Den blinde plet
Hospitalsinfektioner er et af de mest komplekse og omsiggribende problemer på vores hospitaler i dag. Omtrent hver tiende patient på de danske hospitaler ender med en hospitalserhvervet infektion, og disse koster alene i Nordjylland 100 ekstra hospitalssenge hver dag til et estimeret beløb på 75 mio. kr. årligt. Alligevel kommunikeres problemet dog både i forskning og praksis, som om løsningen blot består i simpel adfærdsregulering af hospitalspersonalet. Dette er ude af trit med problemets egentlige karakter. Specialet undersøger løsninger, der griber fat i grundlæggende kommunikations- og organisationsformer på vores hospitaler.
Der er bred enighed om, at vi med de hospitalserhvervede infektioner står med et massivt problem. Der er tilmed lige så bred enighed om, at korrekt håndhygiejne er en god og holdbar løsning på dette problem. Af den grund har Region Nordjylland gennem flere kampagner lagt stor vægt på at forbedre personalets udførsel af håndhygiejne, men på trods af dette bliver mængden af hospitalserhvervede infektioner ved at ligge stabilt år efter år.
Det står klart, at de kendte og klassiske arbejdsmåder og kommunikationskanaler ikke har den ønskede effekt.
Vores 12 måneder lange forundersøgelse i samarbejde med Aalborg Universitetshospital viste, at tilgange med fokus på at forbedre personalets viden, teknik og adfærd er utilstrækkelige i arbejdet for at forbedre håndhygiejne.
Vores undersøgelse viste, at interventioner på området også må favne selve personalets levede liv på hospitalet. Derfor pegede vi på et såkaldt ’hygiejneværksted’ som en mulig vej frem til at nærme sig en forståelse af, hvordan håndhygiejne indgår som en del af sundhedspersonalets arbejdshverdag. Således var specialets sigte både at designe og udforske hygiejneværkstedet som interventionsform og derudover at præsentere og diskutere fundene herfra på en dialogkonference med en lang række interessenter.
Sammen med omkring otte læger og sygeplejersker fra Aalborg Universitetshospital udgjorde vores hygiejneværksted et rum for refleksion over professionsetik på hospitalet. Her fandt vi sammen med det deltagende personale ud af, at meningen med håndhygiejne, at være ren, er blevet erstattet af en mytologi om at være god. Dette betyder reelt, at håndhygiejne fungerer som en art syndsforladelse i personalets praksis: Bakterier dræber, men ved at udføre blot hurtig symbolsk (og ikke nødvendigvis korrekt/tilstrækkelig) håndhygiejne har personalet ofte den forståelse, at de vælger ’det gode’, og fokus fjernes fra håndhygiejnens reelle bakteriedræbende effekt.
På vores tre-timers dialogkonference involverede vi hele økosystemet omkring problemstillingen, og derfor deltog over 40 medlemmer af forskellige organisationer, heriblandt regionsrådsformanden, en hospitalsdirektør, interesse- og faglige organisationer samt en række sundhedsmedarbejdere.
Vores fund fra konferencen peger på, at håndhygiejne opfattes som apriorisk, det vil sige som rigtigt allerede før personalets egne erfaringer fra praksis. Denne opfattelse skaber en form for blind vinkel for de reelle grunde til, at personalet ikke følger procedurerne, idet håndhygiejnens ’evige rigtighed’ ikke står til diskussion.
På konferencen så vi dog en fælles åbning mod at arbejde med denne blinde plet. Deltagerne begyndte at se, hvordan de selv er med til at opretholde et system, der er selvbeskyttende og derfor ikke kan forbedre håndhygiejnen.
Vores konklusion er, at forbedringsarbejdet er karakteriseret af en blind plet, hvorfor en del af dette arbejde kan anses som handlinger, der i stedet for at skabe forandringer bidrager til opretholdelsen af status quo. Vores interventionstilgang har nuanceret forståelsen af problemstillingen og udfylder et tomrum på hospitalet, hvor langsommelighed og undren kan åbne op for kritik (og dermed læring), dialog og tværgående samarbejde, og vi ser derfor et stort potentiale i at arbejde videre med håndhygiejne på denne måde i fremtiden.
Læs hele specialet her.
Specialet er udarbejdet af Rie Grønbeck Bing, Malte Lebahn og Nicolaj Harbo Christiansen ved kandidaten i Kommunikation på Aalborg Universitet og er bedømt til karakteren 12.
