|
Udkantsdanmark strikes back
#LollandFalsterlovestorm

Med ”Lolland-Falster Lovestorm” gør øboerne selv op med den stigmatiserende mediedækning. TV 2’s dokumentarserie "På røven i Nakskov" fik bægeret til at flyde over, og TV 2 fik kærligheden at føle – social media-style. Men den mediedækning, kampagnen har fået, viser, at det er svært at få medier til at gribe i egen barm og tage den mere generelle stigmatisering af Udkantsdanmark op som et problem.
 
Vi spoler lige hurtigt tilbage til søndag den 19. april. En håndfuld beboere på sydhavsøerne føler, at nok er nok! Titlen på TV 2’s nye dokumentarserie om fattigdom – ”På røven i Nakskov” – er ude, og den er bare for meget. Med initiativgruppen Quality Lolland-Falster som afsender bliver en Facebook-gruppe stablet på benene, og så begynder det at gå stærkt. Med #lollandfalsterlovestorm som samlende hashtag melder godt 20.000 personer sig under fanerne i løbet af de næste par dage.
 
Det klassiske billede af Lolland-Falster, som et sted, hvor alt lukker ned. Polfoto/Joachim Adrian.
 
Formålet med gruppen er at balancere mediernes ifølge initiativtagerne meget ensidige dækning af Udkantsdanmark og i særdeleshed Lolland-Falster. I stedet for at sende en shitstorm af sted mod TV 2 skal kanalen bombarderes med kærlighed og positive historier fra landsdelen – en ægte lovestorm. Sådan lød opfordringen, og medlemmerne var ikke sene til at lade kærlighedskanonen og fyre tulipanmarker, solnedgange og frilandsgrise af mod tv-kanalen.
 
 
Flot natur, kultur og flinke folk
Hvad er det så for nogle historier sy’havsøboerne fremhæver? Jo, at naturen er vidunderlig!
 
Lolland-Falster er fuld af skønne skove. Her Berrit Storskov på Lolland. Polfoto/Simon Fals.
 
Og de har bevaringsværdig og eftertragtet kultur, eksempelvis arkitektur og skulpturer.
 
Og så er der hjertegribende historier om, hvor stærkt knyttede mange er til Lolland-Falster. Her er det Sheyla Salihovics historie om at komme til Lolland som barn af borgerkrigen i Bosnien i 1992.
 
 
Se! 20.000 på Lolland-Falster gør noget!
De tusindvis af positive opslag og billeder viste sig hurtigt at have en effekt. Dagen efter gruppens oprettelse begyndte de første medier at viderebringe historien om de vrede øboere, der kastede blomster efter den store, landsdækkende tv-kanal. En hurtig søgning på Infomedia viser, at lovestormen er blevet omtalt i knap 60 artikler.
 
Helle Bertram er en af initiativtagerne til Lolland-Falster Lovestorm. Facebookgruppen har, siden den blev oprettet for ti dage siden, fået mere end 22.000 medlemmer. Polfoto/Lars Krabbe.
 
Hvis man ser nærmere på dækningen, kan man se, at de lokale medier Lolland-Falsters Folketidende og TV 2 Øst naturligvis har dækket konflikten mest. Men netmedier som EB.dk, BT.dk, Dagens.dk og Avisen.dk var hurtigt med på vognen med historien om, at beboerne på Lolland og Falster lagde sig ud med TV 2.
 
Og i løbet af ugen bragte både Jyllands-Posten og Politiken billedbårne artikler på print og net.
 
Stormen blæste i sidste uge helt op i de øverste politiske luftlag, da Nakskov-drengen Freddy Blak (S) postede billeder af ministre - en handling, der naturligvis affødte et par artikler på diverse netmedier. Kendiseffekten skal man aldrig kimse ad.
 
Tidligere europaparlamentsmedlem og nuværende regionsrådsmedlem i Region Sjælland, Freddy Blak, som selv er opvokset i Nakskov, har fået flere forskellige politikere til at stille op med et skilt i hånden, hvor der står 'I <3 LF (Jeg elsker Lolland-Falster, red.) efterfulgt af Facebook-gruppens navn Lovestom. Her Lars Løkke Rasmussen.
 
