Det nye TDC’s nye problemer

Telegiganten TDC og selskabets kommende ejere står over for en række kommunikative udfordringer, mener direktør og partner i Borgen Communications & Public Affairs Karsten Anker Petersen.
Hvordan vil ‘det nye TDC’ med de nye ejere i spidsen håndtere de store kommunikationsudfordringer, der ligger lige foran dem? Kilde: Ritzau.
Hvordan vil ‘det nye TDC’ med de nye ejere i spidsen håndtere de store kommunikationsudfordringer, der ligger lige foran dem? Kilde: Ritzau.
af Karsten Anker Petersen
Artiklen er oprindeligt blevet bragt på Business Insider.
 
TDC bliver efter al sandsynlighed overtaget af et konsortium bestående af ATP, PKA, PFA og australske Macquarie i løbet af de kommende måneder. Og hvis alt går vel, bliver TDC afnoteret fra Nasdaq.
 
Selve historien om konsortiets bestræbelser på at købe TDC er i sig selv en god historie, hvilket flere medier fint har afdækket de seneste dage. Og helt som man kunne forvente, har forløbet givet anledning til adskillige kritiske kommentarer om især bestyrelsesformand Pierre Danons kommunikation.
 
Set udefra er det da også nærliggende at konkludere, at TDC’s bestyrelse langtfra havde sagen under kontrol. I tiden lige efter lækket af det første købstilbud lignede Pierre Danon vel mest af alt et dådyr fanget i en bils lyskegler. Men det gælder altid i den slags sager, at vi i den undrende omverden langtfra har alle informationerne og langtfra kender den fulde kompleksitet, som TDC’s bestyrelse har skullet navigere i. Man skal derfor være mere end varsom med at gøre sig klog på selve håndteringen af sagen.
 
Og det er da heller ikke kommunikationen i dagene omkring lækket og om det efterfølgende købstilbud, der er det mest interessante. Det er langt mere interessant, hvordan ‘det nye TDC’ med de nye ejere i spidsen vil håndtere de store kommunikationsudfordringer, der ligger lige foran dem.
 
Udfordring nr. 1: Er der forretning i fiber? 
Den første udfordring handler om at overbevise en undrende omverden om, at de kan skabe en god forretning ud af at investere store beløb i ‘traditionel’ infrastruktur i form af højhastighedsbredbånd over hele Danmark.
 
TDC har i de sidste mange år været drevet som en cost-optimerings-forretning, hvor ledelsen, også lang tid før Pernille Erenbjerg tog over, hvert år skulle reducere omkostningerne med 4-5 pct. for at holde aktiekursen nogenlunde på sporet. Det har i sig selv betydet, at TDC har været tilbageholdende med at investere i bredbåndsinfrastruktur. Det er især tydeligt på Sjælland (faktisk kan Nordsjælland i denne sammenhæng betegnes som Udkantsdanmark) og dele af det nordjyske, hvor mange fortsat kun har adgang til beskedne bredbåndshastigheder, der slet ikke modsvarer dagens behov og da slet ikke fremtidens behov.
 

Adm. direktør hos TDC Pernille Erenberg. Kilde: Ritzau.
 
Sporene fra den slags investeringer skræmmer. Mange energiselskaber har for længst investeret enorme summer i fiberbaseret bredbånd uden at levere et bare nogenlunde rimeligt afkast på den investerede kapital. Adskillige steder i Danmark ligger der derfor fiberkabler som et tusindkilometerlangt monument over, hvad kombinationen af herreløse penge og middelmådige forretningsfolk kan føre til.
 
Men det afholder ikke de nye (kommende) ejere fra at have en vision om at udrulle højhastighedsbredbånd i et helt uset omfang i forventning om, at vi alle vil have behov for meget højere hastigheder i fremtiden. Det er en plan, som TDC’s nuværende ledelse ikke selv kunne se perspektiverne i, men som de nye ejere tror på, fordi de, siger de selv, er klar til at investere mere langsigtet. Og fordi de har Macquarie, der om nogen ved, hvordan man skaber afkast ud af en infrastrukturforretning, med om bord.
 
Tiden må vise, om de har ret. Men de har i hvert fald en opgave foran sig, som mange andre har fejlet med.
 
