|
|
Global undersøgelse om nyhedsforbrug
Danskerne vil ikke betale for onlinenyheder

Vi vil ikke betale for online-nyheder i Danmark, og det er et problem for mediehusene, der kæmper om annoncekronerne. En ny rapport fra Center for Nyhedsforskning på RUC ser nærmere på, hvorfor danskerne er mere skeptiske, når det gælder betaling for onlinenyheder, end vores nordiske naboer.
Danskerne er mindre villige til at få pungen op af lommen end svenskerne og nordmændene, når de klikker ind på en betalingsartikel på et nyhedsmedie på nettet.
 
Det er en af konklusionerne fra en international undersøgelse, som Roskilde Universitet har udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University og offentliggjort en rapport om i denne uge.
 
Kun 15 procent af danskerne har det seneste år læst en onlineartikel mod betaling, hvilket kun er lidt mere end halvt så mange som i Norge (27 procent) og også noget færre end i Sverige (20 procent).
 
Andelen der betalte for nyheder i det seneste år, alle lande. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
TV-nyheder frem for onlinenyheder
Hovedrapporten fra The Reuters Institute for the Study of Journalism blev publiceret og omtalt i juni 2016, men den danske rapport indeholder nye resultater og analyser af de tidligere fremlagte resultater. I relation til betaling for onlinenyheder er det interessant, at undersøgelsen bekræfter billedet fra de foregående år: at traditionelle TV-nyheder fortsat står stærkt i det samlede nyhedsbillede. 
 
Der er således 40 procent af de danske, digitale nyhedsbrugere, der foretrækker TV-nyheder, mens kun 18 procent har avisernes tekstbaserede onlinenyheder som primær nyhedskilde. I Sverige og Norge er det henholdsvis 31 procent og 30 procent, der finder, at avisernes onlinenyheder er deres vigtigste nyhedsmedie.
 
Vigtigste nyhedsplatforme internationalt 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
 
Vigtigste nyhedsplatforme i Danmark 2013 og 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
”I Danmark har man simpelthen ikke formået at gøre sig lige så uundværlige, som det er tilfældet i de andre nordiske lande. Det er formentlig årsagen til, at der i de andre nordiske lande er en betydeligt større vilje til at betale for onlinenyheder, end det er tilfældet i Danmark,” påpeger professor i kommunikation Kim Schrøder fra Center for Nyhedsforskning på RUC.
 
Kim Schrøder - den ene af de to ledende forskere bag undersøgelsen.
 
Undersøgelsen nævner også, som tidligere omtalt i medierne, at de nyhedsbrugere, der får onlinenyheder fra public service-medier, er mere tilbøjelige til at betale for at få nyheder fra private nyhedsmedier.
 
”Dette går imod argumentet om, at public service-kanalerne er konkurrenceforvridende og skader de private mediers muligheder for at få folk til at betale for nyheder,” påpeger Mark Blach-Ørsten, professor (mso) i journalistik, der sammen med Kim Schrøder og ph.d.-studerende Rasmus Burkal står bag rapporten.
 
Forsker Mark Blach-Ørsten. 
 
I rapporten peger forskerne desuden på det dilemma, at de traditionelle nyhedsinstitutioner stadig er de altdominerende producenter af nyheder, mens en håndfuld globale teknologigiganter som Facebook og Google i stigende grad distribuerer nyhederne til borgerne og i den proces løber med hovedparten af annoncekronerne.
 
Skræddersyede nyheder hitter ikke
”Oveni dette økonomiske grundproblem kommer der så en række udfordringer, der har at gøre med, at kontrollen over, hvilket nyhedsindhold borgerne møder og benytter som informationskilder, i stigende grad er styret af Facebooks og Googles distributionsalgoritmer,” lyder det i rapporten.
 
Og danskerne er faktisk ikke interesseret i skræddersyede nyheder, viser den danske rapport. Kun 8 procent af danskerne synes, at det er vigtigt at få nyheder, der er skræddersyet til personlige interesser. Blandt de unge på 18-24 år er det dog 17 procent, der synes dette er vigtigt. Og kun 19 procent af danskerne synes, at det er vigtigt at vide, hvilke nyheder ens venner er interesserede i. 
 
Brug af digitale platforme til nyheder seneste uge 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
Her er gennemsnittet på tværs af lande 23 procent. Derimod er over halvdelen af danskerne (66 procent) bekymrede for, at algoritmerne gør synspunkter, der kan udfordre deres egne, mindre synlige.
 
Bekymret for personlige nyheder. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
Bekymringen er her på samme niveau i de øvrige nordiske lande, men højere end i Frankrig, Holland og Belgien.
 
I tråd med dette peger forskerne i rapporten på det demokratisk betænkelige ved, at når man læser nyheder via de sociale medier, så opnår det sociale medie, der styres af internationale mediegiganter, en magtposition som ”distribuerende nyhedsmedie” gennem algoritmestyrede processer, som ikke er offentligt tilgængelige og derfor uigennemskuelige for brugeren og for samfundet.

Danmark er Facebookland og Sverige i top med smartphones
På et mere generelt plan bekræfter undersøgelsen, hvad mange nok allerede er klar over – at Danmark er et udpræget Facebookland, også når det gælder nyheder på nettet. Vi ligger midt i feltet, sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder brug af Facebook til nyhedslæsning, men afstanden ned til de næstmest brugte sociale medier til nyheder er generelt større i Danmark end i de øvrige lande.

