Er du Trump-seksuel?

Er du gastroseksuel, medieseksuel, femiseksuel, bureauseksuel, dataseksuel, polyseksuel? Kforum har som bekendt lokket skribenter til at give deres besyv med om det hele. Det er lidt af en klassiker herinde. I tidernes morgen i de gode gamle Obama-dage – det føles besynderligt langt væk lige nu – skrev jeg også selv noget af en longread om at være USA-seksuel, og det var pærenemt.

For alle – og især alle i den danske kreative klasse – elskede og elsker jo the Big O. Og hans Michelle. Og The First Dog, Bo. Og så var der alle de andre uber cool ting, man kunne lave i USA – fra at hænge ud på Manhattan til at chille i Kramer Books ved Dupont Circle down town Washington D.C.

Trump profiters og die-hard-never-Trumpers

Det kan man selvsagt stadig. Men glansen er alligevel gået noget af Skt. Gertrud. For hvad nu? Nu hvor en svindler med orange hår har indtaget Det Ovale Værelse. Hvad nu? Kan man være Trump-seksuel? Det bad redaktøren mig om at undersøge i sidste uge.

Svaret er ja. Det kan man godt. Det er muligvis umuligt at forestille sig i Danmark, men i Guds eget land er folk tilpasningsdygtige. The Trump lovers eller i hvert fald Trump profiters er begyndt at pippe frem i kulissen her i hovedstaden, som ellers godt nok har ringe forudsætninger for at elske den nye præsident, for der var nemlig ikke mere end 4,1 procent, der stemte på ham her.

Men hvad er der at tabe ved at hoppe på Trump-toget for resten – altså ud over sin moral eller værdighed? Vi hænger på ham i de kommende fire år, medmindre hans forbindelser til Rusland viser sig at være værdige til en rigsretssag.

Der er vi i hvert fald slet, slet ikke endnu, selv om jeg selv havde fornøjelsen af at hænge ud med en gruppe republikanske die-hard never-Trumpers den anden dag. De findes naturligvis fortsat i rigt mål i D.C., og de har en plan, som jeg endnu ikke har set beskrevet i oceanet af blogs, hjemmesider, aviser, magasiner, radio, TV-udsendelser og podcasts, der ellers gennemanalyserer amerikansk politik 24/7.

Der gik ikke lang tid, fra Trump havde skrevet under på de første dokumenter, til Twitter og Reddit kogte over med sjove alternativer til, hvad Trump egentlig ~~skrev~~ tegnede.

Opskriften på Trumps antitriumf

Så med eneret for Kforum får læserne her planen for at slippe af med Trump i vinteren 2018. Ræsonnementet, eller måske snarere komplottet, lyder som følger:

Efter den totale fiasko med sundhedsreformen, der ikke blev til noget – altså aflysningen af Obamacare, der sådan set var Trumps valgløfte nummer et, hvilket i øvrigt ville være ”nemt” og gå super-hurtigt, som han bebudede ved stort set hvert eneste valgmøde under sin kampagne i 2016 – så ser det nu ud til, at der heller ikke rigtig sker noget på nogen andre områder.

Bernie Sanders' reaktion på Trumps udfordringer med at tilbagerulle Obamacare gik hurtigt nettet rundt, og udover de talløse memes, hele fadæsen affødte, så kom billedet af den storgrinende Bernie hurtigt i top 10.

Det efterhånden berygtede travel-ban – det som nogen obsternasige venstreorienterede typer insisterer på at kalde the Muslim Ban – er blevet aflyst for anden gang. Første gang af The 9th Circuit, en appeldomstol i San Francisco, samt en anden domstol i staten Maryland og anden gang af en domstol på Hawaii. Hvilket altså vil sige, at man fortsat kan rejse ind og ud af USA, uanset hvilket land man kommer fra, om end man selvfølgelig som regel skal have udstedt et visum først.

Så er der muren mod Mexico – den bliver en hård nød at knække, og den bliver under alle omstændigheder ikke til en hel mur, måske snarere en delvis barriere hist og pist.