Udfordring nr. 2: Den politisk korrekte kapitalisme
Den anden kommunikationsudfordring handler om de nye ejeres meget forskellige syn på, hvordan man driver forretning. Macquarie er, i denne sammenhæng, en traditionel kapitalfond, der som den naturligste ting i verden forsøger at minimere deres investorers skattebetalinger, og som gør stort brug af både store ledelsesbonusser og incitamentsprogrammer for at deres mål.
 
Deres partner i ATP ser anderledes på den slags. Da Christian Hyldal overtog ledelsen af ATP, formulerede han en ny og mere moralsk måde af drive ATP’s forretning på – sikkert vel vidende, at når man offentligt sætter højere moralske standarder for sig selv, så bliver man selvfølgelig også målt efter højere standarder af offentligheden.
 
Derfor kommer ATP igen og igen til at svare på spørgsmål om skattely, direktørlønninger, incitamentsprogrammer osv. Det har vi allerede set flere gode eksempler på i erhvervsmedierne de seneste dage.
 
Specifikt når det handler om skat, skal man nok forvente, at ATP har sikret sig imod, at TDC-købet bliver (endnu) en diskussion om fiffige skatteløsninger. Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke ATP har stillet nogle meget specifikke krav til, hvad der skattemæssigt må gøres og ikke må gøres, og at Macquarie og de andre partnere har accepteret disse vilkår (hvilket så i stedet rejser spørgsmålet, om ATP’s ledelse har brugt deres forhandlingskapital optimalt i forhold til at sikre deres medlemmer det bedst mulige afkast, men det er en anden diskussion).
 
Men uanset hvilken skattekonstruktion konsortiet er blevet enig om, har ATP valgt at indtage en position, der potentielt vil føre til kritiske spørgsmål fra medierne. Og det fokus bliver ikke mindre af, at ATP inden længe er en af de største aktionærer i det teleselskab, som mange stadig betragter som ‘Danmarks teleselskab’.
 
ATPs hovedsæde i Hillerød. Kilde: Ritzau.
 
Udfordring nr. 3: Brug for politisk støtte 
Den tredje udfordring handler om politik. På Christiansborg vil der utvivlsomt være stor politisk opbakning til, at TDC investerer milliarder af kroner i dansk teleinfrastruktur. Det har længe været et stort ønske, især hos mange af de stærkt lokalt forankrede mf’ere på tværs af partierne.
 
Men det er ikke nemt for politikere at få private virksomheder til at foretage investeringer, som de ikke kan se rentabiliteten i. Derfor har man de senere år fundet på forskellige støtteordninger i form af bredbåndspuljen og boligjobordningen, der i nogen grad har været med til at fremme bredbåndsinvesteringer. Men der er politisk appetit på meget mere, og derfor kommer regeringen inden længe med nye initiativer, der skal sætte yderligere fart i udrulningen.
 
Man skal ikke regne med, at de nye ejere af TDC har tænkt disse nye tiltag ind i deres forretningsplaner, ej heller, at tiltagene er afstemt efter de nye ejeres planer. Men det vil være en ganske stor undladelsessynd, hvis ikke de nye ejere gør brug af den ganske store politiske kapital, som både ATP, PKA og PFA har på Christiansborg, til at sikre yderligere politiske tiltag, der kan medvirke til at gøre forretningsplanerne holdbare.
 
Man kan bestemt ikke udelukke, at der kan opnås mere regulatorisk støtte til udrulning af højhastighedsbredbånd, f.eks. i form af større skattefradrag til netop den slags. Men der vil også være embedsmænd på Slotsholmen, der vil argumentere kraftigt imod at bruge skattekroner på at gøre private virksomheders investeringsplaner (mere) rentable. Og de vil henvise til de seneste tal, der viser, at det efterhånden er en pæn del af de danske husstande og virksomheder, der har adgang til (nogenlunde) hurtigt internet.
 
Det nye TDC søsættes i øvrigt på et tidspunkt, hvor rygterne om igangsættelsen af arbejdet med et nyt politisk teleforlig florerer (det har de omvendt gjort i ganske lang tid). Det vil uden tvivl have stor betydning for telegiganten, hvordan næste mange års telepolitik og rammer fastsættes.
 
Overtagelsen af TDC, forudsat at den falder på plads, kan vise sig at give en markant og meget visionær ændring af spillereglerne på det danske telemarked. Men der er rigeligt med udfordringer forude.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job