Ok, det er en reklame, så vi har nok paraderne lidt oppe i forhold til sandhedsværdien, og overdrivelse i reklamer er hverdagskost. Men i denne specifikke reklame vil Zetland sælge os en idé om, at netop de kan levere 'sandheden' til os, og det budskab understøttes med henvisning til hårde fakta. Den faktuelle fejlpåstand i reklamen bliver derfor en meget fortvivlende varedeklaration og et gigantisk selvmål for Zetland. Sat lidt på spidsen, så er det publicistiske medie Zetland med til at producere falske nyheder.
Reklamebudskabets mangel på faktuel sandhed er dog kun første bump på vejen ned af stien mod at producere falskeheder. Zetlands redaktion blev i forbindelse med faktatjekket konfronteret med det fejlagtige i reklamen, og svaret vil overraske jer.
Vores holdning er sandheden
Redaktør Jakob Molls svar underminerer ikke alene sund journalistik, men bliver også en afvisning af udsigelseskraften i videnskabelig produktion. Konfronteret med oplysningerne og fejlbrugen argumenterer Zetlands Jakob Moll ifølge TjekDet med, at rapportforfatterens udredning er uden betydning, at tallene stadig kan bruges, for det er Zetlands fortolkning af rapportens tal, som gælder i reklamen.
Jeg er ikke i tvivl om, at Zetlands intentioner overordnet er gode og noble. Hvad vil det kræve at erkende en fejl og eventuelt indse, at journalistiske fortællinger også er konstruktioner, at selektion og vinkling ikke producerer sandhed, men oftest blot er ny information? Det er svært i en nyhedsbranche, hvor normative forståelser af sandhed, neutralitet og tilstræbt objektivitet stadig dominerer, men der, hvor skaden er størst, sker i devalueringen af videnskabeligt arbejde.
At blot der eksisterer en rapport og nogle tal, kan det bruges efter forgodtbefindende, også selvom forskeren bag underkender brugen. Det er denne sidste del, der gør det svært at fastholde troværdigheden til Zetlands omgang med tilgængelig vidensproduktion.
Situationen er jo ikke bare en tanketorsk, men en vildfarelse på redaktionelt niveau. Hvis Zetland har taget den idealistiske førertrøje på, skal vi så være bange for, at det vil være en endnu værre argumentation, der gør sig gældende på alle landets andre nyhedsredaktioner, når fakta ikke passer med den valgte vinkel?
Forskellige grader af falskhed
Kilde: Falskhedstype-modellen i Lars Holmgaard Christensen (2018), Glem forsiden. Nyheder i et socialt mediebillede, Dansklærerforeningens Forlag (under redigering)
Et medieproduceret samfundsbillede kommer med forskellige grader af falskhed og manipulation. Lad os derfor perspektivere situationen med Zetland til et mere generelt niveau.
At relatere typer af falskheder vil være en måde at betragte indholdsproduktion i de magtkampe om ‘sandheden’, der foregår i mediesamfundet. I modellen viser den lodrette akse et kontinuum fra simple konstruktioner, rammesætninger og vinklinger af begivenheder til direkte manipulation og søgen efter magt til at sætte en dagsorden eller tilkæmpe sig opmærksomhed. På den vandrette akse er det et kontinuum mellem at have en ideologisk eller politisk interesse overfor en kommerciel interesse. Groft sagt er det forholdet mellem at orientere sig mod demokratiske processer eller profit.
Det giver nogle elementære falskhedstyper. Det drejer sig om henholdsvis:
- Spin-historier i politisk kommunikation, hvor legitimiteten hentes hos befolkningen, men hvor formålet er tilslutning hos en bestemt vælgerskare.
- Click-bait og spam i forsøget på kommerciel indtjening, der bedst er kendt fra e-mails og andre forsøg på at få folk til at klikke eller sende penge til et opdigtet projekt.
- PR og omtale gennem en ikke-kritisk nyhedsproduktion, hvor nyhedsmedierne spiller rollen som uvildig instans, der konstruerer troværdighed ved at skrive om bestemte virksomheder og produkter.
- Nyhedsjournalistikken, der i mindre grad agerer vagthund, men i højere grad søger efter det oplagte K, konflikt i nyhedskriterierne, hvorfor der snarere er tale om jagthundejournalistik med meget skarpe og ofte konfliktfordrejede vinklinger. Legitimiteten hentes hos den brede befolkning, men formålet er samtidig at fastholde befolkningens interesse. Det sker mest succesfuldt gennem sensation og konflikt.
Modellen skal således anspore til, at vi spørger kritisk ind til, hvad det vil sige at producere nyheder og med hvilket formål. Og helt konkret giver modellen også mulighed for blot at se Zetlands reklamefremstød som PR. En helt anden historie er så, at Zetlands produkt, ’at være samfundets ultimative sandhedssiger’, nok skal en ny tur omkring udviklingsafdelingen. Muligvis burde de genlæse deres manual.