|
Undersøgelse om mediernes nyhedsformidling på Facebook
Fra fjollede feeds til det perfekte verdensmedie

Skrevet af

Johan Mertz

2 artikler

0 indlæg

Nyheder er ikke længere noget, man ser på TV eller læser i aviser og på deres hjemmesider. Så hvem står ved roret, når holdninger udstikkes og forplanter sig i samfundet? Ny undersøgelse om nyhedsformidling på Facebook.
Du har gjort det, din mor har gjort det, og det samme har tæt på 100% af dine venner sikkert også. Det er stort set umuligt at undgå at blive ét med det, hvis man jævnligt bruger Facebook. Altså det der News Feed, som vi tålmodigt scroller igennem for ikke at gå glip af søde billeder, virale videoer og ikke mindst nyheder. Vi er vel alle enige om, at Facebook blev skabt, så vi nemt kan dele strandbilleder og kattevideoer...?
 
 
Mens de hyggelige indslag ikke har ændret sig synderligt, er mængden af nyhedsformidling på mediet derimod steget over de seneste år. Prøv en gang at stille dig selv spørgsmålet: Hvornår har jeg sidst læst nyheder, jeg faldt over på Facebook? Jeg gætter på, at du kan komme på mindst ét opslag inden for det sidste døgns tid.
 
I mit netop afleverede speciale retter jeg fokus mod den hastigt voksende ”newssfære” på Facebook. Mark Zuckerberg sagde meget præcist, hvad mange tænkte, da han til en konference i november sidste år sagde: “Our goal is to build the perfect personalized newspaper for every person in the world”. Sagen er, at på denne perfekte avishjemmeside, Facebook, er det ikke enkelte nyhedsredaktører, men de mange brugere, der er centrale i spredningen og måske endda formidlingen af nyheder. Nye formidlere betyder nye agendaer og dermed nye agenda-sættere.
 
Jeg har undersøgt, hvem de nye aktører er, og hvilke indflydelser de har.
 
Facebook er blevet vores nye, personlige nyhedskanal. Kilde: Polfoto/ Mikkel Tariq Kahn.
 
Feltarbejde på Facebook
I forbindelse med analysen var jeg opmærksom på 90-9-1-princippet (også kaldet 1%-reglen, red.). Det er en tommelfingerregel om, at kun én ud af 100 brugere på websider faktisk genererer indhold, mens 9% redigerer/kommenterer, og de resterende 90% blot kigger med. I den sammenhæng kaldes den ene procent for hyperbrugere. Jeg ville gerne vide mere om, hvilken rolle disse mytiske hyperbrugere mon spiller i vinklingen af nyheder.
 
Da jeg startede min specialeundersøgelse, tog jeg udgangspunkt i opslag, der blev postet over 2½ døgn på Facebook-siderne for Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet og BT. Efter en lang analyseproces begyndte mine antagelser om hyperbrugernes roller at vise sig. På alle sider var der flere brugere, der gentagne gange kom til tops i kommentarsporene som følge af mange likes og/eller svar. De to mest populære kommentarer bliver ”viraliseret”, da de vises lige under opslagets manchet og link. De er altid synlige og bliver derfor læst af langt flere brugere end kommentarer længere nede i kommentarsporet.

Hyperbrugere – de nye agendasættere?
Så hvad ligger der ellers til grund for, at hyperbrugere så ofte får en agendasættende rolle i forbindelse med avisernes opslag? Det er der ikke noget enkelt svar på. For at overskueliggøre tendenserne inddelte jeg empirien i fire kommentarkategorier:
  • ’På pletten’: Brugere, der kort efter et opslag kommenterer det, får ofte høje placeringer i kommentarsporet grundet likes
  • ’Efter min erfaring’: En brugers personlige historie vedrørende et emne kan føre til en topplacering, enten fordi den får mange likes eller svar
  • ’Hvad mener I?’: Stilles der et spørgsmål, er der en tendens til, at kommentaren opnår en høj placering som følge af likes og svar
  • ’Men!’: Kommentarer, som repræsenterer en kontroversiel mening og/eller udformes på retorisk radikal vis, kan opnå høje placeringer i kommentarsporet grundet enten likes eller svar.
Det mest gennemgående fællestræk var, at de første kommentarer blev liket til tops. ’På pletten’-kommentarer får ofte en flyvende start, fordi der enten er få eller ingen andre ”konkurrerende” kommentarer. Hyperbrugerne har i den sammenhæng en særlig stærk position, da de ofte er aktive. De har samtidig en finger på pulsen og ved, hvad der, som regel, virker. Det giver generelt set en fordel på tværs af kategorierne, måske med undtagelse af ’Hvad mener I?’-kommentarer, der er erfaringsbaseret.

