Årets kommunikatører kåret

Dansk Røde Kors og HTSI kan det næste års tid bryste sig af at være årets kommunikatører. I mandags vandt de Dansk Kommunikationsforenings Kommunikationspriser 2006. Kforum siger tillykke.

Der blev kæmpet i to kategorier med udvalgte projekter: en landsdækkende og en regional. I den landsdækkende kategori skulle Røde Kors slå Advice A/S’ projekt ”NemKonto” og Coloplasts kampagne omkring en ny sårbandage. I den regionale kategori skulle HTSI dels slå projektet ”attraktiv arbejdsplads”, som Bispebjerg Hospital i samarbejde med Nordisk Kommunikation stod for, dels projektet ”Bygas2” af Københavns Energi. På kommunikatørernes dag blev vinderne kåret ud fra gængse demokratiske principper. 223 stemmer blev afgivet, og tilbage stod de to sejrherrer. Men hvorfor vandt de?

 

 

Røde Kors-indsamlingen 2006.

Røde Kors’ projekt gik i al enkelhed ud på at mobilisere mindst 20.000 frivillige indsamlere og skabe et resultat på mindst 20 millioner kroner. Søndag d. 1. oktober var 21.000 frivillige med til at stemme dørklokker for Dansk Røde Kors. Tilsammen fik de frivillige samlet omkring 23 millioner kroner ind til katastrofearbejdet. Så det var en succes.

 

Røde Kors førte en målrettet lokal oplysnings- og hverveindsats fra de 250 afdelinger i Danmark rettet mod tidligere og potentielle indsamlere. De førte en PR-kampagne rettet mod lokale medier. Og samtidig udviklede de en vifte af centralt producerede hvervematerialer (bestående af plakater, foldere, displays og avisannoncer) til opslagstavler, butikker, facader, uddeling m.v. Desuden førte Røde Kors en kampagne på internettet med brug af bl.a. et viralt Frank Hvam-spot. Endelig havde Røde Kors fået Kronprinsen til at opfordre alle til at give en hjælpende hånd.

 

Samlet set gav denne massive kampagne altså pote. Og Røde Kors kan fra i mandags kalde sig årets kommunikatør på landsdækkende plan. Hvad er Røde Kors’ forklaring på succesen? Kforum snakkede kort med kommunikationschef Claes Amundsen.

 

Hvorfor vandt I?

- Jeg tror, vi vandt, fordi der var en sammenhæng mellem budskaberne. I alle de medier, som vi førte kampagnen igennem, fokuserede vi på troværdighed og ærlighed og brugte et hverdagsagtigt sprog. Jeg tror, folk kunne mærke, at der var denne her røde tråd. Måske vandt vi også, fordi vi som hjælpeorganisation har mere sympati end så mange andre. Men det tror jeg kun spiller en lille rolle.

 

Hvis du selv skal sige det, hvad synes du så, I gjorde godt?

- Det var et scoop at få Kronprinsen med på vores vogn. Jeg tror, hans rolige, troværdige og simple budskab ramte mange danskere. Frank Hvam og klovnspottet var også godt. Jeg tror derfor, vores succes skyldes, at vi blev belønnet for at have mod til at prøve noget utraditionelt. Du skal tænke på, at det er angstfremkaldende at afholde en indsamling, når man stiller så store krav til resultatet. Det er derfor ekstra tilfredsstillende, at det gik så godt, som det gjorde.

 

Hvad kan andre lære af jeres kampagne?

- Vores erfaring er, at det er utrolig vigtigt at have et enkelt budskab, støttet af stærke virkemidler. Vi har også arbejdet med kommunikation som en integreret del af marketing. En forudsætning for succes er i høj grad, at man har god kommunikation både internt og eksternt. Her vil jeg også fremhæve vores organisation. Det er vigtigt, at man har en god organisation, der arbejder i samme retning.

 

Endnu mere klar er dommerkomiténs formandprofessor Lars Thøger Christensen i sin ros af Røde Kors kampagnen:


- Der er tale om et projekt med et klartmål og et meget klartbudskab. Et projekt, der opfyldte sit mål og mere til. En kampagne, der rummer både klovn og kronprins uden at miste tyngde og troværdighed og med klare, målbare resultater. En i udpræget grad troværdigkampagne med kreativ brug af nye medier, med stor gennemslagskraft, et flot samspil mellem medier og personerog med en god balance mellem humor og alvor. En kampagne, der tør gå nye veje og som spiller på mange strenge. Flot, super professionelt, troværdigt og med stor autenticitet.

Jobbørsen for nydanskere

Den anden vinder af årets kommunikationspris blev HTSI i samarbejde med Foreningen Nydansker, Integrationsministeriet og Demokratiske Muslimer. De vandt i kategorien regionalt kommunikationsprojekt. Titlen var ”Jobbørsen”, og formålet var at besætte konkrete jobs, at vise, at erhvervslivet er interesseret i at ansætte nydanskere, og samtidig vise, at nydanskere også er interesserede i at få et arbejde.

