Årets mest læste artikler 2012
48.400 ville se Dovne Robert

Skrevet af

Redaktionen Kforum

793 artikler

57 indlæg

Alle vil læse om ham, men ingen vil åbenbart give ham et ordentligt job. Denne Dovne Robert. Det fik Kforum-profilen Knud H. Nielsen at mærke, da han i september skrev et blogindlæg om fænomenet Dovne Robert. Det blev årets mest læste tekst på Kforum. Læs eller genlæs den her – og se, hvilke andre artikler og indlæg, der ligger i årets top 10 målt på hits.
Dovne Robert
Knud H. Nielsen, 10. september 2012
Denne weekend gik en historie i båndsløjfe i de danske medier. Det var øjensynligt lykkedes DR at finde en bistandsklient, der åbent indrømmede at han var doven og nærmest havde gjort det til en karriere at nasse på systemet. I løbet af ganske kort tid skyllede forargelsen over kongeriget. Både Venstres Ellen Trane Nørbye og Liberal Alliances egen kuglestøder Joakim B. Olsen meldte sig øjeblikkeligt under avisernes forargede faner og den politiske kommentator Lotte Hansen kunne fortælle, at regeringen nu stod med en ny ’Carina-sag’.
 
Kony: Genial kampagne for militær intervention
Anders Colding-Jørgensen, 8. marts 2012
Klokken 7:35: Jeg bliver vækket af en journalist fra Berlingske som spørger: “Har du en kommentar til den Kony-video, der går viralt lige nu?” jeg indrømmer at jeg ikke har set den, men siger, som jeg altid gør i den slags situationer, at der ikke er ret mange videoer der “går viralt” uden at det er fordi pressen er gået i selvsving over den og har spredt den flittigt. Derfor kan man ikke forstå den slags fænomener uden at se på pressens rolle.
 
Sådan spotter du Wordfeud-snyderi
Timme Bisgaard Munk, 18. januar 2012
Nogle spiller Wordfeud mod dig med flere brikker, end de er født med. De snyder for at virke klogere end dig, og de tror, de kan slippe af sted med det. Men det vil du forhindre. Du vil stoppe dem, og du vil vide, hvem som snyder dig. Du tror nemlig ikke din fætter på 17 og alle de andre selv har udtænkt "schæcht" på syv bogstaver til 32 points. Du tror heller ikke, han lige kom i tanke om "ouzo", "benzol", "caddier", "enzymer", "lix", "pixel" og "zenit". Han burde skrive "kneppe", "patter", "joint", "hash" og "skateboard". Alt andet er snyd. Du har ret. Han snyder, og det kan heldigvis afsløres. Snyd med Wordfeud efterlader sig som alle andre forbrydelser uudslettelige spor. Følg de sproglige spor, og du kan snart skrive snydetamp på din fætters mobil til 21 point på TW og TL. Her en lingvistisk lakmustest og tjekliste til at stoppe snyderiet. Jo flere tegn og tjek på tjeklisten, jo mere sandsynligt er det, at din modspiller snyder.
 
Ninkas nye
Mikkel Skov Petersen, 11. maj 2012
Efter et kortvarigt fravær fra rampelyset i kølvandet på sin skilsmisse er Ninka-Bernadette Mauritson tilbage med et nyt projekt: Sex, Love & Happiness.
 
Guide til det gode afslag
Tanja Funt, 3. marts 2012
Alt for mange virksomheder er alt for dårlige til at give gode afslag. Det er både dårlig stil over for ansøgerne og en dårlig employer branding strategi. For rekrutteringsprocessen er i høj grad med til at skabe virksomhedens image over for potentielt kommende medarbejdere, og her kan det betale sig at tænke langsigtet. Det mest oplagte sted at starte er ved de ansøgere, der allerede har vist interesse for virksomheden ved at sende en ansøgning om job. Her følger en guide til, hvordan det gode afslag gives.
 
36 Facebook-fuckups
Nikoline Christensen, 30. januar 2012
Alt for mange virksomheder begår fatale fejl på Facebook. De spammer med posts, skælder ud eller rabler løs om sig selv uden at tænke på deres fans. Hvor mange fejl begår din virksomhed? Se, hvor mange flueben du kan sætte i tjeklisten over de 36 værste Facebook-fuckups. Skam dig, hvis du har flere end fire.
 
Medie-miraklet i Maersk Line
Jonathan Wichmann, 7. november 2012
570.000 fans på Facebook og rekordhøj engagement-score - det har Maersk Line skaffet sig på sit første år på de sociale medier. På Facebook, Pinterest og Twitter vælter det ind med kommentarer, billeddelinger og likes til Maersk Line. Mirakuløst? Måske ikke helt, snarere resultat af systematisk indsats. Jonathan Wichmann giver her opskriften på Maersk Line's succes på de sociale medier. Det er lean. Det er brugerstyret. Det er eksperimenterende. Og det er billedrigt.
 
Skriv aldrig at du brænder for PR
Pia Hammershøy Splittorff, 22. februar 2012
Rigtig mange ansøgere ”brænder for PR”, ”har en skarp pen” eller ”er vant til at jonglere med mange bolde i luften”. De udtryk er desværre bare mugne klicheer. Men kan det da være så svært at skrive en god ansøgning? Ja! Og det gør det ikke nemmere, at man med ansøgninger er ude i en smagsdommer-kategori, hvor man aldrig kan gøre alle glade. At selv habile tekstforfattere ikke altid slipper godt fra deres ansøgninger er derfor hverken nyt eller overraskende. Her er et dusin gode råd til din uopfordrede jobansøgning.
 
Et brøl af Benetton-bankbranding
Timme Bisgaard Munk, 21. november 2012
En benløs sprinter, fattige og sultne afrikanere, Occupy-demonstranter, en lesbisk tungeslasker og kampklædte politibetjente. Det er blot nogle af chokelementerne i en ny imagekampagne af Mensch for Danske Bank. Ganske overraskende og overmodigt har banken med årtiers forsinkelse kopieret de berømte Benetton-reklamer på et uklart mandat i en forvirret tid og branche. Vi lever i en ny normalitet, lyder forklaringen.
 
Skal vi bytte billeder?
Signe Wenneberg, 15. februar 2012
Nyt socialt site har skabt et globalt billedboom. Pinterest er visuel kommunikation med et enkelt tryk på en knap. Facebook-tekster forekommer forældede, når du i stedet kan udtrykke dig med et billede, bytte billeder og inspireres af billeder. På Pinterest kommer de mest kreative sjæle omsider til deres ret. Det er ikke de rigeste, dem der staver bedst, eller de mest kendte, som brænder igennem her. Det er dem, der laver de smukkeste boards. Poesien er tilbage. Følelser og sans for skønhed er tilladt. Sig det med billeder.
Læs artiklen her
 

Relaterede artikler

Hvad virker i virkeligheden viralt? - Mest mulig deling af dit indhold – hvordan opnår du det? Du skal starte med at se dig selv som indholdsdesigner frem for...
Middelklassens overdådige fortrængning - I disse septemberuger vil en masse københavnske familier få at vide, at de fremover ikke vil have råd til at bo, hvor de...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Taleskriver/Presserådgiver

Frist: 15. december kl. 12.00

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Pressechef

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.