Ugens ananas: Olav Hesseldahl

Hvem er k-branchens rising stars? Hvor arbejder de, hvad er deres visioner for branchen, og hvem ser de op til? Kforum har sat en stafet i gang - og denne uges k-komet er Olav Hesseldahl.

Olav Hesseldahl er ugens ananas i egen juice. Foto: privat

Navn: Olav Hesseldahl

Alder: 32 år

Titel + arbejdsplads: Medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, og så kan man jo selv opfinde sin titel. Derfor er jeg Engagementsdirektør, hvilket betyder, at jeg er vores organisations udenrigsminister med ansvar for omverdenskontakt, presse og bilaterale forbindelser.

Uddannelse: cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet.

Jeg valgte k-branchen, fordi… jeg i al almindelighed tror, det er vigtigt at fortælle verden, hvad man har gang i. Men hvis jeg skal være ærlig, så ser jeg kommunikation som et middel til målet. Mit, og Ungdomsbureauets, mål er at få losset gang i den danske ungdoms samfundsengagement. Og selvom vi fokuserer på aktiviteter og events, så er kommunikation en unægtelig betingelse for, at vi kan engagere unge, fonde, andre organisationer og politikere og så videre.

Jeg er valgt som ananas, fordi Kirstine først og fremmest har lagt en ananas i min turban, men det har hun vel, fordi vi har nogle fine, overordnede samtaler om, hvad, hvordan og hvorfor vi laver, hvad vi gør. Den grundlæggende præmis er, at vi gør det med hjertet (og ikke med hjernen, for så skulle vi have valgt noget andet!), og det skaber bare superfede samtaler.

Om ti år er jeg et sted, jeg ikke aner, hvor er. Udover at jeg er 42 år! Jeg har aldrig lagt hverken 5-, 2- eller 1-års planer for min egen karriere. For et par år siden var jeg på vej til Bornholm, og før det var jeg ved at blive viceforstander på en højskole. Ungdomsbureauet skal leve videre uden mig (og min makker Kenneth), så det skal vi have fundet ud af, hvordan sker. Hvis man har ambitioner om at gøre det, jeg gør nu, så må man gerne ringe.

Min vision for k-branchen er, at alle, der arbejder med kommunikation, er kritiske til eget virke. Skal man kommunikere alt hele tiden? Er kvantitet virkelig målet? Jeg tror, hvis alle står lidt på bremsen og fokuserer mere på at producere kvalitetskommunikation frem for meget kommunikation, så er der mindre støj og digital forurening i verden. Det har et vestligt samfund på digitale steroider brug for.

Jeg er vild med fortællinger og kommunikation, der er dybt personlige. Hvis jeg f.eks. skal fremhæve politikere, der formår at kommunikere personligt, så er Mattias Tesfaye og Morten Messerschmidt de gode eksempler. De formår at gøre politik spændende og mere ærlig gennem deres kommunikation. Men det er også en leg med ilden, da det personlige også kan flirter med det private. Det private er spændende, men netop privat og forbeholdt de nærmeste. Derudover er jeg generelt VILD med folk, der stiller spørgsmål og ikke kun giver svar. Vi mangler virkelig Mads Holger og hans kritiske tilgang.

Jeg har svært ved at tolerere uærlighed.

Ti k-folk, jeg vil fremhæve:

Radionauterne. Et podcastformat for børn skabt af Karen Birkegaard og Lisa Bay, hvilket er så god formidling, at det er spændende for alle andre også. Udgangspunktet er, at børn sender et spørgsmål ind, og så handler resten af programmet om at undersøge det spørgsmål. Og børn er bare bedre filosoffer, for de stiller ublu alle de spørgsmål, vi andre tager for givet og glemmer at stille os selv. Hvordan blev mennesket skabt? Hvorfor smager mad godt? Hvordan er jorden skabt?
Jesper og Morten Kjærgaard: To brødre, der er henholdsvis børnelæge og eksperimentel fysiker. De lavede et live-videnskabsshow på Ungdommens Folkemøde 2017, og hvis de ikke bliver de nye, klogere, mere lækre og underholdende versioner af brødrene Lund Madsen, så er verden af lava.
Kasper Løftgaard er fotojournalist, fotograf og layouter. Han står bag mange af Zetlands udtryk. Han tog engang billeder af mig, og Kasper ser lys overalt. I min skumle kælder, hvor der er grønt på væggen, og i skæret fra Forums skilt lyser et blødt rødt lys. Og så går han i cowboystøvler – flere af dem.
Nima Zamani er radiovært på Radio24syv, klummeskribent i Ekstra Bladet, jurist og vildt aktiv på Facebook. Han modtager så meget lort, men er uslidelig, og det er inspirerende, at han bliver ved.
Keith Lohse kan jeg også fremhæve, nu vi er ved radioværter. Han er en gammel kollega på Nattevagten på Radio24syv og Facebook-poet. Han er ikke rising i den forstand, at han ikke har lyst til at funkle. Måske er han den dansker, der beskæftiger Facebooks puritanske trolls mest. Han er blevet banned vildt mange gange, fordi han er så meget menneske og ærlig og deler billeder af kønsdele. Fedt.
Fillip Wallberg er journalist, udvikler, lektor og så'n en type, der kan trylle med data. På Facebook undersøger han myter og udstiller vores romantiserede forestillinger om Facebook og andre virksomheders fortræffeligheder og generelle uskyld.
Signe Molde er bare vild på Twitter og kan få statsministeren til at blamere sig midt om natten, mens hun sover.
Vallekilde Højskole skal fremhæves som én ud af de mange højskoler, hvor der dagligt sker mirakler for unge. Vallekilde formår samtidig at kommunikere om det på Facebook med Pia Beltoft ved roret, og jeg drømmer mig ugentligt tilbage til mit eget højskoleophold på Askov Højskole, når der popper post op i mit feed.
Geeti Amiri er et stort forbillede. Hun har taget livtag med store tabuer og har mødt modstand, der ville blæse 99 % af den danske befolkning omkuld. Hun har skrevet en modig bog, og endnu mere modigt har hun trukket stikket og er sprunget ud som lærerstuderende. Udover al min respekt og anerkendelse, så mangler jeg Geeti på Facebook. Men jeg bliver tryg og glad ved, at hun kommer til at uddanne fremtiden.
Alex Vanopslagh er liberalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Jeg deler sjældent synspunkter med Alex, men er begejstret for hans evne til at provokere, påpege absurditeter og generelt få folk op af stolene. Alex skal have stafetten, fordi han er en politiker, der kommunikerer med hjertet og får flere til at blande sig, fordi man kan skære sig på hans synspunkter.