Skattereformen bliver måske lidt nemmere at få gennemført (det skulle man også tro var noget nemmere, når republikanerne trods alt har flertal i begge Kongressens kamre), men her er problemet, at de penge, man skal bruge på at give USA’s rigeste flere penge, skal tages et sted fra, og her havde Trump & Co. regnet med pengene fra aflysningen af Obamacare, der nu som nævnt ikke bliver til noget.

Nuvel – så er der alle miljøforringelserne. De ser til gengæld ud til at blive til noget, men til stor ærgrelse for Trump er de ikke helt så populære, som han havde regnet med. Store interesseorganisationer kæmper for eksempel for at beholde Obamas 'Clean Air Act', fordi republikanske vælgere underligt nok får astma og holder af ren luft og rene vandløb på nogenlunde samme måde, som demokraterne gør.

Buyer’s remorse

I det hele taget er amerikanerne underlige. Trumps popularitet ligger lige nu på 36 procent – katastrofalt lavt – og hele 52 procent af vælgerne siger, at de er pinligt berørte over overhovedet at have ham som præsident. Buyer’s remorse hedder det problem på engelsk, og det sås også efter Brexit. Man har købt katten i sækken, som det gode gamle danske ordsprog siger, og så fortryder man bagefter. Hvor det er for sent.

Men i amerikansk politik er der bare næsten aldrig noget, der er for sent. For der er som bekendt valg hver andet år, og midtvejsvalget kommer til november 2018. Det er jo lige om hjørnet.

Komplottet tager altså udgangspunkt i en antagelse om, at Trump stort set intet får igennem hverken i år eller til næste år som beskrevet. Katastroferne hober sig op, amatørismen gør, at det hele sejler – som det i den grad også gør lige nu, hvor der for eksempel ikke er ansat nogle topembedsmænd i hverken skatteministeriet eller State Department, udenrigsministeriet – og derfor bliver det hele fikset på bedste, det vil sige, værste beskub af Trumps golfvenner, forretningsvenner og nærmeste familie.

Det vil sige Trumps personligt udpegede inderkreds i Det Hvide Hus med datteren Ivanka og svigersønnen, Jared Kushner, i spidsen. Sidstnævnte styrter rundt som politisk altmuligmand for præsidenten, der senest har sendt ham på tur til Mellemøsten, uagtet at han intet ved om udenrigspolitik.

Alle dem, der ved en smule om politik, ryster på hovedet og har for længst konkluderet, at antagelsen om, at man kan lave politik på samme måde, som man styrer en enkeltmands-kontrolleret virksomhed på ingen måde holder vand (Trump-konsortiet har altid været kørt efter modellen om oplyst enevælde – firmaet er ikke børsnoteret og har derfor end ikke en bestyrelse, det skal stå til regnskab overfor. Det er farmand, der styrer det hele, og sådan har det altid været).

Når Mike Pence overtager

Når så altså Trump taber midtvejsvalget i 2018 – det vil sige taber kontrollen med et eller i værste fald begge Kongressens kamre – vil hans parti, som ikke elsker ham på nogen måde, vende ham ryggen. Så har han nemlig ikke garanteret dem sejren længere, og så er det på tide at komme tilbage til normaliteten, lyder ræsonnementet.

Mike Pence sammen med Donald Trump. Kilde: Getty Images.

En argumentation, der i den grad kendes fra dansk politik. Når Løkke taber, kommer Jensen til. Da Helle Thorning tabte, susede Mette Frederiksen ind som planlagt. Ledere elskes meget sjældent, det er deres resultater, der gør udslaget.

”We’ll let it rip”, lyder det derfor i Never Trump-bevægelsen, og det betyder oversat til dansk, at så vil republikanerne i Kongressen ikke længere dække over Trump, der vil stå med ryggen mod muren og dermed rigsretten, enten over sine og sin kampagnes forbindelser til Rusland eller over uløselige etiske forretningskonflikter mellem sit embede som præsident og sin business.

