Åh nej, ikke lyserød med nuttede runde hjørner

Jeg må på det kraftigste opponere mod, hvad der virker som kvindelig patent på ønsket om brugervenligt elektronik i lækkert design der virker out of the box. Jeg nægter, at anerkende, at det skulle være en specielt feminin kvalitet ikke at gide sætte sig ind i tykke manualer for at betjene et stykke isenkram. Eller måske er jeg bare elektronista uden selv at være klar over det?

A comment in English: http://labeet.dk/wordpress/?p=625

Hvor er det skønt, at der endelig kommer fokus på dette! Har tit undret mig over, hvorfor det er så svært at få funktionalitet, brugervenlighed og godt design til at smelte sammen.

Brugte selv et halvt år på at finde et alternativ til mac, da min gamle ibook var ved at give op. Det eneste der var på markedet var store, tunge og grimme computere, som af en eller anden grund alle skulle have nummerisk tastatur, en af de overflødig designmæssige detaljer, der i mine øjne var med til at forringe produktet.

Havde til sidst sparet nok op til at til en macbook: ready-to-use, nem, let og designmæssig i top. Har ikke fortrudt et øjeblik, men det kunne have været rart med et reelt valg...

- Ditte

@ Christiane: Gad vide, om ikke der er tale om en teknisk cyklus som tilvænning til nye produkter vi af en eller anden grund bare SKAL gennemleve før sådanne produkter finder sit naturlige leje i fødekæden? Da min far for en menneskealder siden tog kørekort havde man på lige fod med teori og køreteknik også motorlære med henblik på selv at kunne udbedre funktionsfejl i motoren. Det har heldigvis ændret sig og jeg gætter på, at det i dag kun er et fåtal af mænd, der selv roder med motoren – endsige finder maskulin status heri.

Denne cyklus kan stort set overføres analogt til computerverdenen, hvor det for 10-15 år siden ikke var ualmindeligt, at man selv sammensatte sin computer og gik vildt meget om i om dette eller hint grafikkort var af første- eller andengenerationsfabrikat og således matchede bundkortet. Vi har nu lagt børnesygdommene bag os og forventer som den største selvfølgelighed, at producenterne er kompetente nok til at tage disse lavpraktiske valg for os. Hvis ikke, så er deres dage som leverandør talte i en digital virkelighed, hvor et brand aldrig er stærkere end summen af dets akkumulerede omtale i sociale netværk.

Men når forbrugerelektronik kommer i en pink variant med bløde former og begrænset funktionalitet så skyldes det alene én ting: der er et marked for det. Tro ikke ét sekund, at producenterne ville lancere et produkt, der ikke gav bundlinie.

Se, nu blev debatten pludselig rigtig interessant! Velkommen til, Henrik!

Hatten af for det lille PR-trick med at tilbyde Christiane at låne en ENVY13 - jeg håber, hun tager imod og fortæller os, hvad hun synes!

Men, Henrik, tillad mig at være djævlens advokat, når nu vi begge anfører, at HP har styr på, hvad kunderne efterspørger, og tilpasser deres varesortiment derefter: Har HP ikke et problem alligevel, hvis "elektronistaer" som Christiane og Nene La Beet ovenfor ikke opfatter det som om, at der er et alternativ til de lyserøde maskiner?

Hvis "perception is reality", har HP så ikke et arbejde foran sig med at kommunikere deres mangfoldighed endnu tydligere? - specielt til trendsætterne?

:-) Jesper

@Henrik

Dejligt at høre fra en "bagmand". Nu blev jeg i forbindelse med artiklen bedt om at forholde mig til et specifikt HP produkt ikke den brede vifte du nævner. Men jeg har lagt mærke til Envy13 der, som du siger, får mange Mac fans til at spærre øjnene op. (Måske fordi de synes den ligner en Mac?). Men den ser bestemt lækker ud, og jeg ved tilfældigvis, at den har en god batteritid, vejer meget lidt, har en lækker skærm, som vist viser bedre farver, den skulle have bedre lyd, hvis man lytter til musik på computeren og så er der noget med en smart back up box i matchende design man kan få til. Det synes jeg er cool, og noget jeg kan bruge i mit liv.

