Zetlands selvmål

Det unge digitale avismagasin Zetland har spændt sig for den store idealistiske vogn. Det kan læses i visionen på deres hjemmeside, og chefredaktør Lea Korsgaard har bl.a. udgivet et letlæseligt skrift: ”DEN DER RÅBER LYVER – mediebrugerens manual til løgnens tidsalder”. Zetland skriver, at de ’i stigende grad er bekymrede over nogle træk i den offentlige debat. Kombinationen af hovedløse nyhedsmedier og sociale medier som Facebook giver alt for meget plads til skruppelløse kommunikatører’. Det er blevet fulgt op af en stor selvpromovering, hvor Zetland i storstilet reklame på tv faktuelt påstår, at to tredjedele ikke tror på nyheder på nettet. Den påstand fulgte faktatjek-sitet TjekDet op på, og de konkluderede, at den påstand er falsk.
Sat på spidsen er det publicistiske medie Zetland med til at producere falske nyheder i kampen mod falske nyheder. Foto: Scanpix
Sat på spidsen er det publicistiske medie Zetland med til at producere falske nyheder i kampen mod falske nyheder. Foto: Scanpix
af Lars Holmgaard Christensen
Selv fake 
Det er foruroligende for Zetlands troværdighed og evne til at forvalte ’sandheden’, at der i reklamen bliver henvist til en konkret rapport, hvor rapportens forfatter, Kim Christian Schrøder fra RUC, som er blevet kontaktet i forbindelse med faktatjek, ikke kan genkende tallet. Præmissen for tallet, som Zetland henviser til, handler om noget helt andet. De faktuelle oplysninger i reklamen er fejlagtige og direkte manipulation.
 
Ok, det er en reklame, så vi har nok paraderne lidt oppe i forhold til sandhedsværdien, og overdrivelse i reklamer er hverdagskost. Men i denne specifikke reklame vil Zetland sælge os en idé om, at netop de kan levere 'sandheden' til os, og det budskab understøttes med henvisning til hårde fakta. Den faktuelle fejlpåstand i reklamen bliver derfor en meget fortvivlende varedeklaration og et gigantisk selvmål for Zetland. Sat lidt på spidsen, så er det publicistiske medie Zetland med til at producere falske nyheder.
 
Reklamebudskabets mangel på faktuel sandhed er dog kun første bump på vejen ned af stien mod at producere falskeheder. Zetlands redaktion blev i forbindelse med faktatjekket konfronteret med det fejlagtige i reklamen, og svaret vil overraske jer.
 
Vores holdning er sandheden
Redaktør Jakob Molls svar underminerer ikke alene sund journalistik, men bliver også en afvisning af udsigelseskraften i videnskabelig produktion. Konfronteret med oplysningerne og fejlbrugen argumenterer Zetlands Jakob Moll ifølge TjekDet med, at rapportforfatterens udredning er uden betydning, at tallene stadig kan bruges, for det er Zetlands fortolkning af rapportens tal, som gælder i reklamen. 
 
Som garant for sandhed og leverandør af troværdig journalistik så holder den argumentation helt og aldeles ikke. Den følger akkurat samme formel, som ses hos de indholdsproducenter, som Zetland selv beskylder for at producere hovedløst, skruppelløst og falsk indhold.
 
Jeg er ikke i tvivl om, at Zetlands intentioner overordnet er gode og noble. Hvad vil det kræve at erkende en fejl og eventuelt indse, at journalistiske fortællinger også er konstruktioner, at selektion og vinkling ikke producerer sandhed, men oftest blot er ny information? Det er svært i en nyhedsbranche, hvor normative forståelser af sandhed, neutralitet og tilstræbt objektivitet stadig dominerer, men der, hvor skaden er størst, sker i devalueringen af videnskabeligt arbejde.
 
At blot der eksisterer en rapport og nogle tal, kan det bruges efter forgodtbefindende, også selvom forskeren bag underkender brugen. Det er denne sidste del, der gør det svært at fastholde troværdigheden til Zetlands omgang med tilgængelig vidensproduktion.
 
Situationen er jo ikke bare en tanketorsk, men en vildfarelse på redaktionelt niveau. Hvis Zetland har taget den idealistiske førertrøje på, skal vi så være bange for, at det vil være en endnu værre argumentation, der gør sig gældende på alle landets andre nyhedsredaktioner, når fakta ikke passer med den valgte vinkel?
 
Forskellige grader af falskhed
 
 
Kilde: Falskhedstype-modellen i Lars Holmgaard Christensen (2018), Glem forsiden. Nyheder i et socialt mediebillede, Dansklærerforeningens Forlag (under redigering)

Et medieproduceret samfundsbillede kommer med forskellige grader af falskhed og manipulation. Lad os derfor perspektivere situationen med Zetland til et mere generelt niveau.
 
At relatere typer af falskheder vil være en måde at betragte indholdsproduktion i de magtkampe om ‘sandheden’, der foregår i mediesamfundet. I modellen viser den lodrette akse et kontinuum fra simple konstruktioner, rammesætninger og vinklinger af begivenheder til direkte manipulation og søgen efter magt til at sætte en dagsorden eller tilkæmpe sig opmærksomhed. På den vandrette akse er det et kontinuum mellem at have en ideologisk eller politisk interesse overfor en kommerciel interesse. Groft sagt er det forholdet mellem at orientere sig mod demokratiske processer eller profit.
 
Det giver nogle elementære falskhedstyper. Det drejer sig om henholdsvis:
 
  • Spin-historier i politisk kommunikation, hvor legitimiteten hentes hos befolkningen, men hvor formålet er tilslutning hos en bestemt vælgerskare.
 
  • Click-bait og spam i forsøget på kommerciel indtjening, der bedst er kendt fra e-mails og andre forsøg på at få folk til at klikke eller sende penge til et opdigtet projekt.
 
  • PR og omtale gennem en ikke-kritisk nyhedsproduktion, hvor nyhedsmedierne spiller rollen som uvildig instans, der konstruerer troværdighed ved at skrive om bestemte virksomheder og produkter.
 
  • Nyhedsjournalistikken, der i mindre grad agerer vagthund, men i højere grad søger efter det oplagte K, konflikt i nyhedskriterierne, hvorfor der snarere er tale om jagthundejournalistik med meget skarpe og ofte konfliktfordrejede vinklinger. Legitimiteten hentes hos den brede befolkning, men formålet er samtidig at fastholde befolkningens interesse. Det sker mest succesfuldt gennem sensation og konflikt.
 
Vi har egentlig ikke brug for en lavpraktisk kamp om, hvis indhold er mest sandt eller falsk, eller hvem der har størst troværdighed, men vi må prøve at forstå, hvordan nyheder konstrueres. Vi skal stille skarpt på, hvorfor vi tilslutter os overdrivelser fra en politiker, nyder polerede forestillinger i reklamer og PR, men leder efter faktuelle fejl i et journalistisk univers og slet ikke vil narres til at læse nyheder med vildledende overskrifter.
 
Modellen skal således anspore til, at vi spørger kritisk ind til, hvad det vil sige at producere nyheder og med hvilket formål. Og helt konkret giver modellen også mulighed for blot at se Zetlands reklamefremstød som PR. En helt anden historie er så, at Zetlands produkt, ’at være samfundets ultimative sandhedssiger’, nok skal en ny tur omkring udviklingsafdelingen. Muligvis burde de genlæse deres manual.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også