Fjeren og de mange høns
Et eksempel på en hyperbruger, der kommenterer på Politikens Facebook-side, viser, hvordan denne type bruger kan blive agendasættende i formidlingen af nyheder. I to populære opslag kommenterer personen ud fra egne erfaringer og holder ikke igen med at dele sin holdning. Begge kommentarer blev postet, under et kvarter efter opslagene kom på, og fik i begge tilfælde fire gange så mange likes som den næstmest populære kommentar.

I forbindelse med opslaget om folkemordet i Armenien går hyperbrugerens kritik indirekte på, at Politiken har valgt at dække nogle aspekter af historien, som personen mener er mindre relevante end sin egen dagsorden. Ifølge hyperbrugeren er en debat om den hvide mands forbrydelser gennem tiden et vigtigere emne end historien om det enkeltstående folkemord.
 
Hyperbrugeren, der kommenterer Politikens opslag, er et eksempel på en agendasættende bruger. Kilde: Facebook. 
 
Hyperbrugeren får enorm opbakning og feedback fra andre brugere i form af likes og svar. Naturligvis er nogle af svarene mindre flatterende, men de fremgår ikke i folks News Feed, med mindre de aktivt folder det ud. Brugerens rolle i forbindelse med opslaget er et blandt mange eksempler på den typiske hyperbrugers rolle som agendasætter. Personen formår at krydre sin kommentar med alle de klassiske nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation. Som det ofte ses, er det dog langt fra alle brugere, der evner det, og en stor andel af topkommentarer fremstår også som noget, der blot er kradset ned på få sekunder.
 
 
For at sætte eksemplet i perspektiv er der på Politikens Facebook-side 160.000 brugere, som alle kan eksponeres for opslaget og kommentarerne. I den forbindelse ville det være nærliggende at antage, at Politiken.dk derfor også får mange klik på artiklen, der linkes til, men det er ikke altid tilfældet. I en undersøgelse påpeges det, at brugere er kortere tid på websider, de er kommet til via et link fra et andet domæne, end hvis de er kommet til siden fra det domæne, de i forvejen er på. Sagt anderledes så vil eksempelvis Facebook-brugere foretrække at blive på Facebook.com fremfor at klikke sig videre til et andet domæne som eksempelvis Politiken.dk.
 
Aversionen mod at klikke sig videre betyder, at indholdet på Facebook får en stor effekt på forståelsen af nyheder, der postes derinde. Bliver en bruger på Facebook og læser manchet og kommentarspor, får han blot en selektiv vinkling af nyheden. En bid af informationer, som kollektivt er blevet fremhævet. Læserne, eller brugerne, vil ofte se indhold, de er enige med, da de altid synlige topkommentarer tilsvarer den mest populære mening.
 
Et andet eksempel på at hyperbrugeren dominerer debatten. Kilde: Facebook.  

Den nye dagsorden
Hyperbrugerne er ikke negligerbare aktører, men derimod agendasættende forkyndere af holdninger med forskellige bevæggrunde. Da jeg startede min undersøgelse, var det med en antagelse om, at alle brugere på avisers Facebook-sider var der, fordi de ønskede at modtage nyheder og indimellem fik lyst til at kommentere. Men som udtrykket 'agendasetting' antyder, gik jeg måske til feltet med en manglende viden og en vis ignorance. Under mit interview med Mikael Lemberg, en af landets førende Facebook-analytikere, påpegede han, at flere politiske aktivister bruger Facebook til at skabe et ekstraordinært godt fokus på deres sag. Efter at have postet noget kan de efterfølgende bruge deres bagland til at få det liket op. Noget tyder altså på, at visse hyperbrugere finder motivation i andet og mere end blot en interesse for at få informationer og diskutere dem uden en prædefineret agenda.
 
