Thea Sejr analyserer familievejleder Lola Jensens kommunikation
Særlig følsom kommunikation

Hvordan opnår man en status som ekspert og orakel og omtales som "Hele Danmarks familievejleder"? Retoriker Thea Sejr analyserer Lola Jensens kommunikation.
Lola Jensen har haft stor succes som familievejleder og med at komme ud med sine råd til familier med følsomme, hysteriske eller kræsne børn. Hendes succes skyldes bl.a. hendes evne til at vælge de rette ord. Hun foretrækker fx at kalde de følsomme børn "følsomme" og ikke ”særligt sensitive”, fordi de dermed kommer til at lyde anderledes. Men den skyldes også hendes evne til at sige ordene med den rette troværdighed.
 
Lola Jensen fik sit folkelige gennembrud i Go' morgen Danmark på TV 2, hvor hun rådgiver om alt fra skilsmisse-håndtering til småbørns-hysteri.
 
I retorik er troværdighed noget, publikum giver til taleren. Hvis man vil være troværdig, må man derfor vække noget hos publikum ved at afstemme sit sprog, verdenssyn og værdier med dem. For at forstå, hvorfor Lola Jensen i høj grad lykkes med sit projekt i modsætning til mange andre livsstilseksperter og rådgivere, skal man forstå, hvad hendes troværdighed består af. Troværdighed er nemlig ikke en statisk størrelse, men består af tre komponenter:
  • Viden: Hvad ved taleren om emnet, og hvilken baggrund (fx uddannelse) har taleren for at udtale sig kvalificeret om emnet?
  • Personlighed: Hvor reel virker taleren, er han/hun sympatisk og oprigtig, og deler taleren publikums værdier og opfattelse af, hvad der er ”ordentlig opførsel”?
  • Velvilje: Vil taleren publikum det bedste, forstår han/hun publikums situation, og tager han/hun hensyn til, at livet ikke altid er så simpelt, som det lyder?
De tre troværdighedsparametre handler selvfølgelig om, hvordan man argumenterer, men det handler også om, hvordan man bruger sproget, sin stemme og sit kropssprog. Så hvad gør Lola Jensen for at vinde vores troværdighed?
 
Videnskab og omsorg
Noget af det, der fremhæves igen og igen, når Lola Jensen bruges som ekspert, er, at hun har været familievejleder i 30 år og i den forbindelse har udgivet adskillige bøger og dvd’er om børneopdragelse og familieliv. Vi forventer derfor, at hun med sine erfaringer og indsamlede viden kan komme med kvalificerede udtalelser og råd. Men den forventede troværdighed er ikke nok; hendes viden skal også demonstreres og bekræftes undervejs. Det gør Lola Jensen bl.a. ved at bruge fagtermer, der viser, at hun ikke bare udtaler sig på baggrund af egne synspunkter, erfaringer og ideer. Hun taler bl.a. om frontallapper og om udviklingen af mellemhjernen, når hun beskriver, hvorfor nogle børn bliver overstimulerede, og hvornår børn kan forstå sproglige forklaringer. I sit ordvalg og i sine forklaringer viser hun, at hun sætter sig ind i den videnskab og forskning, der er på området. Havde hun kun udtalt sig på baggrund af egne erfaringer, havde det været svært at anerkende, at hun skulle være en bedre ekspert end andre forældre.
 
Lola Jensen balancerer indlevelse og dyb faglighed. Her i opslagsværket 'Den store bog om skolebørn'.
 
 
Når hun præsenterer sin viden, sørger hun for at blive konkret og give eksempler på de udfordrende situationer i stedet for at skøjte hen over rådene ved at gøre dem alt for generelle. Hun beskriver fx detaljeret, hvordan man kan tage sit barn op på armen og vise det ingredienserne til aftensmaden og så spørge, hvor dets yndlingslegetøj er, mens man skræller kartofler - i stedet for at blive sur over at blive trukket i buksebenet, mens man laver mad. Hun giver konkrete bud på ”dialogen” og siger ikke bare: ”Inddrag barnet mere”, som ville være den generelle udlægning af, hvad der foregår i denne situation.
 
Lola Jensen beskriver detaljeret hvordan man kan grine og lave zumba i ulvetimen.
 
Udover konkrete eksempler bruger Lola Jensen også sin stemme og sit kropssprog til at få sine pointer frem. Hun udstråler ro og viden ved at smile og ved at tale langsomt og velartikuleret. Der er altså ikke noget, der forsøges skjult bag mumlen, mystiske skæve smil eller store armbevægelser. Hun undgår at bruge for mange fagtermer, snirklede formuleringer eller indforståede konklusioner. I stedet vælger hun ord og situationer, som man umiddelbart forstår og kan se for sig.
 
Lola Jensen får også troværdighed fra de programmer, hun medvirker i; bl.a. P1’s  Apropos Sommerserie og Go’ morgen Danmark, hvor hun er ”Hele Danmarks familievejleder”. Når de to programmer bruger familievejlederen fast, blåstempler de hendes praksis og fremhæver hendes ekspertstatus.
 
