I skyggen af min stemme
Et autoetnografisk speciale om tilblivelsesprocesser hos personer med et kommunikations- handicap, og betingelserne for social inklusion gennem sociale medier.
Specialet er båret frem af et levende politisk engagement i spørgsmål om sammenhængen mellem subjektivering og kommunikation for personer med kommunikationshandikap. Det er også båret frem af et ønske om at bygge bro over den forståelseskløft forfatteren selv, som person med et kommunikationshandikap grundet cerebral parese, til dagligt oplever mellem sig selv og sin omverdenen.
Forfatteren ønsker at gøre læseren klogere på kommunikationshandikappedes tilblivelsesprocesser og viser i specialet at en autoetnografisk tilgang har meget at byde på, når det gælder udviklingen af relevant faglig viden, når man skal vurdere mulighederne i ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) som vejen til større social integration og samfundsmæssig deltagelse for personer med alvorlige kommunikationshandikap.
Hans problemformulering er todelt og har udforskning og diskussion i centrum. Den lyder:
Med afsæt i den autoetnografiske forskningstradition udforskes kommunikative tilblivelsesprocesser hos personer med kommunikationshandikap som følge af cerebral parese. Endvidere diskuteres betingelserne for social inklusion gennem nutidens brug af sociale medier.
Kombinationen af autoetnografiske nedslag i egne erindringer blandet med ekspertinterview, lovtekster og interview med to andre personer med kommunikationshandikap gør det muligt for ham at udfolde en analyse som belyser, hvad fordomme, forventninger og normer betyder for mulighederne for deltagelse i kommunikation for personer med kommunikationsudfordringer. Teoretisk bygger specialet på en feministisk poststrukturalistisk forskningstilgang som overføres til og anvendes på forfatterens genstandsfelt.
Specialet konkluderer, at man skal passe på med at betragte brugen af internettet og sociale medier som et ”vidundermiddel” for social inklusion, blandt andet fordi personer med funktionsnedsættelser ofte ønsker at kunne give en reel og ikke en idealiseret fremstilling af sig selv i deres kommunikation. Det påpeger at kroppen nemt forsvinder, men også at kommunikationen kommer til at skulle leve op til de gældende sociale normer fastsat af den kropskapable majoritet.
Specialet er skrevet af Martin Merrild ved Roskilde Universitet og blev bedømt til et 10-tal. Læs hele specialet her.
