Når depression taler
Over 400.000 danskere indtager antidepressiv medicin, og det er derfor vigtigt at lytte efter, når de tusindvis af danskere, som har en psykiske lidelse, taler. Ved at kombinere sprog- og kognitionsvidenskaberne med avancerede computerprogrammer kan man nemlig “høre” ting, som selv erfarne psykologer og psykiatere ikke er i stand til. Specialet undersøger sprogbrug og ordvalg hos danske depressionspatienter.
“Hvis 2015 var nogens år, var det psykologernes” konkluderer Informations kultursektion her ved årets udgang, og det er ikke uden grund. Debatterne strækker sig fra psykiske lidelser og overforbrug af antidepressiva til forskellige forståelser af, hvad “det gode liv” er, eller hvad det måske bør være. Men netop når psykologiske problemstillinger og samfundstendenser får så stor opmærksomhed i medierne er det vigtigt at lytte efter, når de tusindvis af danskere, som har en psykiske lidelse, taler. Ved at kombinere sprog- og kognitionsvidenskaberne med avancerede computerprogrammer kan man nemlig “høre” ting, som selv erfarne psykologer og psykiatere ikke er i stand til.
Computerprogram siger mere end 1.000 ord
I mit speciale viste jeg, at mennesker, som lider af en svær depression, systematisk bruger nogle bestemte ord hyppigere end raske mennesker, når de taler. Analysen blev foretaget på 30 selvbiografiske interviews (ca. 90.000 ord i alt), hvoraf halvdelen af deltagerne led af en svær depression, da interviewet blev foretaget.
De ord og grupper af ord, jeg fik programmerne til at kvantificere, var baseret på en gennemgang af de sidste 50 års forskning om de tanke- og talemønstre, man typisk finder hos deprimerede. De depressive brugte blandt andet flere personlige stedord i 1. person ental (f.eks. “jeg”, “mig”, “mit”, “min”) og langt flere udsagnsord i nutid end kontrolgruppen. Overraskende nok var der ingen forskel i brugen af positivt og negativt ladede ord, som en stor del af litteraturen ellers havde forudset, der burde have været.
Nyt hjælperedskab for psykologer
Det unikke ved specialet ligger til dels i, at det er første gang, denne type undersøgelse er blevet udført med danske forsøgsdeltagere, men også fordi jeg fortsatte analysen, hvor mange lignende undersøgelser stopper. For selv om en undersøgelse giver et statistisk signifikant resultat, fortæller den ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt resultaterne kan bruges i en praktisk sammenhæng.
Jeg anvendte nogle avancerede statistiske metoder, hvor jeg instruerede en algoritme i at gætte, om en deltager var deprimeret eller rask ud fra ordtællingerne. Her nåede jeg en succesrate på næsten 90%. Disse teknikker vil på sigt kunne bruges som et hjælperedskab til at monitorere depressive menneskers helbred, for eksempel i en forholdsvis ny behandlingsform kaldet computerbaseret kognitiv terapi.
Her har psykologen ofte ikke adgang til de samme kommunikative aspekter, så som stemmekarakteristika og kropssprog, som de har ved en personlig samtale.
Der skal naturligvis meget forskning og teknologisk udvikling til, før disse metoder kan bruges i praksis, men de er et nyt bud på at lytte til de mennesker, det drejer sig om og ikke kun til dem, der råber højest.
Læs hele specialet her.
Specialet er skrevet af Kristian Sørensen, Kognitiv Semiotik, Aarhus Universitet, og er bedømt til 12.
