Undgå skandaler med tre sexting-strategier
Sikker sexting for de nøgenstolte

Skrevet af

Jakob Olrik

3 artikler

0 indlæg

Sexting er kommet for at blive. Rigtig mange sender vovede billeder eller pikante film til kærester og andre interesserede, men hvordan undgår man, at den private, erotiske leg udvikler sig til en offentlig, livsødelæggende skandale? Sexolog Jakob Olrik giver tre strategier: den puritanske, den oplyste og den nøgenstolte.
Et forskrækket sus blæste gennem medierne, da nyhedsdirektøren på TV 2, Michael Dyrby, for nogle uger siden følte sig tvunget til at sige sin stilling op. Suset blev ikke mindre af, at det ifølge hans egne oplysninger ”bare” var, fordi han havde sendt nogle frække billeder og film til sin tidligere elskerinde, og de efterfølgende var kommet i omløb på nettet.
 
Både før og siden har mange stillet spørgsmålet om, hvordan vi kan undgå, at "sexting" – som fænomenet med at sende vovede sms’er til hinanden kaldes – sårer og skader os selv og andre.
 
Lad os begynde med at konstatere, at sexting er kommet for at blive. Meget tyder på, at fænomenet kun vil blive mere udbredt. Virkeligheden er jo allerede, at vi herhjemme er omgivet af flere kameraer end mennesker. Mange af os har både et kamera i mobilen, i computeren og i vores iPad, foruden et gammeldags et derhjemme på hylden. Der er også kameraer overalt på gadehjørner, i restauranter osv. Den eneste måde, vi kan undgå de sorte linser på, er ved at skynde os "back to nature" hos et træstammefolk, som stadig grutter korn.
 
Sexting er kommet for at blive, og det er helt naturligt, at vores lyst også kommer til udtryk digitalt. Man risikerer selvfølgelig, at de erotiske billeder og filmklip, man sender, ender i de forkerte hænder. Til gengæld kan man hverken blive gravid eller få kønssygdomme af det.
 
Film og nøgenbilleder ude i universet
Og er det nu så slemt, at den fotografiske framing kan bruges til seksuelle lege? Det er i hvert fald ikke udelukkende slemt. Vi er mange, der har vidst længe, at forspil peppes gevaldigt op, når vi sender hinanden små pikante film, lydfiler og fotos som opvarmning. Vi er også en del, der har taget det skridtet længere og fået os en Skype-kæreste. Sådan en har jeg haft i et stykke tid. En dejlig svensk kvinde, som jeg sjældent ser i virkeligheden, men ofte har hed sex med via Skype. Vi hidser hinanden op med beskidte ord, ved at vise hud og pikante dele og onanere sammen.
 
Rundt om på diverse harddiske ligger også en del sexede billeder og film, som jeg har optaget sammen med de kærester, jeg har haft gennem tiderne. Med andre ord har jeg ikke tal på de gange, jeg har sendt billeder af min nøgne krop og mit lem ud i universet. Så dette kan samtidig tjene som en advarsel om, at der bestemt er en risiko for, at mit lem dukker op på en skærm nær dig, hvis en kvinde får lyst til at hævne sig. På grund af min snak om sex i medierne er jeg desuden i den heldige position, at jeg dagligt modtager nøgenbilleder fra kvinder på min telefon og forskellige sociale medier.
 
Der er meget godt at sige om sexting. Først og fremmest får man hverken kønssygdomme eller bliver gravid af den.
 
Sexting er sjovt, men også lidt farligt. Måske er dét med til at gøre det ekstra spændende. Vi er nok mange, der har opført os uansvarligt på det punkt. 
 
Risiko for uforudsigeligt misbrug
Men problemet er naturligvis, at billederne og filmene nemt kan spredes og både kan misbruges og misforstås på måder, vi ikke er i stand til at forudse, mens materialet bliver til. Også selv om vi holder os til Snapchat, hvor den lykkeligt korte levetid nemt omgås med et screenshot.
 