I det sociale medielandskab er Facebooks dominans i øvrigt stor på tværs af de 26 lande i undersøgelsen, hvor 44 procent af respondenterne svarer, at de har brugt Facebook til nyheder den seneste uge.
 
Til gengæld er danskerne siden 2015 blevet mindre tilbøjelige til at snakke om nyheder med hinanden, også ansigt til ansigt, hvor der er tale om et fald på 11 procentpoint fra 58 procent til 47 procent.
 
Med hensyn til brug af smartphones til nyheder ligger de nordiske lande (bortset fra Finland) 15-20 procentpoint højere end de øvrige lande, som rapporten sammenligner med. Med Sverige øverst, efterfulgt af Norge og Danmark. I Sverige har smartphones overhalet computeren mht. antal brugere.
 
Smartphone brugt til nyheder. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
 
Nyhedsundvigerne
Langt størstedelen af danskerne er interesserede i nyheder, når man spørger dem selv. Kun 7 procent af de adspurgte angiver, at de ikke er så interesserede i nyheder. Men i den internationale forskning er der i de senere år kommet en øget interesse for den gruppe, der betegnes som bla. ’sjældne brugere’ og ’nyhedsundvigere’.
 
En af ’undvigerne’ har i et spørgeskema fra et pilotstudie forud for den endelige rapport angivet følgende svar på et åbent spørgsmål:
 
”Jeg bryder mig ikke om nyheder, fordi de er deprimerende, foruroligende, frustrerende og skræmmende. De omtaler sjældent noget, der er positivt. De får mig til at miste troen på menneskeheden (…) Det vil jeg ikke udsætte mig for dag efter dag.”
 
Således opløftet kan man klikke sig videre ud i den digitale nyhedsverden  – med eller uden betaling.
 
-
 
Om undersøgelsen
Formålet med Reuters-undersøgelsen er at forstå, hvordan folk bruger nyheder på tværs af platforme og formater i en række forskellige lande verden over. Den er resultatet af et samarbejde mellem Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov.
 
Undersøgelsen er gennemført samtidig i 26 lande med ca. 2.000 respondenter pr. land. Udover Danmark er der tale om Portugal, Norge, Sverige, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Grækenland, Tyrkiet, Sydkorea, Canada, Brasilien, Finland, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA, Australien og Irland.
 
I alle lande dækker undersøgelsen udelukkende den del af befolkningen, der er internetbrugere (varierende fra 97 procent i Danmark, Norge og Holland til 58 procent i Brasilien).
 
I den danske rapport sammenlignes Danmark primært med ni af disse lande – Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Frankrig og Spanien - bl.a. for at gøre tabellerne mere overskuelige.
 
 
 

Relaterede artikler

Brands skal holde, hvad andre lover - Forbrugernes forventninger går på tværs af brancher. Derfor må fremtidens brands udvikle sig uden hensyntagen til klassi...
Spiller Danske Medier fairplay? - Organisationen Danske Medier, der er interesseorganisation for de store aviser, mener, at public service-institutionen D...
Avisens vej ud af krisen? Start et teleselskab - Mange mennesker har et sært forhold til aviser. Mens DR kan hævde, at licens er noget, vi giver til hinanden, så er hold...
Fremtidsforsker: Forbrugerne bliver passive indkøbere - Algoritmer kommer til at styre indkøbsprocessen. Og når forbrugerne bliver fri for at tage selvstændige beslutninger, vi...
Det kan være nødvendigt at pisse nogen af - Den globalt mest omtalte danske reklame p.t. er ikke en reklame i klassisk forstand, men et konkurrencebidrag. Kreativ d...
Hurra! Vi kan afskaffe mediestøtten - Krisen i de danske medier er ved at være overstået. Ytringsfrihed vil blive suppleret med annonceringstvang – eller hvor...
Fake news - Den borgerlige offentlighed er der, hvor vi samles og diskuterer, hvordan vi vil forholde os til, hvad der sker i verden...
Medieelitens monopol smuldrer - Danmark befinder sig både i en økonomisk og værdimæssig krise. Det ses tydeligst i kampen om medierne, hvor det ikke er ...
Du er ikke repræsentativ - ”Du er ikke repræsentativ”. Sådan begynder årets medierapport, i et ihærdigt forsøg på at nedtone læserens eventuelle fo...
Det går jo godt for DR, rigtigt godt endda - DR er under angreb, som DR næsten altid har været det. Danske Medier fortsætter deres felttog, der blev igangsat i 2000,...
Fra Super Bowl til brand-aktivisme - Super Bowl leverede i søndags som vanligt en fanfare af reklamer til de fodboldglade, festklare amerikanske forbrugere. ...
Debatredaktørernes fight night - I Danmark bliver der debatteret som aldrig før. Flere og flere fremturer med skarpe holdninger og markante synspunkter p...
Hvem er den gode nyhed efter Haagerup? - Gossip på højeste plan! Hvem skal efterfølge Haagerup som DR's nyhedsdirektør? Kan det overhovedet blive en kvinde, når ...
Hellere lidt men godt - Har du en stærk tilstedeværelse på de sociale medier? Er denne tilstedeværelse forankret i mange Facebookvenner og follo...
Er det vores egen skyld at Facebook er et sort hul? - Facebook vil tjene penge. Men Facebook har også et ansigt. Et ansigt, som alle dets to milliarder brugere danner. Facebo...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 25. august kl. 12.00

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 30. august
Se alle job Indryk job

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kom til K-dag

Brug Snapchat strategisk og engager dine brugere

7. september

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.