Stillet overfor dette ultimatum fra sine egne – demokraterne vil selvsagt ikke smide en redningskrans ud til den mest forhadte præsident i de kredse i nyere tid – vil han blive tvunget til at trække sig og Mike Pence – Trumps VP – vil overtage posten, mens formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, vil blive den nye vicepræsident.

Ja – sådan lyder konspirationsteorien, og hvis den bliver til noget om halvandet år, så husk, at du læste den her på Kforum først.

Men, men – det er så spekulationer, der trives i de kredse, der drømmer om at komme af med Trump.

Hvad nu med de ægte Trump-seksuelle? Dem jeg indledningsvis talte om fandtes. Og hvad med dem, der er ved at komme til af mere pragmatiske grunde, magtens medløbere så at sige.

Trumpies viser deres T-shirts frem på Trumps rally i Alabama 2015.

Den ægte Trump-seksuelle

Lad os tage den første gruppe først: Hvis du er en ægte Trump-seksuel, er du sandsynligvis en hvid mand mellem 15 og 35, der er rigtig meget på nettet. Du var egentlig også vild med Bernie Sanders og hans bros.

Og er der noget, du er træt af, så er det at få fortalt, hvad du skal mene, af en eller anden politisk korrekt, hvid kvindelig overlærertype – hvilket sådan set også var derfor, du hadede Hillary (som the Bernie Bros bestemt heller ikke agtede at hjælpe efter nederlaget på de indre, demokratiske linjer).

Du elsker ubetinget, uhæmmet ytringsfrihed, som den praktiseres af Milo Yiannopoulos, og hvis nogen siger, at han er en småracistisk kvindehader, så svarer du bare, at du sådan set holder med ham den hvide bøsse, hvis kæreste er sort, fremfor de islam-elskende kulturrelativister, der har glemt, hvad fædrelandskærlighed er for noget.

Og at du i øvrigt også tillader dig at tro på, at man er født som et bestemt køn, og at gender fluidity er noget, nogle smarte misforståede og især forsmåede akademikere har fundet på, fordi de ikke får noget sex, eller fordi de netop har fået alt for meget sex.

Milo Yiannopoulos har en vis lighed med Donald Trump. Billedet er fra Milos pressekonference i februar 2017, hvor han forsvarer diverse kontroversielle udtalelser. Kilde: Getty Images.

Og er der noget, du foragter, så er det hele konceptet om mikroaggressioner og safe spaces, som du mener er godt på vej til at destruere den amerikanske universitetsverden og retten til at mene noget andet end det, de velmenende, selvbestaltede progressive har besluttet sig for i deres ekkokammer. Du mener også, at fænomener som 'Black History Month', 'Black Lives Matter', 'Latino Pride' eller affirmative action i virkeligheden er racisme.

Hvorfor skal man dele mennesker op i racer eller hudfarver, spørger du, og peger på, at de fleste ofre for vold og kriminalitet i USA er sorte, der dræber sorte, men at det må man ikke sige. ”All lives matter”, svarer du og påpeger, at det ”ægte amerikanske” handler om, at alle bedømmes på deres handlinger og talenter, og ikke det faktum, at du har nemmere ved at komme ind på et Ivy League universitet, fordi du er brun eller sort.

Krigere for social retfærdighed

Den ægte Trump-seksuelle taler længe og gerne om offermentalitet – victim culture – som du også foragter. "Kill the libtards and the SJW’s," vrænger du, mens du suser gennem dagens udbud af de memes, der skaffede Trump sejren.

Note til ikke Trump-seksuelle: SJW er forkortelsen for de forhadte såkaldte social justice warriors – altså kvalme, velmenende venstreorienterede feminister eller kønsaktivister af enhver art, især intersektionelle feminister eller trans-personer. Det er nutidens amerikanske svar på det, der svarer til et klon af kystbanesocialister og speltbagende kålspisere inklusiv kvinderne fra 'Every Day Sexism Project'.

