Dokumentaren om Bellingcat.
Eliot Higgins
Eliot Higgins fik i 2012 det, han i We are Bellingcat kalder en åbenbaring. Når han søgte online, kunne han finde fakta, som hverken pressen eller eksperterne vidste noget om endnu, og en række andre mennesker havde opdaget det samme.
Et onlinesamfund opstod, og der fulgte en række pikante internationale afsløringer.
I 2014 blev Bellingcat officielt etableret med 15 ansatte og et kollektiv af frivillige, der samledes omkring opsigtsvækkende nyhedsbegivenheder, der havde efterladt spor på YouTube, Facebook, Twitter og så videre.
Eliot Higgins er grundlæggeren af Bellingcat. Kilde: Getty
”Efterhånden som vores arbejde skred frem, blev vi mere og mere sofistikerede og lærte hinanden de nyeste efterforskningshacks, idet vi forenede det i et nyt felt; et, der forbandt journalistik og efterforskning af kriminalitet,” skriver han i We are Bellingcat.
Og resultaterne kom hurtigt. Bellingcat beviste, at den syriske diktator Bashar al-Assad affyrede kemiske våben mod sit eget folk, og de viste, hvem der stod bag nedskydningen af fly MH17. Bellingcat lokaliserede ISIS-tilhængere i Europa og identificerede nynazister, der demonstrerede i Charlottesville, Virginia.
Men kronen på værket var en realitet, da Bellingcat i 2018 afslørede et "kill-team" fra Kreml og dermed fatalt ydmyger den russiske præsident – og tidligere KGB-officer – Vladimir Putin.
”Vi ved, hvem de er,” siger Putin
Den 4. marts 2018 bliver den Putin-kritiske oppositionspolitiker Sergei Skripal og hans 33-årige datter Yulia, der var på besøg fra Moskva, fundet bevidstløse på en offentlig bænk nær et indkøbscenter i den engelske by Salisbury af en læge og sygeplejerske, der tilfældigt gik forbi. Det står hurtigt klart, at de er blevet forgiftet af det dødelige nervemiddel Novichok.
I løbet af nogle måneder har det engelske politi mistanke om, at to russiske statsborgere står bag drabsforsøget, og offentliggør billeder og en overvågningsvideo, der viser de to russere nær Skripals hjem på dagen for giftattentatet.
”Vi ved, hvem de er,” siger Putin den 12. september 2018, ”Jeg håber, at de melder sig selv og fortæller alt. Det vil være det bedste for alle. Der er ikke noget specielt ved det her, intet kriminelt, det forsikrer jeg. Det vil fremtiden bekræfte.”
Og fremtiden er noget, Putin har i sin hule hånd. For den kommer tilsyneladende allerede dagen efter, hvor de to forsvundne russiske turister – som trukket op af en kaninhat – pludselig dukker op i et bizart interview på Kremls internationale nyhedskanal, RT.
De to mænd proklamerer sig uskyldige. De er blot to gode venner, der er taget på en hurtig ferierejse til England for at nærstudere en gammel engelsk katedral. De er ikke snigmordere, forsikrer de, men blot to iværksættere, der arbejder i den russiske fitness-industri.
Som to Duracell-kaniner, der er ved at løbe tør for batteri, kigger de to russere ind i kameraet og ligner to fejlcastede skuespillere i verdenshistoriens mest mislykkede PR-kampagne.
Et par dage efter det famøse interview offentliggør Bellincat den virkelige identitet på de to hemmelige snigmordere og identificerer dem som to russiske officerer fra det russiske militærs efterretningstjeneste, GRU. Resultatet er en international ydmygelse og et gedigent nederlag for Putin og hans utroværdige Pink Panther-agenter.
Løgnen er gigantisk, og Bellingcat har med udpegningen af de centrale GRU-aktører, der mildest talt ikke består deres tv-premiere, for alvor sprættet Putin og hans kaniners pålidelighed op.