Hvis vi skal være ærlige, er vi nok mange, der har opført os en smule uansvarligt på det punkt. I en pralende stund har jeg i hvert fald flere gange delt nogle af de flotte ballebilleder og velskabte kavalergange, der er fløjet ind i min indbakke, med andre. Det foregik i lukkede mandegrupper, men derfor kan det måske godt opleves som krænkende af de kvinder, der har sendt mig billederne, hvis de opdager det. Og omvendt skal der nok være grupper af kvinder, der sammen har grinet lystigt over mine kiksede forsøg på at posere som sexet og lækker på de billeder, som jeg har sendt til diverse elskerinder.
 
Det overlever vi nok. Værre er det, når billederne med eller uden vores viden bliver offentligt tilgængelige.
 
Det virker som en god idé i øjeblikket, men to år senere får du ikke jobbet, fordi din kommende arbejdsgiver har googlet sig frem til at se dig i en prekær situation. Det skader ikke, at vi bliver lidt mere bevidste om, at digitale filer i omløb kan få det hele til at ramle. 
 
En medrivende erotisk stund kan ødelægge vores liv
Lad os sige, at en mand engang i tidernes morgen syntes, det var fedt at lægge en film, hvor han boller med to kvinder, op på et pornosite for amatører. Nu søger han et job som pædagog i en børnehave, og da arbejdsgiveren googler ham, kommer den scene op. Ikke smart! Eller lad os forestille os, at en kvinde er i en indledende fase med en kæreste, der især elsker hendes blide personlighed. Mon ikke han skræmmes grundigt, hvis han ser et billede på nettet, hvor hun optræder som kinky herskerinde?
 
Det skader ikke, at vi bliver mere bevidste om, at en erotisk medrivende stund, der er optaget engang for længe siden, kan ødelægge vores liv, hvis vi er uheldige nok.
 
Det behøver ikke at være nedværdigende for én, at nogen synes, at man er sexet. Det ved Helle Thorning-Schmidt, som ikke ser ud til at have noget imod det, da Emil ’Orgi-E’ Simonsen fra Suspekt kaldte hende "MILF" til DMA 2015. Foto: Polfoto/Mogens Flindt
 
Sexvideoer og MILF-status kan gavne karrieren
Bizart nok er der samtidig masser af eksempler på, at det at optræde i en sexet sammenhæng kan styrke vores karriere.
 
Pamela Anderson blev for eksempel endnu mere berømt, da en privat sexvideo, hvor hun og hendes daværende mand lå og bollede, blev stjålet og lagt ud på nettet. Og Paris Hilton bygger i høj grad sin berømmelse på, at hun medvirkede i en erotisk hjemmevideo, som en ekskæreste gjorde tilgængelig under navnet ”1 Night in Paris”. Senere fik hun endda en indbringende forretning ud af at udgive hjemmevideoen på dvd.
 
At få ”sexet” sit image op er altså bestemt ikke altid skadeligt. Tænk også på Helle Thorning-Schmidt. For nylig uddelte hun prisen for Årets Rapgruppe ved Danish Music Awards til Albertslund-drengene fra Suspekt, som kækt kvitterede ved at kalde hende ”Vestegnens flotteste MILF” (der kan oversættes til ”en mor, jeg gerne ville have sex med”). Jublen i Forum ville ingen ende tage. Var hun blevet kaldt det før valget, var hun måske fortsat som statsminister, hvem ved?
 
Children of the Street Society's advarselsvideo om sexting rettet mod unge. Der er adskillige tilfælde, hvor unge er kommet forfærdelig rigtig galt afsted, når de fx har klædt sig af over Skype og Facetime. De bør hjælpes med mere oplysning. 
 
Tragisk, når unge bliver ofre 
Men igen: Eksemplerne på, at det kan være skadeligt, er lige så mange. Ikke mindst er det tragisk, når ofrene er unge. Et skrækeksempel er Viborg-mappen, en digital fil, som drenge solgte til hinanden, med flere hundrede intime billeder af piger fra lokalområdet. Nogle af dem ned til 13 år. Mange af dem fortalte, at de var panisk angst for at ende i mappen. Også voksenliv kan blive ødelagt – det viser tilfældet med Michael Dyrbye.
 
I det følgende vil jeg gennemgå de tre strategier, jeg ser som mulige, hvis man vil vige udenom den slags tragedier.
 