Og hashtagget lever i bedste velgående på Twitter:
 
 
 
Mediekritik drukner i konflikt
Udgangspunktet for gruppen var en frustration over mediernes dækning. Gruppens kernebudskab er derfor en mediekritik - men kommer de igennem med dette? 
 
Overordnet tegner der sig et billede af, at medierne dækker lovestorm-bevægelsen uden at gå ind i den mediekritik, #lollandfalsterlovestorm udspringer af. Historien bliver i de fleste medier hængt op på det sensationelle i, at 20.000 personer fra Udkantsdanmark melder sig ind i en gruppe. At disse mystiske udkantsmennesker selv tager ordet og kræver at blive hørt og set, er en god historie – mere end hvad de egentlig har at sige. Medierne tager ikke mediekritikken op, men holder den i strakt arm og formidler i stedet konflikten mellem Facebook-gruppen og TV 2.
 
Kritik af medierne er den sværeste historie at sælge til medierne. Hvis man er heldig, bliver problematikken taget op i chefredaktørernes skriftestol, presselogen på TV 2 News. Oven i dette er diskursen om det fattige Udkantsdanmark så stærk i medierne i disse år, at en bevægelse som #lollandfalsterlovestom nok ikke på den lange bane kan gøre en forskel og dreje fokus væk fra de faldefærdige huse og historierne om folk på overførselsindkomst i provinsen. Men på den korte bane har gruppen formået at skabe omtale, hvilket udgør en værdi i sig selv.
 
TV 2: Titlen betyder jo ikke, at hele Nakskov er på røven
Protestinitiativer og mediedækning af det omfang skærper selvsagt kravet om, at TV 2 og/eller producenten Koncern TV- og Filmproduktion kommer på banen. Og i bedste image-restoration-stil forsøger tilrettelæggeren fra Koncern TV at imødekomme protester med en post i Facebook-gruppen.
 
TV 2 er taget til Nakskov, fordi der ifølge Dansk Statistik er flest på overførselsindkomst på Lolland, lyder det. Og egentlig havde de til opgave at lave en dokumentarserie om dem, der har det svært økonomisk og socialt i Danmark. Som Anne Eberhardt, der er TV2 producent, formulerer det:
 
Tænk, hvis programmerne kan være med til at nedbryde fordomme om en stadigt større gruppe i vores samfund. Hvis seerne forstår vores medvirkende i stedet for at fordømme, er vi godt på vej.
 
Men det ændrer jo ikke ved, at vi har filmet på jeres dejlige ø. At vores medvirkende er på røven, betyder ikke, at hele Nakskov er på røven. Det er hverken en nedsættende talemåde om Lolland, Nakskov eller om vores medvirkende. Men et faktum er, at de, og mange andre vi har mødt, er på røven - menneskeligt og/eller økonomisk.”
 
Men man skal ikke se mere end de første 20 sekunder af introen til dokumentarserien, før det står klart, at den historie, TV 2 gerne vil fortælle, er umiskendeligt bundet til Nakskov som et fortabt sted. Vi ser panoramabilleder af den udtjente industriby på en regnvejrsdag, faldefærdige landejendomme og skolebørn, der går langs tomme landeveje.
 
Rikke er en af de portrætterede i 'På røven i Nakskov. Hun er mor til Angelica på 14 år, som selv lige er blevet mor. Foto: Koncern TV- og Filmproduktion/TV2.
 
Vi husker de dårlige tænder
Skuespilleren Nis Bang-Mikkelsen, der er fortæller gennem hele serien, taler ikke som en udenforstående tredjepersonsfortæller. Han spiller den sande lollandske stemme, komplet med patos og underdog-sentimentalitet.

Velkommen til Nakskov og et år med os - familierne på kanten af samfundet. Vi er sygere, end I er, vi har dårligere tænder og sjældent fast arbejde. Vi lever med truslen om, at vores børn bliver fjernet, og at vi dør alt for tidligt … Vi er på røven, men vi er mere end det. Vi slås for familien og vores drømme. Vi holder fast i håbet, selv når mørket sænker sig, og strømmen ryger sig en tur. Velkommen til et år – all inclusive – fra det, I kalder udkant, og som vi kalder hjem.”
 
