ved at begrænse sig til magasinet. Det kan godt betale sig at gøre sig umage med årsrapporten, og der er masser af inspiration at hente rundt omkring. Der er nemlig mange virksomheder, der gør det godt.
Mere inspiration til en tjekket årsrapport
På graphis.com er der mange eksempler på årsrapporter fra hele verden. Her kan man holde øje med, hvilke tendenser, der tegner sig internationalt, når det gælder grafisk flotte og eksperimenterende rapporter.
Hos Mercomm inc., der kalder sig en uafhængig ”award-organsation”, kan du få et indblik i, hvordan vindene blæser, når det gælder interaktive årsrapporter. Her bliver der ikke eksperimenteret meget, og de fleste rapporter ligner typiske coorporate websites.
Links:
