Facebook skævvrider nyhedsbilledet

Facebook er på vej til at blive danskernes foretrukne nyhedsmedie, og det sætter de klassiske nyhedskriterier ud af spil. Her får du de nye nyhedskriterier. Spørgsmålet er, hvilke danske nyhedsmedier der er mest påvirket af udviklingen?
47 % af danskerne bruger de sociale medier til at finde nyheder.
47 % af danskerne bruger de sociale medier til at finde nyheder.
Hvornår åbnede du sidst en avis? Hvornår tændte du sidst for TV Avisen på DR1 kl. 21.30? Hvornår besøgte du sidst forsiden af berlingske.dk, politiken.dk eller jp.dk? Jeg er overbevist om, at det er længere tid siden, end du sidst loggede på Facebook.
 
Facebook giver dig den daglige dosis nyheder, som du ikke længere får fra de traditionelle nyhedskanaler. Og du er ikke alene om det, for ifølge Reuters Institute Digital News Report 2015 bruger 47 % af danskerne sociale medier til at finde nyheder.
 
Selvom nyhedswebsites har mange besøgende, stammer 40 % af trafikken til nyhedssites fra Facebook-opslag ifølge en amerikansk undersøgelse af de største nyhedswebsites (Parse.ly - The Authority Report, May-July 2015).
 
Det er især de unge voksne, der trækker forbruget af nyheder på Facebook opad: I DR's Medieudvikling 2015 svarer 48 % af unge mellem 20 og 35 år, at de foretrækker at bruge Facebook som medie til at finde nyheder og baggrund.
Facebook er altså et vigtigt nyhedsmedie. Måske verdens største nyhedsmedie.

Alligevel fornemmer jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, at jeg bliver mere oplyst, når jeg en sjælden gang bladrer i en avis, forvilder mig ind på forsiden af Politiken.dk eller får zappet forbi TV Avisen i forhold til, når jeg scroller igennem news feedet på forsiden af Facebook.
 
Den fornemmelse fik mig til at lave en undersøgelse af, hvilke typer af nyheder der publiceres på Facebook. Og endnu vigtigere, om der publiceres nyheder på Facebook, der ikke bliver vist af Facebook.
 
Der er forskel på, hvor meget opmærksomhed de forskellige nyhedstyper får på Facebook.

 

Det handler om likes, shares og comments
Selvom flere og flere bruger Facebook som nyhedsmedie, fungerer Facebook ikke som et traditionelt nyhedsmedie. I traditionelle medier er det som bekendt klassiske nyhedskriterier som aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt samt public service-idealer, der styrer, hvad der ender på forsiden og får mest eksponering.

 
På Facebook er det nogle helt andre parametre, der styrer, hvilke nyheder der får mest eksponering i news feedet på forsiden af Facebook.
 
Bag sorteringen af opslag i news feedet gemmer sig en række algoritmer. Algoritmerne er ikke offentligt kendt, men det er offentligt kendt, at opslagenes popularitet i høj grad er determinerende for, om et opslag opnår synlighed i news feedet. Popularitet måles i likes, shares, comments, clicks, views m.m.
 
Det handler altså bl.a. om antallet af likes og ikke om nyhedskriterier, når Zuckerberg & co. bestemmer, hvilke nyhedsopslag du skal se på forsiden af Facebook.
 
 
Soft news, hard news
Jeg har jeg fokuseret på 6 nyhedsmediers Facebooksider:
 
Hvert af de ovenstående medier udgiver 5-10 nyhedsopslag på Facebook dagligt. Ved tilfældig udvælgelse af 15 dage i perioden den 1. maj 2015 til den 30. april 2016 fandt jeg i alt 265 opslag, der repræsenterer nyhedsstrømmen på Facebook det seneste år.
 
For alle de 265 nyhedsopslag har jeg gjort følgende:
  • Tildelt opslaget en nyhedskategori (Politik, Krimistof, Katastrofer, Underholdning osv.)
  • Vurderet vigtigheden af nyheden (med 3 grader af vigtighed)
  • Talt antallet af likes, shares og comments
Det mest fluffy af ovenstående er vurderingen af en nyheds vigtighed. Her har jeg stolet på videnskaben og den alment accepterede teori om hard news, soft news og general news (som defineret af Sam N. Lehman-Wilzig og Michael Seletzky).

Soft news er nyheder, der kun interesserer eller vedrører små grupper i samfundet - ofte gossip, mode, personskandaler. General news er nyheder, som har relevans for store grupper i samfundet, men ikke alle. Og hard news er nyheder, der har relevans for hele samfundet. Var forklaringen for kort til dig, kan du læse denne glimrende artikel.
 