Men afsløringen rejser også nogle andre spørgsmål: Hvordan kan en flok kollektive amatører, der tilsyneladende bruger dagene på at pløje internettet igennem via offentligt tilgængelige onlinedata og de sociale medier, afsløre Putins professionelle mordbrigade?
Hvor var CIA, MI6 og alle de andre agtværdige, hæderkronede og solide, men hemmelige tjenester i alt det her? Hvis det her var rigtigt, og det tydede det på, hvorfor havde de officielle efterretningstjenester så ikke opdaget det? Var det her med Bellingcat ikke too good to be true? Nogle begyndte at hviske: Husk nu Julian Assange.
Bellingcat beskyldt for at være nyttige idioter
Hvor CIA og alle de andre efterretningstjenester er, når det drejer sig om afdækning af afgørende viden i særlige spektakulære sager, er ikke godt at vide. Men tilsyneladende ikke – altid – så meget på internettet og de sociale medier som Bellingcat.
Bellingcat havde ramt rigtigt adskillige gange og imponeret omverdenen med viden, som var indsamlet via innovative digitale metoder. Men mange mente, at organisationen var spændt for en vogn af ikkevestlige interesser.
I 2015 var Bellingcats MH17-oplysninger blevet miskrediteret, og det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel beklagede for magasinets anvendelse af Bellingcat-beskyldninger om, at det russiske forsvarsministerium manipulerede satellitbilleddata for at understøtte sin holdning til MH17. Ifølge den tyske forsker Jens Kreise, ekspert inden for digital billedteknik, var Bellingcats teknik til "fejlkorrektionsanalyse" "subjektiv og ikke baseret på videnskab,” og han
beskrev Bellingcats arbejde som "intet andet end at læse teblade," i et interview i Der
Spiegel.
Det venstreorienterede nyhedswebsted World Socialist Web Site mente, at: ”Higgins og Bellingcat er nyttige til at
pumpe propaganda ud, der maskerer sig som borgerjournalistik. Det såkaldte ’forskningskollektiv’ er et internet- og social medie-supplement til den amerikanske regering og NATO. Konklusionerne af dens ’forskning’ bestemmes af Higgins’ politik, der tjener de imperialistiske magters interesser, når de forbereder sig på krig mod Rusland.”
Skuffet, hvis Putin ikke er gal på os
Men Higgins og Bellingcat er her stadig. Bellingcat var også involveret i afdækningen af det famøse mordforsøg på den russisk politiske aktivist Alexei Navalny, der blev forgiftet under en rejse til Tomsk i Sibirien i august 2020.
Bellingcat fastslog sammen med den amerikanske tv-station CNN, at et ”toksinhold” fra FSB (den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland, red.) bestående af seks til ti agenter, herunder kvalificerede læger, toksikologer og paramedicinere, i en lang periode op til forgiftningen af Navalny havde fulgt efter ham.
Bellingcat og CNN’s undersøgelse identificerede mindst seks medlemmer af det russiske efterretningsteam, der var specialister i toksiner og nervestoffer. Telefon- og flyregistreringer viste, at holdets agenter i årevis havde overvåget den russiske oppositionsleder Navalny. Endnu engang var Putin taget med de giftige underbukser nede. Noget, der i februar 2021 fik den amerikanske præsident til at kalde ham for ”en morder.”
Putin afviste igen beskyldningerne fra Bellingcat og CNN med ordene: ”Hvis det havde været os, havde vi gjort arbejdet færdigt,” og han hentydede dermed til, at Navalny overlevede attentatet.
”Det er rart, at de er opmærksomme på Bellingcat,” siger en rolig og fattet Eliot Higgins til The Guardian. ”Jeg tror, vi ville have været skuffede, hvis Putin ikke havde nævnt os på sin årlige pressekonference i år.”
Og noget er der sket i de knap ti år, siden Eliot Higgins begyndte at blogge fra sin sofa i Leicester. Dengang diskuterede han med folk på internettet, hvor han benyttede open-source-beviser for at overbevise dem om, at de tog fejl i diverse diskussioner. ”Nu gør jeg bare det med den russiske stat.”
Læs mere om Bellingcat her