|
Talerne til USA's primærvalg Hillary vs. Trump
Kan de vinde på følelser eller fakta?

Med afslutningen af de amerikanske primærvalg er valgkampen kogt ned til at stå mellem Hillary Clinton og Donald Trump.

Skrevet af

Mark Herron

2 artikler

0 indlæg

Hvad kan vi forvente af de kommende præsidentielle debatter i USA? Med Donald Trump og Hillary Clinton som de to valgte nationale kandidater i den amerikanske valgkamp vil valgkampen byde på den klareste kontrast i brugen af patos og logos, der har været set i mange år. Det er i de to appelformer, kandidaternes styrke og svagheder ligger. Trumps fokus på følelser og Clintons på fakta har skabt lige så mange problemer for dem som sejre.
Donald Trumps retoriske kendetegn, som for eksempel hans store brug af overflødige gentagelser og et fokus på korte, nemt forståelige sætninger, der ikke altid byder på et reelt indhold, er efterhånden velkendte. Derfor var det også interessant at se Trumps forsøg på at ændre denne stil for at appellere til et nationalt publikum efter primærvalgene i tirsdags.
 
Donald Trumps primærvalgstale den 7. juni.
 
Clinton har modsat altid været kendt, og kritiseret, for at være en yderst kontrolleret taler, der har fokuseret på fakta fremfor følelser i en sådan grad, at når hun taler om følelser, som for eksempel det kortvarige budskab om, at USA skulle finde plads til mere ”love and kindness”, så fremstår det ikke som ord, hun selv har valgt at sige. Men også Clintons tale fra tirsdag aften viste, at hun er ved at finde frem til den personlige grundfortælling, som hendes kampagne har hårdt brug for i opgøret med outsideren Trump.
 
Mindre politik – mere personlighed
Clinton lagde allerede i sidste uge i San Diego ud med at give eksempler på sin retorik i forhold til Trump, hvor hun positionerede sig selv som fornuftens stemme og blev ved med at fremhæve Trumps kontroversielle udtalelser i listeform. Dette indtryk af fornuft har Clinton også sikret ved at tale på klassisk maner, både i forhold til retoriske redskaber som brugen af anafor og klare modsætningsforhold, men også i forhold til talegenren for valgaftenstalerne, hvor hun får takket de rigtige personer og fremhævet sine modstanderes kompetencer etc.
 
Hillary Clintons tale i San Diego 2. Juni.
 
Clinton fortsatte i samme stil i tirsdagens tale, og hun trak derudover på flere, efterhånden velkendte referencer til sine tidligere taler, som for eksempel billedet af det glasloft, der i 2008 havde fået millioner af huller, dog uden at sprænges: ”It may be hard to see tonight, but we're all standing under a glass ceiling right now. But don't worry. We're not smashing this one.”
 
Clinton refererede også tilbage til en endnu tidligere tale, hvor hun som førstedame talte om USA som en landsby, der i samlet flok er med til at opfostre et barn, for at koble sin egen rolle som mor for Chelsea til metaforen omkring USA som en familie med ansvar for hinanden. Med disse referencer til tidligere udtalelser forsøger Clinton at skabe en mere solid historik omkring sin kampagne som et modsvar til kritikken om, at hun er villig til at sige hvad som helst for at blive valgt.
 
 
Denne historik er med til at give Clinton den klangbund i hendes 2016-kampagne, så den har stået stærkere, end den gjorde i forhold til Barack Obama i 2008. Clinton har i denne omgang bedre formået at komme frem til en personlig kobling til USA's historie, hvilket har været et af hendes sværeste retoriske mål at opnå. Clinton har ofte været for direkte i sin beskrivelse af det historiske i målet om at blive USA's første kvindelige præsident, hvor Obama for eksempel fik koblet sin kampagne på borgerrettighedsbevægelsens projekt, fremfor at tale direkte om sig selv som den første afroamerikanske kandidat.
 