 

Formålet for det tværfaglige samarbejde var derfor i første omgang at få samlet tilstrækkeligt med ledige jobs og tilstrækkeligt med ledige nydanskere, så ”jobdatingen” kunne gennemføres succesfuldt.

 

For at sikre, at budskabet blev modtaget af flest mulige ledige nydanskere, satsede de på en række forskellige kommunikationsveje. Først og fremmest var det nødvendigt at etablere et samarbejde mellem de to målgrupper (virksomheder og nydanskere) og i forhold til pressen. Formålet med samarbejdet var især at sikre optimal kommunikation.

 

Dernæst arbejdede HTSI og samarbejdspartnerne strategisk med selve PR-kampagnen. De udarbejdede flyers med invitation/adgangskort til Jobbørsen. De havde telefonisk og skriftlig kontakt til sprogskoler, AF og kommuner. De sendte nyhedsmails til tusindvis af ledige og udsendte pressemeddelelser. De havde direkte kontakt til de forskellige organisationers personlige netværk i medierne og fik omtale i interne medlemsmedier.

 

Resultat blev, at der på Jobbørsen den 29. august i Børsbygningen i København mødte ca. 1.000 nydanskere op for at møde 21 virksomheder. Efterfølgende tilbagemeldinger fra de deltagende virksomheder viste, at over 100 nydanskere havde fået et job. Det er jo lidt af en succes, og Kforum snakkede derfor med kommunikationsdirektøren Carlos VillaroLassen for at høre nærmere om, hvad formlen var for dialog og samarbejde på tværs af kulturer.

 

Hvorfor vandt I?

- Der er ingen tvivl om, at vores succes skyldes den store enkelhed i projektet. Jeg tror også, vi vandt, fordi vi var i stand til at forandre en samfundsmæssig dagsorden. Der har jo eksisteret en myte om, at nydanskere ikke vil arbejde og virksomheder ikke ansætte nydanskere. Vores kampagne viste tydeligt, at det vitterlig kun er en myte. Resultatet er stor anerkendelse for vores arbejde og motivation til at fortsætte.

 

Hvis du selv skal sige det, hvad synes du så, I gjorde godt?

- Først og fremmest vil jeg fremhæve vores organisation. Det er et kæmpe arbejde at lave en ordentligt kampagne, og her vil jeg særligt pege på vores medarbejder Anette Overby. Det er vigtigt at have kompetente folk, der kan tage et ordentligt arbejdslæs, og en organisation, der støtter op omkring det. En anden vigtigt faktor er, at vi jo lavede kampagnen i samarbejde med Foreningen Nydansker, Integrationsministeriet og Demokratiske Muslimer. Dette samarbejde betød, at vi fik mange vinkler på og mange nuancer med, og i sidste ende betød det derfor også, at vi var i stand til at rette kampagnen mod målgruppen. Vores PR-strategi gik ud på at tage udgangspunkt i den politiske dagsorden, der handler om konflikten mellem nydanskere og virksomheder. Det er jo en interessant konflikt, og fordi vi fremhævede den, fik vi medierne til at dække arrangementet. Så vi spillede altså på konflikten, men den historie, som medierne fortalte, var jo den positive: at 100 nydanskere faktisk fandt et job.

 

Hvad kan andre så lære af jeres kampagne?

- At man skal fokusere på netværk og samarbejde, og meget gerne utraditionelt samarbejde. Den vej igennem får man mange forskellige input og vinkler, som man ellers ikke ville få. Det er også vigtigt at holde sit budskab simpelt og i det hele taget at gøre ting simple. Vi droppede fx tilmelding, betaling og den slags ting. Men først og fremmest er det centralt, at man bliver bevidst om, hvad kommunikationen kan gøre. Kommunikation er ikke en stabsfunktion, men en ledelsesfunktion. At sætte en politisk dagsorden handler om kommunikation, marketing handler om kommunikation, meningsdannelse handler om kommunikation. Kommunikation er alfa og omega.

 

Her var også kontant ros fra dommerkomiteens formand:

 

- Projektet er kendetegnet ved, at det kræver en anderledes form for kommunikation, der kan overtale folk til både holdnings- og adfærdsændringer. Et innovativt og enkelt projekt med en god mission. Et projekt præget af nytænkning og utraditionelle kommunikationsveje, der positivt involverer alle parter gennem en kreativ brug af netværk. Ikke mindst en svær målgruppe. Et projekt, der er godt tænkt og har et godt resultat. Et projekt, der er aktuelt og yderst samfundsrelevant, og som løser en stor opgave, som man bliver glad af.

 

Tilbage er blot at sige stort tillykke. Vi kender følelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job