Den magtfulde forbruger

Med hjemmesider som Trustpilot, Facebook og Tripadvisor har forbrugere fået et utal af muligheder for at udtrykke og dele deres oplevelser og holdninger til brands. Dermed har forbrugerne i langt højere grad end tidligere fået muligheden for at hæve deres stemme og påvirke, hvordan brands opfattes. Specialet undersøger, hvordan nutidens magtfulde forbrugere påvirker, hvordan virksomheder skal tilgå kommunikation
Ved bare ét klik på en knap kan én persons holdning distribueres ud til tusindvis af andre ligestillede forbrugere - og nå ud et stort netværk af folk, som ikke engang kender hinanden. Dette stiller virksomheder i en ny position på markedet, da der stilles nye krav, og fordi virksomhederne ikke længere kan agere ud fra den holdning, at de er det absolutte centrum i kommunikationen. Med andre ord er virksomheder nødsaget til at flytte fokus fra dem selv og forholde sig til, hvad der sker omkring dem. Men spørgsmålet er så, hvilke nye krav og forventninger forbrugerne har til virksomhederne og deres kommunikation? Og hvordan kan virksomheder rent kommunikativt imødekomme disse, og endvidere tilpasse deres forretning til at imødekomme det ændrede magtforhold mellem forbruger og virksomhed?
 
Disse spørgsmål giver ”The Rise of the Empowered Consumer” svarene på, da specialet undersøger, hvordan nutidens magtfulde forbrugere påvirker, hvordan virksomheder skal tilgå kommunikation med henblik på at styrke deres brands. Specialet udvikler som svar herpå en ny kommunikationsmodel kaldet ’Corporate Conversations’, som ruster virksomheder til at tackle de kommunikative udfordringer, der eksisterer i dag. Modellen bygger på grundpræmissen om, at virksomheder skal kommunikere ud fra et dialog-baseret paradigme og åbne op for nye indsigter. Mere konkret bygger modellen på, at virksomhederne hele tiden er nødt til at sanse input i deres omgivelser og omfavne fleksibilitet i deres måde at drive forretning på for at kunne etablere sig som stærke spillere på markedet.
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Stine Lundov og Sarah Tarp Logis, Economics and Business Administration, CBS, og har fået karakteren 12. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også