I tirsdagens tale så man Clinton fokusere ligeså meget på hele den politiske bevægelse, der har hjulpet kvinder frem i amerikansk politik, hvor referencen til Seneca Falls 1848 igen blev fremhævet, som det er blevet gjort før af både Clinton selv i 2008 og af Obama i hans anden indsættelsestale. På den måde bliver referencen, som henviser til det første konvent omkring kvinderettigheder i USA, mere stadfæstet i vælgernes bevidsthed.
 
Hillary Clinton den 7. juni i Brooklyn, New York.
 
Clinton fik også inkorporeret sin faste rollemodel i talen, sin mor, hvor moderens fødselsdato blev fremhævet som endnu en mærkedag for kvinders politiske rolle i USA, idet det var dagen, hvor de fik stemmeret. Moderen blev ydermere benyttet til endnu et angreb mod Trump: ”She taught me never to back down from a bully, which it turns out was pretty good advice.” Selvom Clinton ikke har en lige så stor grad af umiddelbarhed i sig som taler i forhold til de præsidentielle talere, hun skal sammenlignes med, så er hendes taler alligevel begyndt at løfte sig, idet den gennemtænkte sprogbrug, hvor billedkombinationer og temaer krydser hinanden adskillige gange i løbet af talen, viser forståelse for den sammenhængende vision, der også skal til som præsidentiel taler.
 
Formidleren af frustrerede følelser
Trump har aldrig været særligt fokuseret på at holde på de præsidentielle former i sine taler. I hans første sejrstale efter primærvalget i New Hampshire kunne han kun lige akkurat komme igennem det faste element i talen med ros til sine modstandere, som tydeligvis stred imod hans fornemmelse af, hvad en vinder skulle sige på valgaftenen.
 
Donald Trump tilbage i New Hampshire, hvor han gav Ted Cruz lidt ris med på vejen.
 
I denne uges valgaftenstale havde Trump yderligere talerammer at forholde sig til, hvor hans stift skiftende blik ikke efterlod nogen i tvivl om, at Trump for en sjælden gangs skyld havde fået selskab af telepromptere på scenen. Forsøget med et manuskript fik luget ud i den stream-of-consciousness stil, som ellers har præget Trumps taler, men som også har været en del af hans succes som kandidat.
 
Hvorvidt det var skrevet ned i manuskriptet, eller om Trump bare ikke kunne lade være, så var de små sidebemærkninger og de mange gentagelser af præcis de samme sætninger og ord, der som en telefonsælger hamres ind af Trump i publikums bevidsthed, stadig i stor grad tilstede i talen: ”You've given me the honor to lead the Republican party to victory this fall. We're going to do it. We're going to do it, folks. We're going to do it.”
 
 
Trump afslutter ofte sine sætninger med stærkt følelsesladede ord som ”shocking” og ”incredible”, som er det, der efterlades hos lytterne, som denne analyse af en af Trumps tidligere udtalelser fremhæver det. Selv med et manuskript savnede talen tirsdag aften dog en overordnet struktur i forhold til Clintons tale. Den forvirrede blanding af både stærkt positive og negative ord er dog ganske bevidst, hvor skillelinjen mellem ”disaster” og ”greatness” ofte kun adskilles af Trumps eget navn, der sættes ind som en redningskrans. Trump er fokuseret på, at lytterne skal rammes på deres følelser, og uklarheden i hans tale er med til at føde en fornemmelse af uro hos vælgerne, hvor Trump så kan fremstå som redningsmanden.
 
Trumps stil har dog ikke fungeret godt i sammenhæng med forsøget på at levere reelt politisk indhold, hvor han har skulle formulere mere sammenhængende strategier. Han har haft svært ved at tale om konkret politik, hvilket også kom til udtryk i denne tale, da en tilskuer råbte ”No TPP!”, mens Trump talte om internationale handelsaftaler. Hvor tilskueren formodentlig mente Trans-Pacific Partnership aftalen, svarede Trump i stedet muntert: ”No PPP, you're right about that. And you mean no PP.
 
