#dkaid
Specialet analyserer den øgede brug af Twitter i det danske nødhjælps- og udviklingsmiljø og i særdeleshed det dedikerede hashtag til udviklingrelaterede emner, #dkaid.
I et blogindlæg på TV2, d. 27. April, skriver Benjamin Rud Elberth, digital chef hos kommunikationsbureauet, Geelmuyden Kiese, og medvært på TV2 News programmet #dkpol, at Twitter, har en klar politisk funktion. Nok er Hr. og Fru Danmark ikke til stede på Twitter, men det er til gengæld de politikere, journalister og meningsdannere, som skaber de dagsordener, som den almindelige dansker bliver præsenteret for i de traditionelle medier.
Jeg har netop afleveret mit speciale i Kommunikation på Roskilde Universitet, hvor jeg har lavet en dybdegående analyse af hashtagget #dkaid. Her har jeg undersøgt, hvem der bruger det, hvordan det bruges og til hvilke funktioner, og er overordnet kommet frem til samme konklusion, som Elberth beskriver i sit blogindlæg. Twitter har en funktion som et politisk værktøj.
Hashtaget #dkaid blev introduceret i maj 2013, af en række aktive Twitterbrugere fra det danske udviklingsmiljø. Siden da er brugen af hashtagget steget kraftigt. I maj 2013, blev hashtagget brugt ca. 200 gange på en måned, i april 2014, ca. 800 gange og i april 2015 ca. 2400 gange. En voldsom stigning.
Hashtags bliver, blandt andre af den britiske forsker Dhiraj Murthy, beskrevet som limen, der får enkelte tweets til at hænge sammen i større samtaler, hvor eksempelvis #dkaid er med til at forme en samlet samtale om dansk udvikling på Twitter. Diskursen om udvikling skabes ikke af enkelte tweets, eller enkeltpersoner, men af den samlede kvidren, og det er blandt andet denne funktion, som gør Twitter brugbart, i forhold til at skabe opmærksomhed om visse sager eller vinkler, for journalister og politikere.
Langt de fleste brugere på Twitter er aktører med direkte tilknytning til det danske bistands- og udviklingsmiljø. Mange NGO’er er til stede med officielle konti, og især er der mange politiske medarbejdere fra NGO’erne.
Specialets indholdsanalyse viser, at politikere og journalister kvantitativt spiller en lille rolle i brugen af #dkaid, men i realiteten spiller begge typer aktører ofte en hovedrolle.
I forhold til politiske dagsordener forsøger mange udviklingsaktører at gå i dialog med politikerne, men der synes at være en begrænset interesse fra politikernes side for at tage denne dialog.
Twitters potentiale
Pressens tilstedeværelse har også en stor betydning for udviklingsmiljøets brug af Twitter. Nok er den brede danske befolkning ikke til stede, men via journalister kan udviklingsfolk få historier ud i de brede medier, som i sidste ende kan ramme befolkningen, ligesom historier i brede medier, skabt på Twitter kan være med til presse politikere.
Der er en fortsat stigning i brugen af Twitter, og flere NGO’er hyrer deciderede redaktører til de sociale medier.
Alt tyder på, at Twitter endnu ikke har nået sit fulde potentiale som værktøj for danske aktører med interesse international udvikling. Twitter er ikke et vidundermedie, men bruges det på de gældende præmisser kan det være enormt brugbart.
Det er ikke på Twitter man kan kommunikere med den brede danske befolkning, som man eksempelvis kan på Facebook. Til gengæld er det her aktører i miljøet kan vidensdele, liverapportere og diskutere med hinanden, på måder som ingen andre medier giver mulighed for. Twitter giver også nye muligheder for politisk lobbyvirksomhed og for at plante historier i pressen, eller at vinkle dagsordener hensigtsmæssigt.
I forhold til pressen, kan man diskutere om Twitter er gået fra at være en god mulighed, til at være et must for NGO’erne, da medietid aftales direkte her og ikke tilstedeværende taber kampen om medietiden.
Specialet har ikke beskæftiget sig med Twitters potentiale i forhold til udviklings- og nødhjælpsarbejdet i Syd, men her ser vi også en meget interessant udvikling.
Efter de massive jordskælv i Nepal er tweets eksempelvis blevet brugt til at kortlægge omfanget af ødelæggelserne. På siden www.micromappers.org har civile kunnet yde en indsats, ved at kategorisere tweets, som i sidste ende har hjulpet nødhjælpsorganisationerne med at overskue situationen.
Twitter har potentiale til at blive en vigtig medspiller og det bliver interessant at følge udviklingen i brugen både i Danmark og i Syd det kommende stykke tid.
Læs hele specialt her.
Specialet er skrevet af Martijn Johansen, der har læst kommunikation på RUC. Specialet er bedømt til karakteren 12.
