En af branchens rising stars
Ugens ananas: Tobias Carl Højmark Mathiassen

Tobias Carl Højmark Mathiassen. Ugens ananas i egen juice.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

778 artikler

57 indlæg

Hvem er k-branchens rising stars? Hvor arbejder de, hvad er deres visioner for branchen, og hvem ser de op til? Kforum har sat en stafet i gang - og denne uges ananas i egen juice er Tobias Carl Højmark Mathiassen, producer og tilrettelægger, Danmarks Radio.
Navn: Tobias Carl Højmark Mathiassen
 
Alder: 26 år
 
Titel + arbejdsplads:
Producer og tilrettelægger, Danmarks Radio
 
Uddannelse:
(Snart) Cand.mag. i litteratur og journalistik fra Københavns Universitet
 
Jeg valgte k-branchen, fordi:
Når man er på vej gennem landskabet og studerer vejskiltene, gribes man af tvivl. Jeg rejste fra Østervrå i Vendsyssel mod en storby, jeg ikke kunne overskue det mindste. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle hen, eller hvad jeg skulle være, når jeg blev “voksen”. Måske læge, måske gymnasielærer. Al den tvivl endte med, at jeg startede på Dansk på Københavns Universitet.
 
 
Ikke mange måneder efter stiftede jeg bekendtskab med Universitetsradioen. Bekendtskabet tog mig med hen på en lille klinik i Nørregade, og stak mig en mikrofon og noget lækker musik. Siden min første sendetime med satireprogrammet ‘9/11’ har jeg været ret bevidst om, at jeg skulle være æterbåren på en eller anden måde.
 
Jeg er valgt som ananas, fordi:
Ulrich og jeg har altid båret vore hjerner med stolthed og har byttet drømme og cigaretter, mens vi fylder os med rus og musik. Ikke at hjernen for mit vedkommende er særligt særlig. Men når idéerne og drømmende flyder, er det med at gå efter dem, til de ikke er der længere. Det ved jeg i hvert fald er en værdi, Ulrich og jeg deler.
 
Om ti år er jeg:
Far til to golden retrievere, der hedder Anna og Lotte, begge iført røde og blå charmeklude. Nej, ti år er utrolig lang tid i radiobranchen, men lige nu vil jeg gerne være med til at udvikle radioprogrammer, podcasts og ikke mindst radioværter.
 
Min vision for k-branchen er:
Jeg synes, at fokus i branchen ligger lidt skævt i øjeblikket. Jeg ved, at det er en floskel og idealistisk at sige, at alt går for hurtigt og uuha - det hele handler om share, reach, mersalg, lyttertal og læsertal. Men i forhold til internettet og alle de nye teknologier tror jeg, at kommunikations- og særligt radiobranchen har tilpasset sig lidt skævt i forhold til udviklingen.
 
Bevares, der er helt sikkert nogle, der skal være hurtige og lette, men jeg tror ikke på, at det skal være flertallet. I radio og tv kan man sagtens formidle nichestof og snævre vinkler, hvis det bare er gjort godt.
 
Lige nu mangler vi bredt set dybde og perspektiv, og særlig i radioen har vi mulighed for at tilbyde det. Min visíon for branchen er derfor at skubbe den i en retning, hvor vi kommer til at vægte menneskelighed, nærvær og øjenhøjde over det, jeg vælger at kalde hurtigknepper-formidling og høj-pistolføring.
 
 
Jeg er vild med:
At skabe. Både mig og idéer. Jeg elsker at kaste mig ud i ting, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde. Det kræver engang imellem lidt stress-eksem, svedeture og hjertebanken. Men jeg tror ikke at, der findes en bedre følelse, end når projekterne og tingene lykkedes.
 
Jeg har svært ved at tolerere:
Jeg tror på, at mennesker præsterer bedst med tryghed og selvtillid i ryggen. Hvis et arbejdsmiljø ikke fremmer det, så bliver det sgu svært at være i det.
 
Ti k-folk jeg vil fremhæve:
Ulrich Aaby (Google), Emil Lauritsen (M-Group) Kenneth Karskov (DR P3), Kirsten Ida Enemark (Altinget, Debatten), Stine Bjerregaard (DR), Kasper Risgaard (Radio24syv), Andreas Kousholt (DR P3) Line Kirsten Nikolajsen (Podcaster & DR), Kasper Steensgaard (DR P3), Regitze Engelhardt (DR).
 
Jeg sender stafetten videre til:
Regitze Engelhardt. Hun er vært på Barometret på P3, speaker for DR3 og yder generelt en utrættelig kamp for den danske undergrundsmusik. Men det er nu ikke derfor, jeg har valgt at sende stafetten videre til hende.
 
Hun har nemlig det helt særlige talent, at hun vader ind i folk med træsko på. Hun åbner folk, fanger dem på hælene og får nogle helt ærlige svar, hver gang hun spørger om noget. Det beundrer jeg virkelig.

Relaterede artikler

Ugens ananas: Regitze Engelhardt Jørgensen - Hvem er k-branchens rising stars? Hvor arbejder de, hvad er deres visioner for branchen og hvem ser de op til? Kforum ha...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.