Speciale om fænomenet deleøkonomi
Skal vi dele min seng?

Skrevet af

Emma Kobberholm Beck

1 artikler

0 indlæg

Mia Parsbæk Pedersen

1 artikler

0 indlæg

Über, verdens største taxaselskab, ejer ikke et køretøj. Facebook, verdens mest populære medie, skaber ikke selv indhold. Airbnb, verdens største udbyder af overnatningsmuligheder, ejer ikke fast ejendom. Hvordan kan det være, at vi vil dele vores bil, lejlighed, trailer, kjole eller et overskydende måltid? Dette speciale undersøger, hvordan Airbnb har formået at skabe tillid gennem sociale medier, så vi tør og har lyst til dele med hinanden.
PwC (PriceWaterhouseCoopers) vurderede i 2013 de fem største deleøkonomi-sektorer til at være 15 milliarder dollars værd på globalt plan. PwC spår, at de samme sektorer vil være gode for 335 milliarder dollars i 2025. Dette speciale afdækker fænomenet deleøkonomi og undersøger, hvorfor forbrugere ikke længere udelukkende vil eje, men blot have adgang til ydelser eller produkter.
 
 
Rachel Botsman er deleøkonomiens forgangskvinde. I 2010 udgav hun sammen med Roo Rogers bogen ”What’s Mine Is Yours”. Hun er i øjeblikket i gang med søsætte den første uddannelse i deleøkonomi på Oxford University. Botsman og Rogers opstiller i bogen fire faktorer, der skal være til stede, før deleøkonomi kan opstå og fungere. Det drejer sig om en tilstrækkelig stor mængde mennesker, der ønsker at deles om ting eller genstande, der er delevenlige og om tro på fællesskab. Og sidst, men ikke mindst, drejer det sig om tillid til fremmede mennesker.
 
Den danske pendant til Botsman og Rogers hedder Claus Skytte. Han udgav den første danske bog om deleøkonomi i december 2014. Han tilslutter sig vigtigheden af tillid: ”Der skal være tillid tilstede, før man tør at dele med hinanden” (Claus Skytte, 2014).
 
Et velfungerende community er altafgørende
Specialet undersøger, hvordan der opstår tillid mellem Airbnb og brugene på airbnb.dk. I specialet står det klart, at Airbnb er en virksomhed, som i høj grad er båret af brugere. At brugerne er så stor en del af virksomheden er en central årsag til, at der opstår tillid til Airbnb. 
 
Specialet konkluderer, at delevirksomheder skal være opmærksomme på vigtigheden af brugerinteraktion, hvis de vil opnå tillid. Et velfungerende community, som bygger på brugergenereret indhold, har stor indflydelse på brugernes engagement og tillidsdannelse til virksomheden. Specialet undersøger lejeres og udlejeres incitament for at indgå i delesituationer. Ifølge Botsman og Rogers indgår man i delesituationer for at få nye sociale relationer og for at få anerkendelse fra sin omverden.
 
Af specialet fremgår det dog tydeligt, at der er nogle andre årsager til, at brugerne benytter sig af Airbnb. Der ligger nogle interessante betragtninger i, at brugerne vægter autenticitet og unikke oplevelser højt, men at der stadig skal være et basalt, økonomisk behov opfyldt, for at brugerne vælger at benytte sig af deleøkonomi. De fleste bruger altså Airbnb for at tjene eller spare penge.

En stærk fælleskabsfølelse
Specialet undersøger hvordan tillid opstår på baggrund af brugernes tillid til andre personer i Airbnbs community og Airbnbs rating system. Der er tale om tillid, der bygger på gensidig forståelse og lysten til at deltage i fællesskabet.
Vi deler, fordi vi har tillid til virksomheder, tillid til de sociale medier, men først og fremmest tillid til vores medmennesker.
 
Specialet er skrevet af Mia Parsbæk Pedersen fra cand.merc.(kom.) CBS og Emma Kobberholm Beck fra cand.merc.(kom.) CBS. Specialet er bedømt til karakteren 12.
 
Specialet kan læses HER.
 

Relaterede artikler

Bytte-bytte-købmand - Den unge generation har de sidste ti år været forgangsmænd for at dele ud af deres private erfaringer, sindstilstande og...
Fremtiden er Airb2b - Deleøkonomiens peer to peer-tankegang, hvor private udveksler for eksempel lejligheder eller biler, breder sig nu til fo...
Hvad ville Uber gøre? - Forfatteren, rådgiveren og forlagsdirektøren Jesper Bove-­Nielsen har skrevet en bog om deleøkonomi. Den vil forklare og...
Deleøkonomien giver superkapitalisterne alt - Økonomen Jeremy Rifkin har spået, at kapitalismen med nye online muligheder snart effektiviserer sig selv til døde, mens...
Din min vores We-økonomi - Dele-økonomien, den kollaborative økonomi, samarbejds-økonomien, co-creation... Det er nogle af de vendinger, der bruges...
Uberficeringen under lup - Den teknologiske udvikling har givet mulighed for, at deleøkonomiske ordninger kan vokse til stor skala. Koncepter som A...
Lad os dele! Sociale medier baner vejen for deleøkonomien - Internettets teknologi og kultur er med til at bane vejen for et voksende deleøkonomisk forbrugsfænomen. Særligt de soci...
Uber ubærligt - En tidligere medarbejders anklager om sexchikane, diskrimination af kvinder og kaotiske arbejdsforhold har åbnet en Pand...

Giv din stemme

8 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationspraktikant

Frist: 15. november

Studentermedhjælper

Frist: 25. oktober kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.