Restforsvarets genpres mod fejlvendt omstillingsspil

I fjernsynet, på gaden, i radioen, på baren, i sofaen, på nettet. Et verdensmesterskab i fodbold afføder naturligvis mange og lange diskussioner. Om gamle stjerner og nye stjerner, 4-4-2 og 3-4-3, lortedommere og videoteknologi. Fodboldsamtalen trives bravt i VM’s fortættede univers, hvor der bliver suget mening og betydning ud af alt og alle.

Holdningerne er – i det store hele – engagerede, pointerne valide og perspektiverne interessante. Ikke så sjældent skal man dog overkomme en stribe sproglige blindgyder for at finde frem til diskussionernes egentlige indhold. Sommerens VM-snakke er rige på viden, men det kræver, at man lytter godt efter, for de er udfordret af fodboldens indskrænkede vokabular. Det der egentlig er en legitim, nuanceret indvending om William Kvists rolle på det danske landshold eller Tysklands forsvarsproblemer, fortaber sig ofte i et standardiseret robotsprog med abstrakte kategorier, livløse begreber og flommefede klichéer.

Der bliver talt om (taktisk) tydelighed – andre gange afklarethed – som en selvstændig værdi. Så længe vi kan se, hvad holdene prøver på, så er alt jo godt. Der bliver brugt ikke-ord som restforsvar, slutprodukt, fejlvendt og retvendt. Ve den, der vover sig ud i et etymologisk studie. Og der bliver sagt banaliteter som: “Det er de (berømte) små marginaler, der er afgørende”. Ja, goddag.

Gode analyser går tabt, når de skal pakkes ind i klichéer og vrøvleord. via GIPHY

Klichéer er ikke kun en hæmsko

Der er flere ting på spil her. For det første noterer jeg mig det paradoksale ved, at den kluntede VM-samtale er modsvaret af det skrevne fodboldord, der i både danske og internationale medier bliver behandlet fremragende i denne tid. Her kvæles pointerne ikke i et stift sprog. De næres af rammende metaforer og dækkende beskrivelser.

Dernæst bør det bemærkes, at klichéer ikke er entydigt hæmmende. Ofte – ret ofte – er det noget, man siger, når man ikke ved, hvad man ellers skal sige. Når man siger, at nu vil det være et “psykologisk godt” tidspunkt at score på, siger man noget uden at sige noget. Når man siger, at 2-0 er den farligste føring, distancerer man sig fra det, der rent faktisk sker på banen ved at gemme sig bag et sprogligt panser. Når man siger, at en kamp er en “taktisk affære”, siger man i virkeligheden bare, at kampen er røvsyg. Omvendt kan klichéerne også have en praktisk funktion som lægmandens vej ind i debatten.

På samme måde som de – mere eller mindre problematiske – stereotyper om de forskellige landes spillestile koger klichéerne fodbolden ned til nogle essenser, som alle og enhver kan forstå. De indeholder på ingen måde store sandheder om sporten, nogle gange tværtimod, men de tjener ikke desto mindre et folkeligt formål.

Klichéerne kan være gode til at formidle til lægmanden. via GIPHY

Det vil altså sige – og her har vi sagens kerne – at spørgsmålet om sportens vokabular rummer en grundlæggende konflikt i den moderne fodbold. Det er fagligheden mod folkeligheden, den verdensfjerne taktikteori mod den verdensforstørrende mytologi. I disse år oplever vi en markant videnskabeliggørelse af sporten. Det, der tidligerede var overladt til den personlige erfaring og mavefornemmelsen, er nu systematiseret og begrebsliggjort. Det vil sige, at fodbold – altså, som den bliver spillet på absolut højeste niveau – i bogstaveligste forstand ikke længere er et sprog, alle taler.

Det, der for det menige øje ligner tilfældige koreografier, kan fagmanden pille fra hinanden og samle igen med et særligt fodboldteoretisk ordforråd. Videnskabstendensen har gjort fodboldens sprog til et fagsprog, som i uindviede ører kan lyde som den værste gang bullshit.

Trænerlingo giver ikke mening for fodboldfans

Tag sådan noget som restforsvar. På et trænerkursus, hvor spillet på banen bliver brudt ned i atomare dele, der tilsammen siges at udgøre et kompliceret skakspil, giver det rigtig fin mening. Begrebet angiver den måde, som spillere, der ikke deltager i angrebet, positionerer sig på for at stoppe modstanderens kontraangreb, hvis bolden mistes. Ser man ikke fodbold med trænernes årvågne blik og sans for detaljen, men med fanens gehør for Den Store Fortælling, er sådan noget som restforsvaret imidlertid et misforstået fokus.

Restforsvar og slutprodukt giver mening for fagfolk som trænere, men det er russisk for den almindelige seer. via GIPHY

Det samme gør sig gældende med andre favoritudtryk som slutprodukt, genpres, omstillingsspil og ikke mindst spillerbetegnelserne 6’er og 8’er. Alle disse indikerer en steril ambition om at forstå kampen som en taktisk dyst, men kampen er andet og mere end det. Det er også en opvisning i tvivlsom såvel som ridderlig moral, store følelser, benhård mentalitet og kulturelle symboler. Og det er dét – det allegoriske drama – som fodboldsamtalens standardiserede robotsprog ikke indfanger.

Opfattelserne af kampen som enten taktik eller mytologi er selvsagt ikke gensidigt udelukkende, men der ryger en flig af fascinationen, hvis trænerkursernes taktikbegreber og analysekategorier overtager fodbolddebatten. De hjælper på forståelsen af sporten som fagdisciplin, men ikke på forståelsen af sporten som kulturfænomen.

En steril ambition om at forstå kampen som en taktisk dyst bliver robotagtig og indfanger ikke det store drama. via GIPHY

Tidens modeord i fodbolddebatten forklaret:

VAR

Ikke et taktisk fagbegreb, men ingen fodboldsnak uden VAR i disse dage. Video Assistant Referee er det nyindførte videosystem, der i tvivlssituationer giver dommeren mulighed for at konsultere dommerkolleger, der følger kampen på tv. Af en eller anden grund er kollegerne, der sidder i en bunker i Moskva, uanset hvor kampene bliver spillet, omklædt i dommertøj. Mon de også varmer op?

Slutprodukt

Nævnes oftest som noget en spiller ikke har. Betegner evnen til at omsætte et angreb til skud på mål. Rimelig nødvendigt at kunne, hvis man vil vinde fodboldkampe.

Genpres

Forsøget på at generobre bolden akkurat efter, man har mistet den.

6’er

Defensiv midtbanespiller, der placerer sig mellem forsvarsspillerne og de øvrige midtbanespillere. Ret tit lavstammet og bidsk.

8’er

Central midtbanespiller, der kan lidt af det hele og dækker hele banen. Også kaldet en boks-til-boks-spiller. Ret tit atletisk og langbenet.

Omstillingsspil

Det vi engang bare kaldte kontraangreb. Når man straks kører mod mål efter at have erobret bolden.

Fejlvendt

Når man har ryggen mod modstanderens mål. Eller hvis man som højrebenet spiller i venstre side af banen. Eller hvis man som venstrebenet spiller i højre side af banen.

Retvendt

Når man har fronten mod modstanderens mål. Noget så simpelt.

Restforsvar

Måske det mest benyttede af alle begreberne, der er sivet ud i offentligheden fra DBU’s trænerkurser. Den måde, som spillere, der ikke deltager i angrebet, positionerer sig på for at stoppe modstanderens kontraangreb, hvis bolden mistes.