Men hvis jeg googler den (som mange af kvinderne i min undersøgelse fortalte mig, de gør hvis de er interesserede i et produkt) er det desværre følgende tekst, der møder mig i det første link:

"Envy 13 har en Intel Core 2 Duo SL9400 processor (1.86GHz, 6MB L2 cache), 3GB DDR3 RAM, 250GB harddisk, Windows 7 Home Premium (64-bit) og dedikeret grafik i form af et 512MB ATI Mobility Radeon HD 4330 kort."

Og der tror jeg ikke jeg er den eneste der står af. Jeg forsøger at få lidt fokus på, at almindelige forbrugere ikke kan bruge den tekniksnak til så meget, vi vil gerne vide hvilken forskel produktet kan gøre for os i vores hverdag. Og som debatten her bekræfter, så er det faktisk ikke et kønsspecifikt behov.

Envy13 er da et rigtig godt (men dyrt) bud på en god computer til kvinder (eller mænd) og selvfølgelig er der da et marked for sådan en fin sag. Jeg tror bare, at det marked ville være endnu større, hvis der i kommunikationen kom mere fokus på brugsværdien og oplevelserne og mindre fokus på tekniske specifikationer- eller glade farver for den sags skyld.

Bedste hilsner
Christiane

http://www.youtube.com/watch?v=RLRLhV9U0kQ&;feature=related

HP er verdens største pc-leverandør.
Derfor er det svært at argumentere at de "gør noget forkert" på det forretningsmæssige plan.

Det er bare ikke det Christiane Vejlø sætter i spil, sådan som jeg læser det.
Det er vel nærmere et angreb på "Der skal selvfølgelig være produkter for enhver smag"-angrebsvinklen, fordi den angrebsvinkel
i hendes (tror jeg) og mine øjne -fx med badeforhænget- resulterer i rigtig dårlig smag:
Den er grim.
Jeg ville forvente at finde den (altså HP Pink) i et indslag om de unge mødre, ikke hos en it-professionel.

Jeg er også glad for Mac, og synes først og fremmest at HP m.fl. er håbløst bagud ved simpelthen kun at lade Microsoft udvikle styresystemerne til deres computere.

Det er den samlede Appleoplevelse, hardware PLUS software der gør fx MacBook og MacBook Pro'erne til langt bedre oplevelser end andre bærbare.
Og så naturligvis den kompromisløshed der ligger i designet.
Enten elsker du det, eller ikke. Der er ikke noget for enhver smag.
Heldigvis.

I know this might seem like something of a basic comment, or even something a bit straightforward, but to me part of the problem boils down to this 'colour coding' we have in society, where pink is for girls, and blue is for boys.

I think one of the reasons why Macs are so 'unisex' is because they're white. They appeal to both men and women. Men because they're sleek, cool, and usable; women because they're light (i.e. lack oppressive colours), sleek and usable (to name just a few for both).

Although all my friends Google when they want to get a new computer, I'm afraid to say that 9/10 of them, when buying a Mac, do so because ultimately 'it's pretty and cool'. Sure the specifications come in to play a bit, but Mac has this incredible design that is just plain 'cool', and appeals equally to both sexes - which is pretty unique.

Of course there exists a market for extremely girly, fluffy, cute computers, just as there exists a market for just about anything (unfortunately). Even some older women would rather pink and pretty over grey and functional. Yet there are some who might prefer blue and pretty, or grey and functional. I think that in order to help (because I'm not claiming this is the root of the problem) this sometimes just plain dumb marketing of pink products to girls, we have to stop assigning colours to sexes. I've bought a book in a shop in Århus for a gift, where they asked me if it was for a boy or a girl. I couldn't believe it! What on earth does it matter? Where did we get this idea from?!

Neutral colours are a must for products that are in themselves 'neutral'. There will always be a market for the others, as of course some people just like the colour pink (hey, men even wear pink shirts!), but there are also those who are put off a product as it is 'masculine' or 'feminine', and often that has to do with the colours, which we've been taught about from quite literally the second we enter the world.