Som Urban Dictionary skriver om SJW's: ”A social justice warrior reads an essay about a form of internal misogyny where women and girls insult stereotypical feminine activities and characteristics in order to boost themselves over other women. The SJW absorbs this and later complains in response to a Huffington Post article about a 10-year-old feminist's letter, because the 10-year-old called the color pink 'prissy'.”

Den ekstreme variant af SJW er den såkaldte SJW Singularity, der defineres samme sted sådan her:

"SJW Singularity is a hypothetical event in the near future when the numerosity of gender identities become infinite, every pronounce become inappropriate and every act become rape. According to the exponential growth of false rape accusations and the amount of gender identities some theorist suppose that the growth become incomprehensible around 2045."

"Caitlyn Jenner got courage award. I think the sjw singularity is near."

Ifølge en del teoretikere var kampen mod SJW og meme-kulturen faktisk med til at få sejren hevet i land for Trump. Ja, glem russerne – i virkeligheden var det – i hvert fald hvis du går på 4Chan og Reddit – Pepe The Frog og andre selvudråbte ”deplorables” der vandt kampen for The Donald. Eller måske snarere: Kampen mod Hillary Clinton, der var og er sjældent forhadt i de kredse af alt-right bevægelsen, der styres af lige dele trolls og die-hard white nationalists.

Det var også lulz – en online-troll, der elskes af tweens og teenagers, som ikke kunne være mere glade, end når voksne bliver nervøse – eller endnu bedre vrede – over den schadenfreude og hån, som trolles ud i denne kategori. ”I did it for the lulz. Why are you so triggered?” lyder det anklagende, hvis man skulle vove sig ind i et sådant forum med spørgsmål om, hvad der egentlig foregår.

Lulz-meme, der samler de oftest anvendte trollfaces.

Nå – men dertil kan man lægge den noget mere velbeskrevne type af Trump-seksuelle – den lavt uddannede arbejdermand, der har set sit job lukke og slukke i landbruget, kul- og stålindustrien, bilindustrien – you name it. Det er ham og hans kone, som Trump har lovet at skaffe jobbet tilbage, og de vil blive skuffet. Dem vil vi ikke tale mere om her.

Trump som reality star

I stedet vil vi slutte med den mere spændende Trump-seksuelle. Ham eller hende, der er gået all in og har besluttet sig for at få det bedste ud af de nye tider.

Men lad os først lige se på, hvad det er Trump kan bringe til Washington D.C. Er der noget som helst cool over ham?

Vi kan i hvert fald slå fast, at han med Boston Globes ord ikke bliver det, Obama var: ”America’s hippest dad-in-chief, publishing workout playlists and annual NCAA tournament brackets, rubbing elbows with celebrities, and trading jabs with sports superstars, including Stephen Curry and LeBron James.”

Der bliver ikke nogen optrædender af Hollywoods liberale elite under Trump. Ikke nogen Beyoncé-koncerter eller Katy Perry-shows, Og man skal næppe forvente sig at se Trump slow-jam the news, som Obama gjorde det sidste år på Jimmy Fallons “Tonight Show”.

I det hele taget er Trump nok den eneste reality star in town i den nære fremtid, men det betyder ikke, at præsidenten ikke har berømte fans. De mest kendte er nok rapperen Kanye West og de to football players Ray Lewis og Jim Brown, og man kan indvende, at med al det drama, som udspiller sig i Det Hvide Hus til daglig med Trump og Co., hvem har så brug for flere filmstjerner?

Trump ér stjernen, og der er ingen tvivl om, at han har reddet seertallene for tv-stationer, der ellers kæmpede præcis med faldende ratings, først og fremmest CNN, som præsidenten foragter og som ofte – sammen med New York Times, Washington Post, NBC, ABC og CBS – har fået påklistret skældsordet eller prædikatet fake news af Trump.

