|
|
Speciale om de herskende diskurser om licens
Licens i en brydningstid

I specialet undersøges danskernes holdninger til licens og DRs kommunikation om emnet. Kilde: Polfoto/Torben Åndahl

Skrevet af

Lisa Tornhøj Juul

1 artikler

0 indlæg

Specialet handler om, hvordan licens bliver kommunikeret fra DR's side, samt hvordan licens (og kommunikationen herom) bliver opfattet blandt befolkningen. Specialet afsluttes med en diskussion af, hvordan fremtiden for licensen ser ud.
Licensdebatten er både aktuel og politisk - alle har en holdning til licens! Netop derfor var det interessant for mig at undersøge, hvad det er, der egentlig er essensen i debatten. For mange handler licensdebatten nemlig ikke kun om at være for eller imod eller om at betale eller ikke at betale. For flere handler det om selvbestemmelse, unfair konkurrence og om at følge med den digitale udvikling. For andre handler det om fællesskab, kulturel og almendannelse og det demokratiske grundlag i vores samfund. Det er derfor heller ikke en debat der er ligetil og med simple løsninger, men det er helt sikkert en debat, der kun bliver mere og mere interessant med tiden.
 
Specialet undersøger gennem en diskursanalytisk tilgang, hvordan DR kommunikerer og legitimerer licensen i en tid præget af mediekonvergens og digital udvikling, samt hvordan DR siden 1970'erne har anvendt ganske forskellige kommunikationsstrategier i forsøget på at få flere til at betale licens. I denne forbindelse analyseres licenskampagner fra 1970'erne og frem til i dag, ligesom også repræsentanter fra DR's markedsførings- samt licensafdeling interviewes.
 
Gennem en spørgeskemaundersøgelse med over 3.000 respondenter og tre fokusgrupper undersøges det også, hvordan befolkningen opfatter de forskellige kommunikationsstrategier DR gennem tiden har anvendt til at legitimere licensbetalingen. Resultatet af disse analyser danner baggrund for en diskussion af, hvordan DR med fordel kan gribe legitimeringen af licensen an i fremtiden. 
 
Specialet er skrevet af Lisa Tornhøj Juul ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Specialet er bedømt til et 12-tal.
 
Læs hele specialet her.

Relaterede artikler

DRexit - Motiverne er mange, strategierne overraskende ens. Folk skal væk - folk skal videre - og det kan ikke gå hurtigt nok. De...
Licens er noget man giver til sine veninder - At få to millioner for at være mangfoldighedskonsulent i DR er absurd, grisk og skamløst. At få fløjet sin kones hest gr...
Del DR med Netflix - Tårnhøje lønninger, hestegaten og medieudviklingens brud med gammeldags flow-tv har fået politikere, de private medier o...
Unges forhold til TV Avisen - Sofie Mathilde Munks speciale undersøger den unge, digitale generations forhold til TV Avisen samt hvordan man kunne udv...
Facebook som nyhedsfeed - Nyhedsmedierne har et ambivalent forhold til de sociale medier, især Facebook. På den ene side ville de helst køre solol...
Et studie af Dagbladet Zetland - Markus Mohrs speciale undersøger det voksende felt af relationsøkonomi i kontekst af ‘participatory journalism’ ved at f...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.