De onde, onde lobbyister

Lobbyist-TV-2-udsendelsen ’Politik til salg’ er en stor, fed omgang stereotyp fremstilling af lobbyister i Danmark. Den klassiske forargelseshistorie, der hverken tjener TV 2, hovedpersonen eller kommunikationsbranchen
af Jon Kiellberg
TV 2 ville gerne have udsendelsen ’Politik til salg’ til at ligne en doku-soap af en blanding mellem ’House Of Cards’, ’Suits’ og en forestilling på et egnsteater om spinmaestroer som mørkets fyrster. Det bedste, der kan komme ud af den klichefyldte udsendelse, er en god debat om politisk interessevaretagelse herhjemme. Det ser dog ikke ikke ligefrem sådan ud på den efterfølgende debat. Det bliver på alle måder blot en bekræftelse af alle fordommene, myterne og vrangforestillingerne om de onde lobbyister, der er i lommen på storkapitalen, og hvor politikerne danser efter den varme grød for modydelser.
 
Som kommunikationschef for Dansk Journalistforbund Troels Johannesen skrev på Twitter:
 
 
Kommunikationschef for Dansk Journalistforbund Troels Johannesen på Twitter efter udsendelsen. Kilde: Twitter.
 
At hovedpersonen, Mads Christian Esbensen, har sagt ja til oplægget og præmissen fra TV 2's side, er for mig en gåde. Det tjener ikke Policy Groups direktør. Endnu værre er det, at det falder hårdt tilbage på en branche, som er så langt fra det stereotype billede, som bliver fremstillet i udsendelsen
 
"At hovedpersonen, Mads Christian Esbensen, har sagt ja til oplægget og præmissen fra TV 2's side, er for mig en gåde. Det tjener ikke Policy Groups direktør". Kilde: Fra udsendelsen. 
 
Magtens selvspejlbillede
Tag åbningsscenen. Det ulasteligt klædte jakkesæt. Det snorlige slips og de gyldne manchetknapper. Det lugter af en mand med magt. En mand tæt på magtens allerinderste kroge og indflydelse. Men mest af alt er det mest staffage. Det er glasur. Det er iscenesættelse for fuld udblæsning, som TV 2 dvæler ved. Det er mere overflade end reelt indhold. Mest af alt fremstår det, som om begge parter har enormt travlt med at bekræfte myterne om lobbyister og Public Affairs som kommunikationsdisciplin. Det er jo ofte sådan, at jo mere magt du har, jo mindre har du brug for at vise det.
 
"Det fremstilles, som om politikerne i den grad er i lommen på lobbyisterne, hvis de blot bliver spist af med en frokost. Tror TV 2 virkelig, at politikere er så lette at løbe om hjørner med og er til salg for en middag på Café Sommer på Folkemødet?". Kilde: Scanpix.
 
 
I udsendelsen får vi et ganske overfladisk syn på, hvad lobbyisme er, og hvordan lobbyister arbejder med. Danskerne tror, at de får indsigt i, hvordan politisk interessevaretagelse foregår herhjemme – blandt Folketingets politikere, blandt borgmestre, i interesseorganisationer og blandt virksomheder. Men de får mest af alt bekræftet deres kritiske forudindtagede holdning til lobbyister.
 
Udsendelsen har skabt livlig debat blandt Twitter-brugerne. Kilde: Twitter.
 
TV 2 er selv med til at holde fordommene ved ilden med deres Megafon-måling op til udsendelsen. Her svarer 85 procent af danskerne, at de er imod, at politikere får modydelser af lobbyister. TV 2's svar er så, at 85 procent af danskerne er imod, at politikere spiser en frokost med en lobbyist. Det fremstilles, som om politikerne i den grad er i lommen på lobbyisterne, hvis de blot bliver spist af med en frokost. Tror TV 2 virkelig, at politikere er så lette at løbe om hjørner med og er til salg for en middag på Café Sommer på Folkemødet? Åbenbart. Det bliver en lang bekræftelse af fordomme og vrangforestillinger. Vi lever trods alt i ét af verdens mindst korrupte lande, og vi har ikke 179 nikkedukker siddende i Folketinget, men selvstændigt tænkende politikere, som er åbne over for ny viden, fakta og tal.
 
Som to folketingspolitikere skrev efter udsendelsen:
 
Folketingspolitikerne Martin R. Geertsen og Ole Birk Olesen på Facebook efter udsendelsen.

I udsendelse får vi stort set en gentagelse af Waterfront-skandalen – blot uden skandaler – men derimod en iscenesat virkelighed fyldt med skræmmebilleder af kommunikationsfolk, som render langs borgens tykke murer som en lyssky forretning bestående af hemmelighedskræmmeri.
 
Vi får billedet af, at alle er til salg. Selv politikere, så længe firmaer har rigeligt af penge til at hyre lobbyistvirksomheder til at udføre deres arbejde. 
 
For sandheden er, at det kyniske magtbillede, som bliver fremstillet i udsendelsen, hvor alt bliver gjort til cool cash og vennetjenester og dyre middage, er langt fra den virkelighed, som de fleste lobbyister opererer i.
 
For lige at slå det fast én gang for alle:
 
  1. Der er intet hokuspokus ved lobbyisme. Men de selvsamme lobbyister, der beklager sig over lukketheden, bidrager selv til mytedannelserne, forsvarer et tys-tys-kommunikationsregime og holder selv af hele hemmelighedskræmmeriet ved at udøve politisk interessevaretagelse. At gå stille med dørene. Ikke mindst i TV 2-udsendelsen 'Politik til salg', hvor Mads Christian Ebbesen selv bidrager til at sætte strategisk kommunikation og lobbyisme i et særdeles dårligt lys med lokumsaftaler og forsøg på at påvirke politikeres ægtefæller. Det bidrager ikke til en nuancering af faget – men til, at danskerne i højere grad tager afstand for metoderne, og at politikerleden kun stiger og stiger.
     
  2. Alle er lobbyister. Politikere, embedsmænd, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. I de fleste tilfælde tjener politisk interessevaretagelse faktisk demokratiet. Det være sig at fremme politiske sager og dagsordner som socialt udsatte børn og unge. Det vil være sundhedspolitiske områder, som er underbelyst, det vil være kulturelle institutioner og kulturarv, som står over for store besparelser. Lobbyisme er mere fagligt input og levering af viden, end det er spinmanøvre og smarte kommunikationsgreb.
 
Det, der er brug for, er ikke flere udsendelser, der bekræfter myter og fordomme, men at vi løsner lidt på slipset og kalder en spade for en spade og kaster svesken på disken. Kort sagt at afmystificere Public Affairs som en ganske naturlig del af kommunikationsarbejdet. Det handler om at fremme en bestemt sag. Punktum.
 
Mystik, skygger og magt omkapsler fremstillingen af lobbyisterne i TV 2's udsendelse. Måske en afmystificering af Public Affairs ville gavne erhvervet mere? Kilde: Fra udsendelsen.
 
Alle har en interesse i at opnå større viden og indsigt i sager og dagsordner. Det er der på ingen måder noget fordækt i. Det kræver blot, at vi tager bladet fra munden. I stedet bidrager TV 2-udsendelsen til at sælge kommunikationsbranchen og -faget som en varmluftsindustri, hvor alt handler om prestige, magt og dyre jakkesæt.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også