That's my two cents :)

Har man, eller har man haft, børn i børnehavealderen vil man ved selvsyn kunne forsikre sig om, at piger tænder på pink. Hvorvidt det er pigebørnene selv, deres mødre eller måske ligefrem fædre, der vælger det ene prinsesseoutfit efter det andet til deres elektronistas in spe skal jeg ikke gøre mig klog på (har kun selv drenge), men én ting er sikkert: pink og andre nuancer af rød er de foretrukne pigefarver. Således kulturbelastet vokser piger op og danner med tiden en selvstændig identitet. Nogle bliver kønsmønsterbrydere og springer sidenhen ud som elektronistas med en udtalt afstandtagen til ophavet, og tak for det. Men det er min påstand, at langt de fleste kvinder stadig i voksentilværelsen klikker på associationen til farven på barndommens tylskørter. Et psykologisk faktum, elektronikproducenterne naturligvis udnytter – alt andet ville være dårligt købmandsskab.

Bottom line: blame your sisters – not the industry!

Det kan være vores HP-makker vil løfte sløret for en procentvis fordeling af laptops og netbooks opdelt på forskellige farver?

Der er jo indlysende at farven lyserød er noget der er trukket ned over hovedet på os fra barnsben af forældre/tanter/producenter/medier. Men som en ven fortalte mig igår "jeg blev ved med at købe lyserøde iPods til min datter, men da hun blev 16 fik hun endelig sagt- Far ikke mere lyserødt nu!". Farven kommunikerer meget mere end andre farver- og det den kommunikerer er ofte ikke noget voksne, bevidste kvindelige forbrugere har lyst til at blive associeret med.

Jeg tror faktisk, at en af grundene ti,l at der som Henrik siger, er et marked for lyserøde produkter (ud over til unge piger), er at nogle kvinder bliver high jacket af kombinationen af den i barndommen plantede ubevidste fornemmelse af at noget lyserødt da ER til os, og en sælgers/kampagnes forsøg på at overbevise os om det samme. Så står man der med en lyserød telefon, fordi man i virkeligheden havde et behov for noget, der bare var lidt anderledes og som nogen havde udtænkt lige til os. Men når den oprindelige købsrus så aftager, står man tilbage med et produkt, der larmer på den ufede måde. Lidt som hvis man på en ferie køber en blå drink i et halvt meter stort glas. Det er meget sjovt men i utrolig kort tid- så bliver det bare pinligt. Den form for fejlkøb sker bare kun én gang. Næste gang har kvinden en bedre fornemmelse af hvad hun vil have og hvad produktet skal udstråle. Derfor spår jeg heller ikke stereotypiske lyserøde produkter lang levetid. Esben taler om en cyklus man skal igennem, og jeg tror det lyserøde teknologiproduktstadie er ved at være passé. Ihvertfald indenfor det trendsættende segment som vi taler om her.

@Henrik Det er her er (for en gangs skyld) ikke en debat om Mac og Windows. Den handler om komplekse segmenter, stereotype kønsroller, bevidste forbrugere der føler sig misforståede og en en brancheterminologi almindelige mennesker ikke forstår.

@Mette Jeg fik tilbudt en lyserød USB stik da jeg skulle købe sådan en forleden. Jeg spurgte sælgeren "hvorfor spørger du mig ikke om jeg vil have den i blå, sort, rød, sølv eller lyserød?" Så kunne jeg jo vælge den farve jeg kunne lide. Der er ikke noget i vejen med et godt farveudvalg. Kun at tilbyde lyserød er at mase mig ind i en simpel kasse, og det er simpelthen for stereotypt. Det er den følelse mange Elektronistas sukker over.

@Esben synes også det kunne være virkelig interessant at få fat i nogle tal på hvor meget lyserød forbrugerelektronik der bliver solgt til kvinder mellem 28 og 40. HP?

Sjov nok. Jeg kigger igen og igen på billedet af den "pink" HP ... Måske det er noget galt med farvestyringen i et eller andet led af processen, men i mine øjne den er ganske knaldrød og ikke lyserød. Og bestemt ikke grim.

Hvis det ene smagsdommer har dømt den ude, kam man lige så godt tage den i forsvar.

En anden ting: jeg vil ikke argumentere for eller imod styresystemet, dog vil jeg reflektere over unisex begrebet.

Hvad er det der gør, at mange kvinder vælger et cool design, som er bare ... kold?