Første strategi: Bliv puritaner
Smid kun tøjet, når du er 100 procent sikker på, der ikke er et kamera i nærheden, og stå af på alle de sjove oplevelser, der er forbundet med at kaste dig ud i at sende film og billeder af dig selv til andre. Det vil i nogle sammenhænge kræve, at du isolerer dig ret meget. Så selv om det klart er det mest enkle, kan det også ende som det mest deprimerende. 
 
Vi skal undervises og oplyses om, at kærlighed ikke er forbrug, hvor vi kan gøre, hvad vi vil med varerne, når vi ikke selv er interesserede i dem længere. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
 
Anden strategi: Vi skal undervises og oplyses
For det første er det naturligvis vigtigt at oplyse de unge om, at der i dag altid er et kamera i nærheden. Og at der altid findes idioter, som finder det hylende sjovt at udstille andre på nettet.
 
Men endnu vigtigere er det at undervise alle i at tackle de følelser, der er forbundet med at elske og blive vraget. I sagen med Michael Dyrbye spiller hævnporno tilsyneladende en stor rolle. Når så mange i dag rammes af det, må det være, fordi vi ved mindre end nogensinde før om kærlighedens færdselsregler. Vi opfører os, som om kærlighed er en slags forbrug. Når vi er trætte af vores vare, smider vi den ubetænksomt fra os. Nu om dage har de fleste voksne en del brudte forhold bag sig, og dermed har de fleste også flere ekskærester, som kan finde på at straffe og hævne, især hvis de føler sig vraget, trådt på og forsmået.
 
Derfor er det vigtigt, at vi hver især får nogle psykologiske værktøjer, som vi kan bruge til at få afsluttet vores forhold ordentligt. Vi skal lære meget mere om konflikthåndtering og om, hvordan vi håndterer vores egne og andres følelser. Hvorfor ikke gøre det til et fag i skolen? Et fag, som skal instruere os i at undgå at skade andre, så vi undgår at skade os selv.
 
Sexting kan kun ødelægge os, fordi der er så meget kropsskam i vores samfund. Hævnporno og afpresning er selvfølgelig uacceptabelt, men vores blufærdighed er røvhullernes stærkeste våben (på billedet: Jakob Olrik). Foto: Axel Schütt   
 
Tredje strategi: Slip af med skammen over din krop
Denne strategi har jeg i høj grad selv valgt.
 
Skulle jeg ende i samme situation som Dyrbye, ville jeg allerhøjst maile rundt til medierne og spørge, om de venligst vil vælge de mest flatterende af billederne. De billeder, hvor den fotografiske vinkel giver mit lem mest volumen og får det til at minde mindst om en laber larve fra Matador Mix. Jeg vil også helst optræde uden rødvinstænder og alt for mørke rande under øjnene.
 
Jeg forstår faktisk slet ikke, at Dyrbye fandt det nødvendigt at gå af. Hvorfor alt det postyr for at undgå, at folket ser hans tissemand? Der var vist lidt mere end det, og der er måske stadig noget i den sag, vi ikke helt ved. 
 
Det her skriver jeg ikke af mangel på respekt for den sorg og frustration, som hævnporno kan være årsag til. Jeg har stor empati for og deler forargelse med dem, der troede, de klædte sig af for en smuk svensker på nettet, og bagefter har modtaget trusler om, at nøgenbillederne af dem vil blive spredt på Facebook, hvis de ikke betaler.
 
Jeg skriver det her for at gøre opmærksom på, at sexting kun kan bruges til afpresning, fordi der er så meget kropsskam i vores samfund. Lad os kort forestille os, at vi alle havde nøgenbilleder af os selv på vores Facebook-profiler, så ville den form for afpresning aldrig kunne foregå. Kun fordi så mange skammer sig over deres kroppe, kan det udvikle sig til en dyb ulykke.
 
Michael Dyrbys sexting-sag rummer måske mere, end at nogen er i besiddelse af erotiske billeder af ham, som vedkommende har besluttet sig for at dele med uvedkommende. Men grundlæggende kan man bekæmpe sextingens skyggeside med afpresning og og hævnporno ret effektivt ved simpelthen ikke at skamme sig over sin krop eller sin seksualitet. Det tager magten fra dem, der ikke opfører sig ordentligt. Foto: Polfoto/Simon Høgsberg
 
--------------------------------------------------------------------------------
 
Forslag til at opnå høj nøgenselvtillid
Jeg har selv arbejdet ihærdigt på at nå derhen, hvor nøgenhed er naturlig for mig og mine venner. For eksempel holder jeg nøgenfester. I modsætning til hvad man skulle tro, har det vist sig at være enormt befordrende for selvtilliden.
 
