Podcast er ikke bare radio på nettet

Siden podcast opstod et sted i blogosfæren i starten af 00’erne er der sket meget. Det fik først sit navn i 2004 og efterfølgende sin berettigelse da smartphones med internetadgang blev allemandseje. Alt kan tilgås alle steder, lige nu. Nogen tror måske, at podcast bare er digitalt arkiveret radio, men det er en fejl. Podcast skal tages seriøst som selvstændigt medie, fordi der er et stort potentiale hos lytterne, som adskiller sig væsentligt fra radiolytterne. Jeg har skrevet et speciale om dem, der bruger podcast i Danmark. Altså dem, der virkelig bruger det – hele tiden og mange timer om ugen.

Jeg har talt med syv podcastbrugere, som alle lytter til podcast flere timer om ugen, de karakteriseres som early adopters. Hovedformålet med min undersøgelse har været at finde ud af, hvordan de bruger podcast i hverdagen og hvilke muligheder den digitale udvikling skaber for podcast i fremtiden

De vælger alle at lytte til podcast på tidspunkter, hvor de ved, at de kan koncentrere sig om indholdet, fordi det er vigtigt for dem ikke at gå glip af deres yndlingsværters guldkorn eller fortællingens klimaks. Når man sidder ved computeren eller tv’et kan man hurtigt komme til at lade sin smartphone distrahere. Podcastlytterne prøver at undgå den distraherende second screen ved at lave dagligdagsgøremål imens de lytter. På den måde bliver de ikke distraheret af det, de laver og de kan ikke blive distraheret af noget andet. Det er svært at gå på Facebook imens man cykler eller gør rent.

Podcastlytterne er en del af on-demand-generationen. De vil ikke ligge under for programchefernes sendeplan. Derfor er de naturligvis også alle faste brugere af andre on-demand-tilbud som eksempelvis Spotify og Netflix. Selvbestemmelsen er kommet for at blive. De går aldrig tilbage til flowet, fordi det er ubelejligt at skulle vente på et program, der starter, når tv’et eller radioen finder det passende. De har ikke lyst til at føle sig tvunget til at blive siddende under hele programmet for ikke at gå glip af noget. Podcast kan startes når det passer lytteren og pauses, hvis fokus ryger for et øjeblik – spol tilbage, og så play igen.

Det er vigtigt for lytterne, at podcastens fortælling eller vært er nærværende og at de inviteres ind i udsendelsens rum. De dragende værter og nærværende fortællere kombineret med en et veltilrettelagt program er grunden til at lytterne vender tilbage igen og igen.

Der er et potentiale hos brugere, der benytter et medie med så stor en fokusgrad og loyalitet som podcastbrugerne benytter podcast. Hvis opmærksomheden hos nutidens mediebrugere er flygtig, som Sonia Livingstone siger, så er podcastlytterne et unikt publikum, der kan fastholdes så længe indholdet er gennemarbejdet, relevant og nærværende. Radioudsendelser skal passe ind i en sendeflade, derfor er de ofte generiske, hvad angår længde, sendetidspunkt og udtryk. Podcast er løsrevet fra disse ting og kan derfor variere og eksperimentere med elementerne.

Der er grobund for nogle anderledes og mere frie produktioner, der ikke skal udfylde en time, men blot komme rundt om et emne på en dybdegående og veltilrettelagt måde. Udsendelserne kan vare et kvarter den ene uge og en halv time eller tre kvarter den næste. Det er underordnet fordi podcast ikke skal udfylde et hul i en sendeplan.

Radioproducenterne kan derfor med fordel tilrettelægge deres podcastudsendelser efter indhold i stedet for længde. På denne måde begrænser man ikke den gode historie ved at tvinge den til at vare længere end den kan bære og podcastbrugerne får en mere velproduceret oplevelse.

Podcast begynder at dukke op flere steder i det danske medielandskab. Blandt andet i form af et samarbejdet mellem Third Ear og Politiken som begyndte i sommeren 2015. DR har lanceret DR Podcast efter mit speciale var færdigt. Og det lader til, at de vil gøre det, jeg advokerer for. Bravo.

Specialet er skrevet af Anton Gade-Nielsen, Kommunikation ved Roskilde Universitet.

Læs hele specialet her.