Ud af de 265 tilfældigt udvalgte nyhedsopslag var der allerflest i kategorien politiske nyheder, dvs. nyheder om regeringen, folketinget, EU, økonomi, erhverv, krig, valg, byplanlægning, landbrug, lovgivning, domstole og lignende.

Hvis ikke Facebook sorterede i nyhedsstrømmen, ville det altså være politiske nyheder, der fyldte mest i news feedet på forsiden af Facebook.

 
Grafen viser i procent, hvor mange opslag der tilhører en given kategori, samt i procent, hvor mange interaktioner ud af alle interaktioner, den givne kategori har fået.
 
Almindelige mennesker hitter
Men kigger man på, hvilke nyhedskategorier der får flest interaktioner (likes, shares og comments) tegner der sig et andet billede. I gennemsnit får et nyhedsopslag om politik cirka 400 interaktioner (likes, shares og comments).
 
Til gengæld får nyheder om “almindelige mennesker” mere end 1.000 interaktioner i gennemsnit. Dernæst får nyheder om kendte og kongelige 835 interaktioner. Dette medfører, at disse nyhedskategorier får mere synlighed på Facebook end de politiske nyheder.
 
Også mad, religion og bøger er umiddelbart populære emner på Facebook, men der er for få opslag i disse kategorier, til at jeg tør sige, om det er en generel tendens.
 
En simpel kategorisering som ovenstående er dog ikke nok til at give et billede af Facebooks nyhedsstrøm. Politiske nyheder spænder jo eksempelvis fra alt om finansloven til Lars Løkkes sko. Det var derfor, at jeg også havde bestemt alle nyhedsopslagenes vigtighed efter 3 forskellige grader: soft news, general news og hard news.
 
Hvad angår nyhedernes vigtighed, viste det sig, at soft news-nyhedsopslagene får 3,2 gange flere interaktioner end hard news og 0,7 gange flere interaktioner end general news.
 
Grafen viser det gennemsnitlige antal sociale interaktioner (likes, shares, comments) fordelt på hard news, general news og soft news.
 
For en god ordens skyld skal det siges, at jeg har hevet to outliers ud af beregningerne. Det drejer sig om en soft- og en general news-nyhed, der begge var gået viralt, og som pustede gennemsnittene uhensigtsmæssigt meget op.
 
Selvom Facebooks algoritme indeholder et væld af personlige variabler, der afhænger af den enkelte brugers adfærd, tør jeg godt sige med sikkerhed, at der er en overrepræsentation af “uvigtige nyheder” på Facebook.
 
Bløde nyheder om kendte og human-interest historier tiltrækker flere likes, shares og comments end hårde nyheder om politik og internationale konflikter. Det betyder, at nogle nyheder bliver sorteret fra i nyhedsstrømmen på forsiden af Facebook.
 
 
Ovenfor kan du se fordelingen af hard, soft og general news for de enkelte medier. Ikke overraskende, vil nogle mene, fylder soft news mest hos BT og Ekstra Bladet. Det er også disse to medier, der gennemsnitligt får allerflest likes, shares og comments.
 
Hvad kan vi konkludere?
Kort fortalt har min undersøgelse vist, at vores allesammens interaktioner (likes, shares og comments) gennemsnitligt ikke fordeler sig ligeligt blandt de forskellige nyhedskategorier og de tre forskellige grader af vigtighed. Tværtimod får de bløde nyheder og nyheder om almindelige mennesker eller kendte og kongelige generelt flere interaktioner. Den afledte effekt heraf er, at disse typer af nyheder får mere synlighed.
 
De nyheder, som nyhedsmedierne og journalisterne gerne vil have os til at læse, er ikke altid dem, som Facebook viser brugerne i sidste ende, fordi Facebooks egne "nyhedskriterier" bygger på, hvad der er mest likeable, shareable og commentable: Der er inkongruens mellem, hvad nyhedsmedierne gerne vil have os til at læse, og hvad brugerne liker, deler og kommenterer.
 
Man kan spørge sig selv, om denne skævvridning kan udgøre et problem for samfundet, hvis Facebook fortsætter med at vinde popularitet som nyhedsmedie, og vi glemmer at følge nyhedsbilledet udenfor.
 
Næste gang du falder over en avis eller zapper forbi 21:30’eren med Kim Bildsøe Lassen, så prøv at se, om der nogle nyheder, du er gået glip af på Facebook.
 
-
Stor tak til Pauline Wedel Kaalund for sit bidrag til dataindsamlingen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også