De foregår helt som andre fester med den eneste forskel, at vi er nøgne. De gæster, som ikke har deltaget før, bruger altid det første kvarter på at forsøge at dække over de steder på deres kroppe, som de er flove over. Et kvarter senere kigger de i stedet vildt på hinanden, og efter et kvarter mere er de glædestrålende blevet opslugt af den løsslupne stemning. Under en time tager det altså for dem at indse, at det netop er det mangfoldige og unikke, som er interessant og tiltrækkende, ikke mode- og reklameverdenens kedelige og ensrettede kropsidealer.
 
Jeg vil gerne her opfordre til, at vi alle erobrer stoltheden over vores kroppe tilbage. Når vi har den, vil vi aldrig kunne afpresses. Så er der slet ikke noget problem. 
 
Lena Dunham fra Girls er en af dem, der meget aktivt bekæmper nøgenskam. Hvis hun sexter. kan hendes modtagere dårligt true hende med at offentliggøre noget, hun ikke allerede selv har lagt frem...
 

Relaterede artikler

Selvdestruerende sociale medier - Det er et interessant dilemma: I den virkelige verden, som i ”Den Virkelige Verden” uden medier, er det at glemme noget ...
Fri os fra FOMO - FOMO er den angst, som sociale mediers konstante strøm af fede ting at gøre, ligne og lave, indgyder i folk. Undersøgels...
Selfier ændrer verden - Spejlet hører til en af de skelsættende nyopfindelser, der udbredes i renæssancen og sætter selvet og subjektet i centru...
Den spornoseksuelle hakkeorden - Spornosexual. Åbenbart det helt nye, pangfarvede maskulinitetsbegreb. Især britiske og amerikanske medier og hjemmesider...
Jaloux på en røv uden ører? - Næ. Det er vi egentlig ikke. Vi er heller ikke chokerede. Eller forargede over numsen i det offentlige rum. Faktisk syne...
Tabuer på Twitter - De sidste dage har tusindvis af danske kvinder brugt hashtagget #jegharoplevet til at dele beretninger om overgreb og se...
Er din skodkrop strandklar? - Beach Body-reklamen fra det britiske firma Protein World blev torsdag d. 31. april forbudt i Storbritannien. UK’s Advert...
Hvil i din bamseform - Dadbod – farkrop – er noget af det mest hotte, mænd kan have lige nu. Trenden rammer høj og lav – men hvorfor er det sex...
Normbod er det nye - En ny nøgenhed florerer. Den består af dig og mig, mennesker med lidt for høj fedtprocent og lidt for lidt solkysset hud...
Alt om medier og kultur - I hvilke artikler kan du finde viden om kultur og medier? Kforum giver dig overblikket her. Fx: Hvad sker der, når små b...
Taberkroppens hemmelige lidelser - Lider du af udslæt og inkontinens, eller har du bare brug for en penisring? Så kan du flere steder på nettet få leveret ...
Fucked up females - Seneste og største feministiske triumf inden for tv-fiktion er retten til at være en narcissistisk, småbuttet pigerøv, l...
Magtmand med erotisk kapital - Ligestilling. Dobbeltmoral. Sexchikane. Canadas nye premierminister, Justin Trudeau, trækker overskrifter (og mange bill...
Generation Ztreet cred - Generation Z indtager arbejdspladserne om 2 år og er for alvor etableret om 12 i alle positioner. Hvordan kan du allered...
Kan du din seksuelle ABC? - Hvis hetero er rigssproget, må homoseksualitet og biseksualitet være de mest udbredte dialekter. Men hvad med alle de sm...
#onefingerchallenge - En ny, vovet udfordring har set dagens lys. Betegnelsen er #onefingerchallenge, der basalt set beskriver udfordringens f...
Hyg dig med en fuld finne i underbukser - Hygge er ikke hyggelig længere. Verden er blevet for uhyggelig. Hygge er blevet social tvang og konforme krav. Hygge er ...

Giv din stemme

7 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)

Frist: 24. november kl. 12.00

Praktikant

Frist: 27. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.