Trumps retoriske ’successer’ er kommet fra brud med normer for, hvad man må sige som seriøs præsidentiel kandidat. Den seneste tale kunne ligne et skift væk fra dette fokus på ’chock-value’. Trump har dog også tidligere trukket i land, som da han kom i klemme omkring en støtteerklæring fra en KKK-leder, hvorefter han senere fortsatte i vanlig provokerende stil. Dilemmaet for Trump er, at det er fint nok at holde en enkelt tale eller to med denne mere nedtonede facon, men – i modsætning til hos Clinton – så går denne talestil imod den persona, Trump har bygget op omkring sig selv.
 
Der synes at tegne sig et mønster.
 
Det traditionelle og præsidentielle er ikke, hvad Trump har stået for i denne valgkamp. Og hvis strategien fremover for Trump bliver at bevare fokus på sin base af hvide, mandlige vælgere fra USA's rustbælte, så er det svært at se ham holde sig fra sin mere brovtende stil, hvilket han da også lagde op til med denne konspiratoriske udmelding, der vækker minder om hans rolle i birther-kampagnen mod Barack Obama: ”I am going to give a major speech on probably Monday of next week and we're going to be discussing all of the things that have taken place with the Clintons. I think you're going to find it very informative and very, very interesting. I wonder if the press will want to attend. Who knows.
 
A Perfect Shit Storm – når to retoriske modsætninger mødes
Trump trak det længste strå i debatterne med de andre republikanere i primærvalget – men der var de mange debattører på scenen sammen, og det skaber en samtalesituation, hvor det for eksempel er nemmere at vinde point på nedladende øgenavne, end det er, når man står overfor en enkelt person. Clinton synes også at have fundet en balance mellem sit jernlady-image og den mere bløde rolle som både mormor, mor og datter, hvilket understreger en anden vigtig kontrast i forhold til primærvalgene for Trump.
 
 
Nu skal den kritiske forretningsmand til at tale op imod en grundlæggende positiv kampagnefortælling fra demokraternes side, hvor de andre republikanere ligesom Trump var fokuseret på et negativt budskab om, at det går virkelig dårligt i USA. Den påstand kommer nu til at stå overfor en kandidat, som helhjertet støtter den nuværende administrations arbejde og progressive holdninger. 
 
Hvem vil så stå stærkest i de kommende debatter? Selvom Clintons kandidatur er det mest historiske, så er Trumps sprogbrug også historisk for en nyere præsidentiel valgkamp i USA. Det særlige, Trump har gjort i sin kampagne, er at bringe den konspiratoriske ævle-stil fra amerikansk konservativ talk-radio ind på den præsidentielle arena, hvor bla. det at være præsidentiel lige pludselig ikke er entydigt positivt. Det kan være med til at vende op og ned på Clintons fordel som den mere traditionelle taler af de to, fordi folk aldrig har hørt et partis nationale kandidat tale på den måde som Trump gør.
 
Da de kommende debatter indtil videre ser ud til at komme til at foregå på traditionel vis, vil Clinton umiddelbart stå stærkest. Men det er ikke altid den mest saglige kandidat, der vinder. Der kan man for eksempel gå tilbage til den allerførste præsidentielle TV-debat mellem John F. Kennedy og Richard Nixon i 1960, hvor Nixon siges at have vundet radiolytterne med sine grundige argumenter, mens Kennedy vandt TV-seernes gunst pga. sit mere karismatiske udseende.
 
TV-debat 1960: Kennedy vs. Nixon.
 
Et andet historisk eksempel, som Clinton nok bør have i tankerne, når hun træder ind på scenen overfor Trump, er debatten mellem George Bush Senior og Bill Clinton i 1992, hvor en kvinde i publikum spurgte ind til, hvordan hendes økonomiske situation ville blive påvirket af de to præsidentkandidaters politik.
 
George Bush Senior svarede ganske sagligt, men fokuserede på makroøkonomien, mens Bill Clinton gik hen mod kvinden og fik hende til at fortælle om sin personlige situation, og fortalte hende, at han havde hørt om flere i samme bekymrende situation, hvilket han ville gøre noget ved som præsident. Det er et klassisk eksempel på forskellen mellem en logos og patos appel, og hvad det kan betyde for et publikums opfattelse af et svar i en debat.
 