Efter at have analyseret 250 opslag fordelt på fire danske avisers Facebook-sider fandt jeg frem til 23 hyperbrugere. Deres kommentarer blev topsorteret ofte nok til, at de indtog agendasættende roller på foraene. Flere af dem havde tre eller fire topkommentarer inden for de 2½ døgn og en enkelt bruger fordelte endda sine topkommentarer over to forskellige aviser. På de fire Facebook-sider, jeg undersøgte, er der samlet set næsten 600.000 brugere, der kan eksponeres for avisernes opslag og brugernes kommentarer i deres News Feed. Det er altså ikke små tal, der er på tale, og med den løbende tilstrømning af nye brugere på siderne er der intet tegn på, at udviklingen stopper foreløbig.

Med min undersøgelse i ryggen mener jeg, at nyhedsformidling med Facebook som den folkelige frontløber har ændret sig væsentligt over de seneste år. Vi er nået til et punkt, hvor den enkelte borger kan blive en nyhedssmed, hvis altså han holder sig til og sørger for at smede, mens jernet er varmt. I materien, jeg er dykket ned i, har de få og effektive hyperbrugere vist, at de besidder både evnerne og viljen til at blive agendasættere. Jeg er spændt på at se, hvad det kommer til at bringe i fremtiden, og hvor lang tid der går, før vi jævnligt kommer til at høre om de organiserede hyperbrugere, der rykker ved agendaen på vores daglige avis Facebook.
 
 
 

Relaterede artikler

Hvad gør du ved negative kommentarer? - Som community manager på de sociale medier vil du gerne skabe engagement. Men hvad gør du, når dem, som engagerer sig, e...
Farvel Facebook-ven - Har du også unfriended irriterende Mette fra folkeskolen, som blev tilbage i provinsen og er besat af sine røvsyge havef...
Selvcensurens sørgelige sejr - Umiddelbart kan man synes, at der er meget debat på de sociale medier. Men faktisk er folk mindre villige til at diskute...
Til salg: 5000 likes for 20.000 kroner! - Boomende budgetter for likes på Facebook, gratis varer for eksponering på Instagram og gode tilbud for god omtale. Det e...
Glem alt om Facebook - Har du stadig ingen ide om, hvordan I kan bruge sociale netværk, så skal du nok ikke gå i gang. Enten egner jeres forret...
Kommunerne myldrer ud på de sociale medier – men ofte uden en strategi - Kommunerne er massivt til stede på de sociale medier, og Facebook er deres absolutte favorit. Men fire ud af ti har ikke...
Studerende: vi er en flok Facebook-narkomaner - Ungdommen er afhængige af sociale medier. Tag selv et kig på Dansk Sprognævns definitionen af afhængighed: “det at være ...
Fikser eller fucker Facebook medierne? - Det er måske klogt ikke at overdramatisere betydningen af Facebooks nye Instant Article, som blev lanceret i dag. Men hv...
2.253 k-folk kan ikke tage fejl - Den hurtige forandring i kommunikationsbranchen udfordrer konstant medieorganisationer verden over. Nogle hævder endda, ...
Like Love Haha - Facebook indfører nu emojis i relation til statusopdateringer. I mange år har brugerne efterlyst en ”synes ikke godt om”...
Er digital sorg hyklerisk? - Der gik ikke mange timer efter fredagens terrorangreb i Paris, før Facebook-brugere kunne sætte et trikolorefilter på de...
Digitale agenter er det nye interface - Mark Zuckerbergs nytårsforsæt er stort: Han vil bygge sin egen intelligente assistent. Han fortæller, at den ud over at ...
Det næste Facebook er en fersken - Har vi plads til flere sociale medier i vores hverdag? Stifteren af app’en Vine, Dom Hoffman, siger ja. Peach er det nye...
Facebook skævvrider nyhedsbilledet - Facebook er på vej til at blive danskernes foretrukne nyhedsmedie, og det sætter de klassiske nyhedskriterier ud af spil...

Giv din stemme

51 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: 15. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 31. oktober
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.