Brugerinddragelse på Roskilde Festival
Deltagerne er det nye orange

Skrevet af
Du er ikke på festival. Du er festivalen i fremtiden. Publikum skal og vil ikke længere blot være passive tilskuere. De vil være den orange følelse og de vil føle, at de gør en forskel. Aktiv deltagelse bliver et krav for fremtidens festivaldeltager. Roskilde Festivalen prøver derfor at eksperimentere med nye metoder til brugerinddragelse. Missionen er at finde formlen på fremtidens festival og oplevelse.
Rammen omkring bruger-skabelse på festivallen er den såkaldte Dream City. En festivalby skabt af og for brugerne. Erfaringerne fra byen peger på brugerskabelsens muligheder såvel som begrænsninger.
 
Inddragelsen af brugerne sker også  i festivalens udviklingsenhed, Orange Innovation. Hos Orange Innovation er missionen at prøve sig frem til, hvordan fremtidens festival kan se ud. De eksperimenterer sig frem og de bruger brugerne til eksperimentet.Nøglen til succes er, at tilbyde forskellige roller og typer af opgaver. Altså at skabe en ramme, hvor folk kan være med på forskellige måde udfra deres behov, kompetencer og resurser.
 
Hvert år samles mere end 40.000 deltagere i ørkenen i Nevada og skaber en kunstfestival sammen. Det er til stor inspiration for Orange Innovation.
 
Brugerskabt festival som inspiration
Når brugerne skal inddrages som medskabere henter Orange Innovation ikke kun inspiration på traditionelle musikfestivaller. Et af de mest radikale eksempler fra udlandet er den alternative kunstfestival Burning Man. Her er der ikke noget fast program med store navne, som skal sælge billetterne. Indholdet bliver først skabt i takt med at publikum tropper op i Nevadaørkenen. Festivalen opstår helt bogstaveligt midt ude i ingenting. 40.000 deltagere samles hvert år i ørkenen til en 100% publikumsskabt festival. 
 
Alligevel opstår der de smukkeste formationer og installationer efterhånden som festivalen tager form. På forunderligvis bliver byen struktureret, så de smukkeste og mest gennemførte værker bliver placeret i midten og får den mest prominente placering. Burning Man er et levende bevis på, at festivaler - også de helt store af slagsen - kan være en legende begivenhed, som er for alle og skabt af alle.
 
Do it yourself. I et hjørne af Dream City kan festivallens deltagere komme forbi og fixe det, der ikke virker eller skabe noget helt nyt.
 
Gør det selv
Når brugerskabelsen er udgangspunktet, gør man samtidig op med den mere traditionelle tilgang, hvor de meget dygtige og specialiserede vælger, hvad deltagerne skal opleve og se. På kulturområdet er der lang tradition for, at kuratoren sammensætter indholdet og oplevelsen. En ekspertskabt begivenhed bliver også af mange oplevet som en garant for kvalitet. Og mange rynker på næsen, når brugere og nybegyndere famler sig frem til et tvivlsomt resultat. Hos Orange Innovation ser de anderledes på den sag. De ser potentialet i, at brugerne ofte er nye i deres felt. Det er ikke for ingenting, at de nyest tilkomne i en flok, ofte er dem, der kan stille de helt grundlæggende spørgsmål, som de erfarne helt er hold op med. Dem, der indtager nyt terræn tager ingenting for givet, mens eksperterne ofte er enige om, hvad man ikke forholder sig til. 
 
Orange Innovation arbejder med forskellige rammer, som skal hjælpe med til, at gør-det-selv ikke nødvendigvis betyder gør-det-dårligt. De er inspirerede af Makers-bevægelsen. Her er tanken, at ny teknologi  i dag er så intuitiv og bredt tilgængelig, at brugerne så nemt som ingenting kan designe og prøve sig frem til nye løsninger.
 
Tag for eksempel 3D- og laserprintere. De er både så billige og nemme at bruge, at de fleste kan betjene dem. Hvis en bruger kommer frem til en effektfuld løsning, kan den lynhurtigt formidles videre i en manual, som kan spredes via nettet.
 
Udgangspunktet er, at man skal prøve sig frem. Og udvikle, mens man prøver. Det gør Orange Innovation. Både på selve Roskilde Festival,  hvor et hjørne er dedikeret til makers-værksted. Bevæbnet med laserprintere og enkelte erfarne brugere plus en stak manualer kan festivallens deltagere selv gå i gang.
 