Det “vi”, fortælleren er en del af, er tydeligvis uadskilleligt fra intro-montage fra Nakskov krydret med personer med dårlige tænder og leg med knallert på en tankstation.
 
Hvis TV 2’s ønske var at bringe en debatskabende dokumentarserie om fattigdom og sociale problemer i Danmark, er de endt i en journalistisk faldgrube, nemlig at gøre casen til historien. Producentens svar i Facebook-gruppen er et forsøg på at perspektivere dokumentaren til at være et indlæg i debatten om fattigdom og socialt udsatte - for at retfærdiggøre dokumentaren. Men vi tør vædde på, at alle seere, der ser et byskilt, hvor der står Nakskov på‚ har billedet af Ib, der varmer sit kondemnerede hus op med sprit, et eller andet sted i baghovedet.
 
Hvor meget debat kan der være i en rådden banan? Meget!
Lolland-Falster Lovestorm protesterer mod stigmatisering i medierne, men det er på sin vis paradoksalt, at Facebook-gruppen aktivt har lukket ned for intern debat om mediedækningen. Argumentet er, at de danske medier ret konsekvent skriver ensidigt negative historier om Lolland-Falster, og at det skal mødes med ensidigt positive historier fra Lolland-Falster.
 
Men en udlignende, optimistisk holdning (som er forståelig nok for alle, der har prøvet at moderere fora, hvor diskussioner bare buldrer derudad) skaber sjældent debat. Dertil kommer, at det er svært at skabe en debat om stigmatisering, når de medier, man ønsker at få i tale, holder historien i strakt arm og formidler den som enhver anden konflikt.
 
Danske landsdækkende medier har nærmest altid jernskjorten på, når der er optræk til anklager om stigmatisering af Udkantsdanmark og københavneri (det kom eksempelvis frem i Presselogen i marts). Blandt andet derfor har P4 Fyn og deres lyttere sat sig for at indsamle alle de tilfælde af københavneri, de kan. Det findes på SoundCloud – hashtagget #kbhalarm.
 
Lolland-Falster Lovestorm er et umådelig stærkt initiativ, der har fået ikke mindre end 25 procent af regionens indbyggere med i Facebook-gruppen. Gruppen har skabt momentum for en masse følelser, der har været i omløb i en årrække. Det har udstukket en retning for de frustrationer, nogle har følt, og forhåbentlig også en øget bevidsthed om, at man kan skabe forandring.
 
Men hvis stigmatiseringen af Lolland-Falster skal tales ret imod, er det nødvendigt at protestere på den lange bane og på de landsdækkende mediers præmisser.
 

Relaterede artikler

Kunst og kultur til udkantsdanmark - Er kunst og kultur forbeholdt de veluddannede byboere og den kreative klasse? Det mener jeg bestemt ikke, og i mit speci...
Knaphed gør dig dum - Studier viser, at pres reducerer vores kognitive kapacitet markant. Knaphed på goder forvandler os til en dummere og mer...
Den gode historie er den dårlige historie - ”Ja, der er styrke i positive historier, men hvad, når de positive historier er 'skåret til' for at passe ind i skabelon...
Når det blæser op til kærlighed - Shitstormen er efterhånden et kendt begreb på de sociale medier. Når en person eller virksomhed kvajer sig, kan man forv...
Had, hamp og håbløse slægter - I Arvingerne handler anden sæson indtil videre i langt højere grad om ansvar end om arv. Det spørgsmål, der konstant sti...
WTF, er det nyhedskriteriet? - En topplacering på netavisen er ikke længere tilstrækkelig. Nej, din historie skal ud og leve på de sociale medier, hvis...
Smid indsamlingsbøsserne! - Taber NGO’erne, når de går målrettet efter vores penge i stedet for vores engagement? Og er det så i stedet virksomheder...
Hipstere smager på den rådne banan - Drop Kødbyen og Nordvest. De unge og de kreative har fundet et nyt tilholdssted – Udkantsdanmark. Her kan de dyrke kål o...
Når en glad emoji ikke længere kan redde dig! - Hvorfor kan shitstorms antændes på få minutter? Det korte svar er, at det skriftlige er konfliktmæglingens værste fjende...

Giv din stemme

25 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: 15. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 31. oktober
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.