Sprogpolitik i Udenrigsministeriet
Andelen af ikke-dansktalende medarbejdere på danske ambassader i udlandet er steget i takt med, at man af økonomiske årsager har nedlagt stillinger med danske udsendte medarbejdere. Det betyder, at det sproglige billede for intern kommunikation i Udenrigsministeriet gradvist har ændret sig til, at engelsk er det sprog der binder flest medarbejdere sammen. Dette specialer undersøger den interne kommunikation i Udenrigsministeriet med udgangspunkt i ikke-dansktalende medarbejdere på to udvalgte ambassader.
De fleste mennesker har nok en forestilling om, at i Udenrigsministeriet arbejder der danskere, og de danskere der arbejder i ministeriet taler engelsk – og måske andre sprog – så de kan varetage Danmarks interesser i udlandet. Det er til dels også korrekt, men mange års økonomiske nedskæringer har medført en ændre sammensætning af medarbejdere.
På danske ambassader i udlandet er andelen af ikke-dansktalende medarbejdere steget i takt med, at man af økonomiske årsager har nedlagt stillinger med danske udsendte medarbejdere. Det betyder, at det sproglige billede for intern kommunikation i Udenrigsministeriet gradvist har ændret sig til, at engelsk er det sprog der binder flest medarbejdere sammen i den interne kommunikation mellem ambassaderne i udlandet og ”hovedkontoret” på Asiatisk Plads i København, hvor stort set alle medarbejdere stadig er danskere, der taler dansk.
Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling undersøger mit speciale den interne kommunikation i Udenrigsministeriet med udgangspunkt i ikke-dansktalende medarbejdere på to udvalgte ambassader (i hhv. Polen og Pakistan).
Først undersøgtes det om der overhovedet findes en sprogpolitik for intern kommunikation i ministeriet. Dernæst undersøgtes den egentlige sprogpraksis som beskrevet af de ikke-dansktalende medarbejdere og som observeret af mig i forbindelse med min dataindsamling. Til sidst kædedes sprogpolitikken og sprogpraksissen sammen med de konsekvenser de ikke-dansktalende medarbejdere oplevede, at politikken og praksissen havde på deres følelse af at være en del af organisationen og på det arbejde de udfører.
Jeg mener, at mit speciale vil være spændende og relevant at læse for mange, som interesserer sig for intern kommunikation i internationale organisationer/virksomheder, da det tager udgangspunkt i brugen af dansk i en international organisation og samtidig giver et indblik i en verden man ellers ikke læser eller hører om indenfor sprog-eller kommunikationsforskning.
Læs hele specialet her.
Specialet er skrevet af Lene Kjaer Nielsen, CBS, International Business Communication, og har fået karakteren 12.