Orange Innovation har også for første gang i år en selvstændig festival. Her skaber brugerne selv indholdet og kan på tre dage eksperimentere sig frem med teknologi. 
 
Festivalens brugerskabte område hedder Dream City. Der er nærmest ingen regler eller ydre styrende rammer. Så længe brugerne giver en gave til Dream City, sørger for at bidraget er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og rydder op efter sig selv er der frit slag. Foto:Jon Günther Andersen.
 
Dream City: Brugerne skaber deres drømmeby
I de seneste to år er 10% af campingområdet blevet givet til festivaldeltagerne 100 dagen inden musikken indtager scenerne. Det er festivalens brugerdrevne område, hvor deltagerne kan skabe deres drømmelejre. Roskilde Festival er et frirum, hvor deltagerne gør noget andet, end de ellers ikke ville gøre. Derfor er det som udgangspunkt et optimalt set-up, hvis brugerne skal aktiveres. Festivalen stiller genbrugsmateriale, værktøj og workshops med erfarne brugere til rådighed og søger ellers for at gøre det så nemt simpelt som muligt at bygge en by op fra grunden. Nu står den der. Drømmebyen, med egen kirke, posthus, radiostation, en have med spiselige blomster og virkelig mange barer.
 
Festivalen arbejder med at få brugerne til at inspirere hinanden så meget som muligt. De erfarne Dream City beboere får et stykke græs ved siden af de nye. Og gode ideer og tanker spreder sig helt af sig selv. Eksempelvis havde en af beboerne hurtigt banket et tvivlsomt tag på deres hus. Efterhånden som byen tog form fik de ambitioner om at gøre det mere helstøbt. Taget blev revet ned og et nyt blev sat op. Den interne konkurrence og inspirationen fra bruger til bruger gør, at kvaliteten bliver højere. Og der er kontant afregning, når festivalen åbner op for publikum. Næsten alle holder fest. Og alle vil gerne have der kommer rigtig mange til deres fester. Festerne bliver et barometer, som Dream City-beboerne måler deres succes på.
 
If value then copy
Mens eksperter og dyrt betalte opfindere beskytter deres genistreger med patenter, så andre ikke gør dem kunsten efter, går Orange Innovation den modsatte vej. De opfordrer brugerne til at kopiere hinanden. Og de sørger for at gode ideer bliver gjort tilgængelige for så mange som muligt. Orange Innovation bygger på en af grundtankerne i åben innovation, som handler om, at man opfinder ting, for at andre kan kopiere dem. Udviklingen sker, når brugerne kopierer delelementer fra hinanden og måske genfortolker det og sætter det ind i en ny ramme.
 
For inspiration kan man vende blikket mod andre steder i verden, hvor nye, hurtigt voksende eller midlertidige byer opstår hurtigt. Eksempelvis i slumbyer hvor én måske har fundet frem til en velfungerende lampe, så bliver den viden af sig selv delt med andre, så rigtigt mange kan få lys i deres huse. Og her handler det om at gøre det enkelt.
 
Dream City er et lignende eksempel. Et af byens største huse er en dome. Den er bygget og tegnet af ansatte ved festivalen. I år fik en af brugerne også lyst til at bygge sin egen dome og lånte tegningerne fra den store dome, justerede dem og byggede en mindre version.
 
Engagement på flere niveauer
Når brugernes skal inddrages og sammen skabe oplevelsen, kræver det, at festivalen gør brug af en lang række forskellige måder at engagere deltagerne på. Brugerne er nemlig meget forskellige. Der er nogen, som gerne vil være dybt involverede i flere måneder i træk og dem, der bare gerne vil droppe forbi og bidrage med en meget afgrænset og overskuelig handling.
 
Hos Orange Innovation går de strategisk til værks og arbejder flere forskellige niveauer og indgange, når brugerne skal inddrages.  Brugerne spiller typisk følgende fem roller. Til inspiration for alle, som arbejder med brugerne som medskabere.
 
 
Nogle brugere går i gang helt af sig selv. De kommer med egne projekter og driver dem selv fremad.
Foto: Jon Günther Andersen
 
Creator: Sætter i gang selv
De tager initiativ selv og sætter ting i gang. Hvis man giver dem et stykke græs i Dream City, så har de masser af ideer og går bare i gang. Orange Innovation arbejder med at engagere denne gruppe på et endnu højere niveau ved at stille ny teknologi såsom laserprinter eller 3D-printeren til rådighed.
 