Har det noget med klima at gøre? Jeg er ret sikker på at i Italien forholdet til farverne og motivet ville være anderledes. Er det fordi de mangler smag? Eller fordi de tager udgangspunkt i andre kriterier for de skønne?

Nu vil jeg ikke snakke hvid kontra lyserød, men usexet kontra sexet. Hvad er det galt i at vælge design, der tiltrækker opmærksomhed. Ikke blot opmærksomhed, men klart signalerer: "indehaveren af dette genstand er kvinde"? Er vi bange? Bange for at være for blege ved siden af et stærkfarvet ting? Er vi bange for at virke som .... kvinder? Hvad er det galt med vores køn, når vi afsky den så meget, at vi helst vil ligne mænd i arbejdsrelaterede situationer? Er det fordi mænd er bedre? Eller fordi kvinder, der udtrykker med sin image. "jeg er en kvinde" virker mindre seriøs, mindre professionelt, mere ... "dullet"?
Det, at vi ønsker at være ligestillede med mænd: indebærer det virkelig, at vi skal efterabe dem i tøj og designvalg? Eller tvinger både os og dem til at være kønsløse?

Det er en uinteressant artikel indtil det irriterende - og ren selvpromovering. Smag kan - som bekendt - ikke diskuteres. Men det forhindrer åbenbart ikke meterlange artikler som denne.
Jeg så en film for nylig om en pige, der elskede pink, og gjorde stor karriere som advokat. Det var en herlig komedie, og jeg lod mig underholde. Er jeg så "elektronista" nu?
Med hensyn til farver og design, så var jeg for nogle år siden imponeret over det store udvalg af covers til de lidt ældre Nokia-telefoner. Jeg købte faktisk selv lidt forskelligt på en rejse.
"Please! Don't send any more ebooks! Life is too short!"

For at der ikke lige skal være nogen forvirring, og jeg bliver nød til at fortrække til en mørk gyde, hvis jeg vil spise en lille bitte lyserød cup cake. Jeg har ikke noget mod lyserød som så, men jeg føler ikke (af forskellige årsager) det fremmer min købelyst, når jeg skal have ny elektronik. Sådan er jeg, en masse andre men ikke alle. Der skal være plads til os allesammen. Men min undersøgelse viser dog, at det ikke er nær nok at lave noget lyserødt, hvis man vil ramme (især storforbrugerende) kvinder med teknologi. Alt det kan man læse mere om i detaljer i E-bogen Elektronista eller Elektro-not. Hvis man altså har lyst :-)

Jeg startede selv min IT-karriere ved at arbejde for apple computer før de var seje (1999), og jeg syntes ikke at brugervenlighed og god teknisk kommunikation som folk kan forholde sig til er på nogen måde kønsspecifikt. Jeg syntes også at lyserøde pc'er er cool - men jeg ville aldrig købe en fordi den ville putte et label på mig som jeg ikke tror at jeg ville være glad for, over tid. Jeg tror det er nogle generelle tendenser som vi skal kigge på - og som, især IT- branchen skal studse over. Vi bliver nødt til at lave produkter som folk kan forholde sig til, fordi at IT-produkter er noget som der ikke mere er forbeholdt de selektive få, men som alle bruger nu, og sådan har det ikke altid været. Specifikationer omkring computere i markedsførings og salgsøjemed er ifølge mig et levn fra ca år 2000 hvor det kun var it-afdelingen eller en sagkyndig onkel der kunne sætte sig ind i, hvad det var for en slags maskine man skulle købe. Idag må man forholde sig til at det er de brede masser der skal købe en computer og derfor skal kommunikationen være anerledes.

Det er lidt den samme følelse jeg får når man gang på gang omtaler folk på internettet som "brugere" (af internetbrugere) - fordi eksisterer de overhovedet mere ? Er vi ikke allesammen brugere ? og hvad er pointen så i at blive ved med at specifikt at henvende sig til dem istedet for at henvende sig til mennesker ?

Anyway jeg syntes at Christiane stiller nogle rigtig gode ting til skue i hendes e-bog og jeg syntes at hendes overvejelser har en pointe- pink pc fra hp eller ej =)

@Jan Ulrich - heh =)