Organisationers lydidentitet

Lyd påvirker mennesker markant, hvorfor der er et stort potentiale i at udforske lyd og definere begrebet lydidentitet i forhold til virksomheders brand og identitet. Dette speciale belyser, hvordan lydidentitet kan udfoldes i form af en lyddesignmanual, akkurat som som en visuel identitet kan udfoldes i en visuel designmanual.
Begrebet lydidentitet dækker strategisk kommunikation med lyde, hvilket er særligt relevant for organisationer og virksomheder.
 
Lydidentitet kan sammenlignes med visuel identitet – de grafiske principper for en given virksomheds repræsentation online og offline. Visuel identitet er teoretiseret og anerkendt som et effektivt værktøj i branding, men strategisk brug af og akademisk tilgang til lyd er endnu ikke en rodfæstet del af virksomheders kommunikation.
 
Ikke desto mindre ved vi, at lyd påvirker mennesker markant, hvorfor der er et stort potentiale i at udforske lyd og definere begrebet lydidentitet.
 
Begrebet er tværfagligt og omhandler multimodaliteter, hvorfor specialet præsenterer, sammenligninger og analyserer teorier fra musik, kommunikation og filosofi. De anvendte teorier er; Charles Sanders Pierces semiologi, Maurice Merleau-Pontys fænomenologi samt den trans-missionsteoretiske kommunikationsmodel og semiotisk branding.
 
Ved at afdække lydidentiteters teoretiske fundament bliver det muligt at formulere en metode for, hvordan lydidentitet konkret kan udfolde sig på forskellige platforme, digitalt såvel som fysisk.
 
I mit arbejde er jeg kommet frem til identifikationen af fire centrale elementer i en lydidentitet: melodi, lydlogo, lydflade og navigationslyde. Disse fire centrale elementer kan bruges som fire konkrete formater i udformningen af en lydidentitet i praksis.
 
Mit mål med dette speciale er at konkretisere, hvad en lydidentitet består af, hvilke elementer og platforme den materialiserer sig i, og hvordan den kan udfoldes som en del af en organisations strategiske kommunikation. Akkurat som en visuel identitet kan udfoldes i en visuel designmanual, vil jeg foreslå, at en lydidentitet kan udfoldes i form af en lyddesignmanual.
 
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Anna Lidell, Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og har fået karakteren 10.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også