Nye ting opstår, når man kopierer og tilpasser. Dream City havde i forvejen en stor dome. Da en beboer i Dream City fik lyst til at bygge en sin egen dome, var det bare et spørgsmål om at låne tegningerne fra den store og en ny version tog form. Foto:Jon Günther Andersen
 
Co-creator: Re-mixer og kopierer
De re-mixer og genfortolker det andre sætter i gang. Legoklodser, step-by-step manualer og enkle tegninger sætter den her gruppe i gang. I Dream City kan det give inspiration, hvis en co-creator få et stykke græs ved siden af en creator. Hos Orange Innovation bliver denne gruppe mødt med eksempelvis nemt omsættelig viden og skabeloner
 
Mange brugere vil gerne bidrage, hvis de får en overskuelig opgave. Her maler udvekslingsstuderende stakittet en sidste gang inden Dream City åbner.Foto: Jon Günther Andersen
 
Participant: Bidrager med afgrænsede og overskuelige handlinger
Denne gruppe er der rigtig mange af på Roskilde Festival. De har taget det første skridt og vil gerne bidrage, men opgaverne skal være overskuelige og afgrænsede. De kommer måske og maler et stakit i Dream City om lørdagen fra klokken 10-15, og ellers vil de bare gerne feste. Festivalen bruger også de sociale medier til at adressere denne gruppe. Ofte bruger de med største selvfølgelighed  de sociale medier til at skabe selv. Derfor kan en app, hvor brugerne selv  kan designe deres eget bud på, hvordan festivalens officielle  t-shirt ser ud være første skridt til engagement. Det er nemt og uforpligtende og ligger direkte i forlængelse af den måde, de i forvejen benytter de sociale medier.  
 
Publikum er en stor og vigtig gruppe på festivallen. Alle beboerne i Dream City inviterer dem gerne indenfor.
Foto:Jon Günther Andersen.
 
Publikum: Kommer forbi, kigger, hepper og fester
En meget vigtig gruppe, fordi festivalen også er et iscenesat rum, som skal være inspirerende og invitere til brug, også når man ikke har været med til at skabe det selv. Beboerne i Dream City tilbyder forskellige aktiviteter, som inviterer publikum indenfor. Rigtig mange holder fester, mens posthuset tilbyder at bringe breve ud til andre festivaldeltagere, hvis mobilen er løbet tør for strøm. Festivalradioen har også et studie i Dream City, hvor publikum kan opleve, hvordan radio bliver til.
 
Knowers: Har specialiseret viden
Eksperternes viden er specialiseret. Udfordringen går begge veje, når deres viden skal gøres tilgængelig for brugerne. På den ene side kan eksperterne ofte blive irriterede over brugernes nybegynderfejl . Det er derfor vigtigt at finde veje, hvor eksperterne bliver hjulpet til at dele. Dette sker oftest inden festivalen begynder, hvor både Orange Innovation og Dream City afholder workshops med de grupper, som har stor viden og kapacitet inden for området. På den anden side kan brugerne have svært ved at omsætte eksperternes viden til det, de arbejder med. Her er opgaven at reducere kompleksiteten, så deres viden bliver gjort tilgængelig for brugerne. Det sker eksempelvis, når ekspertviden bliver omsat til manualer som brugerne kan benytte step by step.
 
Moralen er: Tænk brugerne med, men tænk dem som forskellige roller. Hvis drømmen skal blive til en levende by af medskabelse.
 
 
 
 

Relaterede artikler

Open Source som ledelsesprincip - Open Source er mere end et computerprogram. Det er en metode til at producere hvad som helst. Et universelt princip for ...
Wiki i virkeligheden - Wiki er ikke blot en computerkode. Det er heller ikke et online leksikon. Det er en helt ny måde at tjene penge på. En n...
Er din målgruppe et menneske? - Målgrupper er ikke, hvad de har været. De kasser, vi engang fyldte folk ned i, er gået i opløsning. Nu myldrer mennesken...
Hipstere, hippier og hedgefonds i hedonismeland - Vi er taget til den sagnomspundne festival Burning Man i Nevadas øde ørken, nord for kasinobyen Reno. En ørken, som én g...

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 31. oktober

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 13. november

Kommunikationschef

Frist: 1. november
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.