Det er der noget paradoksalt over: at netop de medier, som Trump har skældt allermest ud på, også er dem, hvis læser/bruger/seertal er blevet reddet af netop ham.

Trump har også aflyst sin deltagelse i adskillige traditionsbundne arrangementer i hovedstaden, først og fremmest den ikoniske White House Correspondents’ Dinner, hvor der med hans talsmands ord ikke var ”nogen grund til at han deltog og lod, som om han nød det.”

Politikeren Trumps forhold til pressen var dårligt allerede tilbage i 2011 under The White House Correspondents' Dinner, hvor daværende president Obama trollede Trump for joken om Obamas fødselscertifikat.

Han har også sagt nej tak til at ”throw the first pitch”, når hjemmeholdet The Nationals åbner baseball-sæsonen i hovedstaden, og hvem ved, om han agter at møde op i The Kennedy Center, når Washingtons kulturelle elite ser ballet, teater, opera og klassisk musik. I de fleste weekender tager præsidenten i stedet til sit sommerhus i Florida, Mar-A-Lago, som han har døbt sit ”Summer White House”.

Her har han allerede ført politiske forhandlinger og inviteret statsledere på besøg, hvilket er et yderligere tegn på, at han – helt konkret og fysisk – også har tænkt sig at vende den forhadte elite i Washington D.C. ryggen. At det i årevis har været populært blandt vælgerne ikke at befinde sig ”inside the Beltway” – altså motorringvejen, der omkranser Washington D.C. – er en kliche. Men Trump er den første moderne præsident, der decideret synes at have taget konsekvensen heraf.

Sådan bliver du Trump-seksuel

Og heri ligger også svaret på, hvordan man er Trump-seksuel i Washington. Her kommer opskriften:

Du lærer at spille golf.
Du lærer at tale russisk.
Du ser Fox News og kun Fox News. Især er programmerne Justice with Judge Jeanine og Sean Hannity must see.
Du bliver en haj på Twitter, og man re-tweeter og svarer på alt fra @RealDonaldTrump.
Du anskaffer sig en yngre fotomodel-trofæ-hustru (hvis man er mand).
Du sørger for at blive veninde med Ivanka (hvis man er kvinde) – hun er allerede begyndt at holde de mest eftertragtede kvinde-sammenkomster i bydelen Kalorama, hvor hun bor, og den bedste måde at blive inviteret på er ved at starte egen virksomhed. Ivanka elsker startups, især dem, der har succes, og kvindelige iværksættere og chefer har en særlig høj stjerne hos hende og manden Jared.
Du glemmer alt om palæo-mad og fitness-regimer og lærer at elske junk food igen. Glemt er Michelle Obamas bud på at få motion og dyrke grøntsager i Det Hvide Hus’ urtehave. Trump elsker burgers og gammeldags mad, comfort food, som amerikanerne kalder det.
Du fremhæver den judæo-kristne kulturarv og siger, at selv om der ikke er noget i vejen med de muslimer, man selv kender, så er islamofascismen en trussel ikke bare mod USA, men hele vesten og de ideer, det liberale demokrati bygger på tilbage fra oplysningstiden.
Du fremhæver, at ”diversitet” i virkeligheden betyder ”folkemord på hvide” (jovist – det har en af Trumps yndlingsjournalister, alt-right journalisten Mike Cernovich, rent faktisk sagt).
Du understreger, at ”all lives matter” og at alle illegale indvandrere bryder loven og derfor skal ud af USA hurtigst muligt. Der er ikke så meget at rafle om.
Du arrangerer et par rallies eller to til at hylde Trump – det er der virkelig mangel på i Washington D.C. hvor de fleste Trump-fans kommer udefra. Så hvis man kunne lave et stort møde med en masse fans, ville det nok højne chancen for, at Trump faktisk tilbragte en weekend i hovedstaden.
Og du sætter sig ned og studerer https://factba.se/, hvor samtlige Trumps udtalelser, citater, tweets, Facebook-opdateringer, executive orders og meget, meget andet kan findes. God fornøjelse!