TV-debat 1992: Clinton vs. Bush Senior blev til Patos vs. Logos.
 
Trump og Clintons lighed som talere ligger i, at deres styrke og svaghed som talere hænger sammen for dem respektivt. Trumps uforudsigelighed og følelsesmæssige udbrud er det, hans tilhængere elsker, men som hans modstandere slår ned på som tegn på utilregnelighed. Clintons store faglige viden gør hende til en stærk debattør, men det kan også i sidste ende koste hende de vælgere, der også gerne ser noget personlighed i deres politikere. 

Relaterede artikler

Obama SWOT - Først var han underdog, så blev han frontrunner. Først var han en ukendt senator fra Illinois, så blev han det bedste bu...
No. She. Can’t. - 10 lektier fra Hillary-kampagnen I lørdags trak Hillary Clinton omsider stikket ud på sin præsidentvalgskampagne, d...
Om 180 sekunder stemmer du på Bernie - Senator Bernie Sanders udgør p.t. den største trussel mod Hillary Clintons forventede kroning som demokraternes præsiden...
WTF? Vinder Trump nu? - Vinder Donald Trump alligevel det republikanske primærvalg, selvom alle amerikanske kommentatorer sagde, det var umuligt...
Mød the Bernie Bros - Bernie Sanders er for tiden iklædt den digitale førertrøje i demokraternes primærvalgkamp. I ryggen har han titusindvis ...
Underwood 4.0 - House of Cards er tilbage og Frank Underwood for President er vanen tro ikke uden blodsudgydelser på vejen. Valgkampen e...
She can´t: Kampagnen er en katastrofe - Hillary Clinton står til at vinde New Yorks primærvalg tirsdag aften. Men hendes popularitetstal er nedadgående og energ...
Sådan vinder du den amerikanske valgkamp - Det amerikanske primærvalg blev afgjort i går. Demokraterne og Republikanerne har nu fundet deres endelige kandidater, d...
Hillarys emailsag fra A-Z - Hvordan Hillary Clinton flyttede sit ministerkontor hjem i kælderen for at undgå at blive kigget over skulderen og, hvor...
Trumps tre trumfer - Kan Hillary føle sig sikker? Nej, for Trump har tre solide trumfer, der, uanset om vi kan lide det eller ej, kan bringe ...
Lakoff: Derfor Trump - WTF. Han stormer frem stadig mere vanvittigt. Mere hadsk og mere selvsikker. Hele verden er fascineret og forfærdet på e...
I wrote it! - Hvilke taleøjeblikke bliver stående i vores hukommelse efter partikonventerne i USA? Khizr Khans? Melania Trumps? Sarah ...
Ødelægger Weiners sex-skandaler Hillary Clinton? - Huma Abedin - Hillary Clintons veninde gennem 20 år og viceformand for hendes præsidentkampagne - har anmodet om skilsmi...
Vinderen i nat vinder valget - Lidt under en tredjedel af USA’s indbyggere, over 100 millioner mennesker. Så mange forventes at sidde foran en skærm ma...
Knap så meget knockout i New York - Umiddelbart var der lagt op til, at to vidt forskellige talere skulle støde sammen ved aftenens præsidentielle debat i s...
#Pussygate: Trump er færdig - Donald Trumps præsidentkampagne er kollapset, og partiet er i frit fald efter videoafsløringen fredag af The Donalds san...
Trumps temperament tabte endnu engang - Det er som regel outsideren, der har alt at vinde ved de præsidentielle debatter i den amerikanske valgkamp, men Donald ...
Sex is about power - Tv-dokumentaren om den skandaleramte politiker Anthony Weiner (som du kan se på dr.dk lige nu) rejser en række spørgsmål...
Nationens katarsis - Valgaftenstalerne er første skridt i nationens katarsis ovenpå et valg, der for en gangs skyld er reel kandidat til titl...
Hillary griner hele vejen til valget - E-mail-sagen, der på blot ti dage blev åbnet og lukket igen, udfordrer narrativet om, at vi død og pine skal holde med H...

Giv din stemme

11 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Kommunikationskonsulent

Frist: 7. januar

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 8. januar kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.