De personlige erfaringer
Lola Jensen beskrives som "uhøjtidelig, humoristisk og fordomsfri" (Kristeligt Dagblads Forlag) – karaktertræk, som gør Lola Jensen ufarlig. Forældrene behøver derfor ikke at have paraderne oppe og på forhånd forsvare deres børneopdragelse eller handlinger. Hun optræder som en ekspert, der tilsyneladende ikke har personlig fame, moneymaking eller flashing af bedreviden som sit primære formål. Hun virker tværtimod som én, der udelukkende har børnenes trivsel for øje. Skulle det så være noget særligt? Måske ikke, men hvis man sammenligner med andre livsstilsguruer, der har domineret debatten i de senere år, vil det vise sig, at navn og berømmelse spiller en ikke uvæsentlig rolle for mange af bagmændene bag nye kure eller opdragelsesmetoder.
 
Når Lola Jensen inddrager sine egne erfaringer som mor og bedstemor, gør hun sig selv menneskelig og uhøjtidelig. Hun inddrager sig selv og sine erfaringer både for at demonstrere viden på området, men også for at skabe identifikation (= ”jeg ved godt, hvordan det er”). Når hun taler, bruger hun meget sine hænder, hun taler roligt og fattet og illustrerer med stemmen, hvordan kommunikationen med barnet (stemmebrug og ordvalg) er med til at optrappe eller nedtrappe situationen. Hun er god til at imitere de stemmer, som sure mødre og frustrerede fædre taler med, og hendes beskrivelser af, hvor det går galt, bliver sjove i stedet for løftede pegefingre og bedrevidenhed. Med humoren får hun forældrene til at sænke paraderne.
 
Lola Jensen bruger humor i stedet for kritik for at nå forældrene.
 
Både i fysisk fremtoning og i sin rådgivning lægger Lola Jensen vægt på, at hun vil børnefamilierne det bedste. Der er som udgangspunkt ikke noget, der er forkert – der er bare noget, der er mere hensigtsmæssigt end andet. Hun undgår at trække skarpe fronter op. I stedet sætter hun sig i forældrenes sted og anskuer udfordringerne (ikke problemerne!) sammen med dem - frem for fra en distanceret ekspertposition.
 
Forståelse for moderne familiers vilkår
Lola Jensen fremhæver ofte, at de mange muligheder og informationskilder, der er tilgængelige i dag, ikke altid er en hjælp, men kan gøre ”projekt familie” uoverskueligt. Ved at udlægge det på den måde bliver hårdknudesituationerne ikke kun forældrenes skyld, men i høj grad også omgivelsernes. På samme måde som det ikke er børnenes skyld, at de er kræsne, hysteriske eller følsomme – de er blevet påvirket til at reagere. Lola Jensen forstår at imødekomme moderne familiers selv- og verdensopfattelse ved at forstå dobbeltheden i de moderne familiers vilkår: På den ene side har familien Danmark aldrig har haft det bedre, fordi der er så stor interesse for at være en god familie. Samtidig kan de mange valgmuligheder føles mere som en hæmsko end som løsninger. For yderligere indblik i debatten se artiklen i Politiken fra 6/2.
 
Lola Jensen får skabt ørenlyd, fordi hun ikke kommer med et angreb, men et delvist forsvar, forståelse og en løsning. Hendes råd præsenteres ikke som en alt-eller-intet-løsning, en skrap ”Lola Jensen-metode”, som en anden januarslankekur, men som vejledning. Og vejledningen giver hun, mens hun holder øjenkontakt, en fast diktion og et smil på læben. Alt sammen elementer, som indikerer oprigtighed og tiltro til, at projektet kan lykkes.
 

Lola Jensen får vores håb om at være den ideelle forælder til at virke tættere på. Og hun gør det uden at kritisere, højst humorisere. Kritik ville føles som endnu en sten i forældrenes i forvejen tætpakkede rygsæk – for at blive i det Lola Jensenske sprog – og trin-for-trin-programmer kan føles som endnu et præstationsprojekt ved siden af ironman'en, forfremmelsen og den sunde livsstil.
 
Når hun argumenterer for, hvorfor der skal en holdnings- og handlingsændring til, appellerer hun til fælleskabsfølelsen og nærværet. Værdier, som mange familier måske savner, eller som de ikke kan sætte ord på, når de skal definere, hvad formålet med at ændre opdragelsesmetode er.
 
Lola Jensen forstår at identificere familiernes værdier og bruge dem som motivation.
 
Når Lola Jensen foreslår en holdningsændring, virker det mere motiverende end advarsler og løftede pegefingre, fordi forældrene bliver forsikret om, at de langsomt, men sikkert kan bringe sig selv og børnene i mål med både forstanden og følelserne i behold. Og lykkes det ikke i dag, så får de et forsøg igen i morgen. 
 

Relaterede artikler

Nu gælder det om at holde tænderne lige i munden - Amalie fra Paradise Hotel gør det, rapperen Per Vers gør det, og du gør det uden tvivl også. Vi justerer konstant vores ...
Hvorfor 76 gange om dagen? - Ny bog skrevet af forskeren Adam Alter sætter fokus på vores mobilafhængighed. Bogen forklarer, hvordan og hvorfor vi er...

Giv din stemme

17 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.