År Y: Litteratur og ytringsfrihed
I specialet År Y – Litteratur og ytringsfrihed har jeg undersøgt litteraturens rolle i forhold til ytringsfrihed. Det er overvejende sket med udgangspunkt i Yahya Hassans selvbiografiske og selvbetitlede digtsamling. I den forbindelse har jeg anvendt Judith Butlers teori om performativitet som teoretisk forståelsesramme, hvor jeg har vist, at intet er uden for kontekst - ej heller litteratur og ytringsfrihed. Butlers begreb om implicit censur har jeg brugt som teoretisk rammesætning for debatterne omkring litterære identitetsforståelser og i forhold til debatterne om selvcensur over for selvdisciplinering og god offentlig tone.
Jeg har diskuteret og analyseret to modpoler, hvor de kulturradikale har argumenteret for en pragmatisk ytringsfrihed, der er betinget af udsigelsesposition og identitet over for fortalerne for en universel ytringsfrihed. Jeg har nuanceret debatterne ved at inddrage Onara O’Neills teori om etisk kommunikation, hvor der i debatten omkring Yahya Hassan har været to forskellige diskurser. En ytringsfrihedsdiskurs, hvor man har kæmpet for frihedsrettigheder, demokratiske såvel som kunstneriske, over for en tolerancediskurs, der kæmper for en kontekstorienteret, forpligtende etisk kommunikation. O’Neills pointe er her, at retten til at ytre sig og skabe en bedre kommunikation kan legitimeres ved at basere sine ytringer på forpligtelser frem for rettigheder.
Derudover viser jeg, hvordan Yahya Hassan performer under, hvad Judith Butler kalder performativitetens dobbelte vilkår, hvormed han kan være med til at ændre diskursen om ”perkeren”, som han på en ironisk, distanceret og stigmatiseret måde citerer og forholder sig til. Hassan performer ind i den diskurs, han selv problematiserer på en selvironisk måde, hvormed han opnår en form for katarsis og kan rykke ved citationerne og fordommene om ”perkeren”. Det kan han netop på grund af sin identitet, idet debatterne har vist, at han qua sin baggrund og litterære kvaliteter kan italesætte visse ting offentligt, som ellers er tabubelagte og ikke tolererede ytringer.
Jeg kan konkludere, at Yahya Hassan er litteratur, der befinder sig i et spændingsfelt mellem at være litteratur, og samtidig være litteratur, der peger ud over sig selv. Det er denne placering, der giver digtsamlingen mulighed for at sige noget om vores samfund, som andre af samfundet sprog ikke kan ytre sig om. Yahya Hassan har således spillet en rolle for ytringsfriheden. Digtsamlingen har italesat vilkår for, hvad, hvem og hvordan man må ytre sig. Debatterne om udsigelsesposition har på den måde været med til at fremhæve det komplekse i en principiel ytringsfrihed. Debatterne omkring kunsten som talerør har været med til at synliggøre og også langt hen ad vejen legitimere den kunstneriske ytringsfrihed, hvor debatterne om forfatterens ansvar modsat har problematiseret denne forestilling om forfatterens ubetingede kunstneriske ytringsfrihed.
Med tre historiske værknedslag skaber jeg et overblik på diskursivt niveau og viser, hvordan litteraturen kan fremhæve og problematisere diskurser i samtiden. Hvor det tidligere var sædeligheds- og pornograficensur, der blev debatteret, opstår konflikter i dag oftest, når ytringsfrihed og religiøse følelser kolliderer. Ord skaber handling, og dette speciale har diskuteret, hvordan ytringer igennem tiden er blevet problematiseret og tilpasset. Måderne, som diskurserne er viklet ind i hinanden på, ser anderledes ud i dag end før. Litteraturen er med til at synliggøre disse diskurser og udstille dem.
Receptionen af Yahya Hassan i forhold til andre islamkritiske debattører har vist, at vi ofte tænker ytringsfriheden pragmatisk i forhold til omgangstonen i stedet for principiel, og at man ikke kan ignorere spørgsmålet om etos og udsigelsespositioner i udsigelsessituationer.
Nogle mener, man taler om etikette, og at vi lægger bånd på os selv i et forsøg på at være civiliserede borgere. Andre bruger begreber som selvcensur og mener, at vi lader os begrænse i vores ytringer i frygt for repressalier.
Med specialet viser jeg, hvordan Yahya Hassan udfordrer vores traditionelle opfattelse af litteratur, og hvordan den udfordrer ytringsfriheden og udstiller dens kompleksitet.
Specialet er skrevet af Agnete Nicolaisen, Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, og er blevet vurderet til karakteren 12.
Læs hele specialet her.
